Vegetarforening til L&F og DI: I kan ikke se planterne for bare grise og køer

Af Rune-Christoffer Dragsdahl
Antropolog og generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Jeg skal love for, at Altingets debat om vegetarisk kost har fået nogle aktører til at bekende kulør.

Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer forsøger at problematisere vegetarisk kost, eksempelvis ved at påstå at man skal være opmærksom på at få nok jern. Men faktum er, at vegetarer indtager både mere jern og mere C-vitamin (hvilket fremmer optagelsen af jern) end andre borgere, og at forskningen viser, at jernmangel ikke ses hyppigere hos vegetarer end hos mennesker, der spiser kød.

Hækkerup påstår endvidere, at der er ”ingen