Vegetarforening: Vegetarisk levevis vil gavne menneskeheden

DEBAT: Forbruget af animalske fødevarer er en af de største trusler mod bæredygtigheden, skriver Rune-Christoffer Dragsdahl. Derfor skal det globale kødforbrug ned på en fjerdedel af det nuværende. Så efterlader vi en beboelig klode og en sundere befolkning.

Af Rune-Christoffer Dragsdahl
Antropolog, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

Der er en tendens til at forveksle og sammenblande 1) hvad vi historisk har spist frem til nu 2) hvad vi kan spise og 3) hvad verden har bedst af, at vi spiser. Lad os derfor lige skille tingene ad.

For nogle millioner år siden år siden var vores forfædre plantespisere. For cirka 2,5 millioner år siden begyndte de at spise kød, hvilket medførte, at hjernen voksede. For et par hundrede tusinde år siden begyndte de at spise kogte rodfrugter, hvilket betød, at hjernen voksede yderligere.

I en længere periode derefter levede vores forfædre som samlere og jægere. Nutidens få tilbageværende ’jæger-samlere’ lever i de fleste tilfælde overvejende af det, som samles (vegetabilsk føde), mens kødet er et supplement. Så det er ifølge antropologer ikke usandsynligt, at jæger-samlerne historisk primært var samlere og kun sekundært var jægere. Hvorom alting er: For cirka 10.000 år siden begyndte de at dyrke jorden og opdrætte husdyr.

Menneskets føde har således været under udvikling i millioner af år, og forsøget på at finde en bestemt historisk kost, som er den ”oprindelige”, er meningsløst, fordi det afhænger af, hvilket årstal Georg Gearløs har indstillet tidsmaskinen til.

I den nyeste del af menneskehedens historie har kødforbruget de fleste steder i verden været ganske moderat, indtil det forandrede sig i den vestlige verden efter Anden Verdenskrig. Disse forandringer fandt også sted i Danmark, hvor forbruget steg ganske voldsomt.

I dag er kødforbruget i Danmark cirka 95 kilo om året per person, hvoraf cirka 72 kilo indtages, mens resten spildes. Det er et af de højeste indtag af kød i verden. Men set i et historisk perspektiv er det høje danske kødforbrug altså en parentes, og internationalt skiller vi os ud sammen med nogle relativt få andre lande. Størstedelen af verdens befolkning ernærer sig overvejende af planteføde.

Hvad kan vi spise i dag?
Mennesket i dag er omnivor, hvilket betyder, at vi kan spise mange forskellige ting – vi er for eksempel ikke ligesom koalabjørnen afhængige af eucalyptusblade for at overleve. Men selvom vi kan spise en stor variation af fødevarer – både vegetabilske og animalske – betyder det ikke, at alle disse fødevarer er lige gode for vores helbred.

Vi ved i dag, at vegetarer lever længere og har flere gode leveår end kødspisere. Det skyldes især en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, kræft, nyrelidelser og diabetes. Desuden har forskere påvist, at kødspisere ved at overgå til vegetarisk kost bliver i bedre humør og mindre deprimerede.

De præcise årsager til sundhedsfordelene er stadig genstand for intens forskning, men blandt andet er den type jern, som findes i animalske fødevarer, hæmjern, under mistanke for at være en af synderne. Det er derfor ikke underligt, at et stigende antal læger og forskere anbefaler en plantebaseret kost.

Det er indtil nu ikke påvist, at en helt vegetarisk kost er bedre end en kost, som inkluderer en lille smule kød. Men mange, som dropper kødet, oplever, at de efter noget tid har sværere ved at fordøje kød. Og der er ingen sundhedsmæssige hindringer for at droppe kødet helt.

Blandt verdens fattigste, hvor adgangen til en variation af vegetabilske fødevarer er begrænset, og som ofte lever i tæt symbiose med deres husdyr, er situationen naturligvis en anden. Som verden er indrettet nu, har de ikke mulighed for at leve vegetarisk. Mange af dem lever dog fortrinsvis plantebaseret.

Hvad bør vi spise?
Det er et faktum, at forbruget af animalske fødevarer i dag er en af de største trusler mod en bæredygtig verden. Det er, fordi der anvendes mange flere ressourcer til at producere animalske end vegetabilske fødevarer. Det skyldes som bekendt, at dyrene i store dele af den animalske produktion spiser meget mere foder, end der kommer kød ud af det: Tabet er på mellem 50 og 95 procent afhængigt af typen af kød.

I dag anvendes over halvdelen af verdens afgrøder som foder til dyr. Enhver økonomichef med respekt for sig selv ville tage sig til hovedet over så ødsel en brug af ressourcer i en verden, hvor 800 millioner mennesker sulter, og hvor verdensbefolkningen forventes at vokse yderligere frem mod år 2100.

Det har alvorlige konsekvenser for miljøet: 46 procent af verdens forbrug af ferskvand anvendes på produktionen af animalske fødevarer. Over halvdelen af verdens vandforurening skyldes landbrugsdyr. Og 60 procent af truslen mod biodiversiteten, for eksempel regnskovene og truede dyrearter som leoparden, skyldes animalske fødevarer.

Den animalske produktion er ifølge FAO ansvarlig for mindst 14,5 procent af de menneskeskabte drivhusgasser, hvilket især skyldes metanudslippet fra køernes bøvser. Men det tal udelader kødefterspørgslens indirekte bidrag til afskovning samt det gigantiske potentiale for genskovning, hvis forbruget af kød reduceres markant. For de gennem tiden voksende arealer til at dyrke foder til landbrugsdyr er den primære årsag til, at klodens naturlige mulighed for at binde CO2 i skovene er blevet reduceret ganske kraftigt. Derfor har forskere fra blandt det hollandske institut for miljøvurdering og Verdensbanken foreslået, at vi bør anvende tal, der er langt højere, hvis vi skal forstå landbrugsdyrenes reelle effekt på den globale opvarmning.

Mennesker med indsigt i produktionen af landbrugsdyr vil pointere, at det er muligt at producere en vis mængde animalske fødevarer bæredygtigt. Det er korrekt, men vi taler om ganske små mængder sammenlignet med den nuværende produktion. Simon Fairlie, tidligere redaktør af tidsskriftet The Ecologist, har på baggrund af tal fra FAO regnet ud, at der i 2050 bæredygtigt kan produceres cirka 12 kilo kød per verdensborger. Det er en fjerdedel af det nuværende globale gennemsnit – og cirka en syvendedel af det nuværende danske kødforbrug!

Tyske forskere udgav sidst i 2017 en beregning, hvor det bæredygtige scenarie er cirka samme reduktion. Og FN's miljøprogram, UNEP, vurderede i 2010, at der er behov for ”en betydelig global kostforandring væk fra animalske produkter”.

Det er således ganske entydigt: Hvis verden skal brødfødes bæredygtigt, skal forbruget af animalske fødevarer reduceres til en brøkdel af det nuværende. Når investorer som Bill Gates og Richard Branson og virksomheder som Google, Nestlé og Unilever ser en fremtid domineret af plantebaserede fødevarer, er det, fordi de tager disse realiteter seriøst.

Hvad med landbrugsdyrene?
Spørgsmålet om, hvad vi bør spise, har optaget mange fremtrædende tænkere gennem tiden. Pythagoras, Leonardo da Vinci og Albert Einstein blev alle vegetarer i løbet af deres liv, fordi de stillede sig selv spørgsmålet: Er det moralsk forsvarligt at slå dyr ihjel for at spise dem? Som veganer vil man i dag tillige spørge: Er det moralsk forsvarligt, at mennesker udnytter dyr til fødevarer og andre formål?

Produktionen af animalske fødevarer involverer ubegribelige lidelser for milliarder af dyr. Mange mennesker har det intuitivt vanskeligt med at spise dyr som køer og grise, som er de landbrugsdyr, der ligner os mest. Den nyeste forskning viser – ikke overraskende – at også høns kan føle empati, og at fisk har følelser.

Et typisk modsvar er, at nogle dyr også spiser og udnytter hinanden. Men i store dele af verden lever vi mennesker i dag et liv, hvor vi modsat andre dyr har et valg: Vi kan vælge ikke at gøre det.

Så skal vi alle være vegetarer?
”Skal” kan skabe mere modstand, end det skaber den forandring, som verden har brug for. Men det globale kødforbrug skal (!) ned på cirka en fjerdedel af det nuværende. Det handler om at efterlade en beboelig klode for fremtiden. Som sidegevinst vil det forbedre folkesundheden og give mennesker flere gode leveår og derved nedbringe udgifterne til sundhedsvæsenet markant.

I forhold til om alle skal leve helt vegetarisk, tror vi i Dansk Vegetarisk Forening på oplysning og inspiration. Vi tror, at flere mennesker over tid vil foretrække planteføde i erkendelse af, at dyr både kan føle smerte og har en bevidsthed. Vi tror på, at flere mennesker vil vælge det grønne af hensyn til kloden, samt at flere vil opleve, at det er godt for deres helbred.

Som Albert Einstein engang skrev: Vegetarisk levevis vil i høj grad være gavnligt for menneskeheden.

Forrige artikel Karen Hækkerup: Det er nu, vi skal rykke på cirkulær bioøkonomi Karen Hækkerup: Det er nu, vi skal rykke på cirkulær bioøkonomi Næste artikel DI: Alternative kostråd er ikke en økologisk bønne værd DI: Alternative kostråd er ikke en økologisk bønne værd
  • Anmeld

    Jette Rosenkvist · Selvstændig

    Intensiv dyreproduktion er en gigantisk fejltagelse

    Da intensiv produktion af dyr startede for mange årtier siden, var det i vid udstrækning på baggrund af uvidenhed om de fatale konsekvenser for dyr, mennesker og miljø. At fortsætte denne praksis på trods af viden er en forbrydelse. Intensiv husdyrproduktion er gårsdagens forfejlede produktionsform, som nødvendigvis må udfases.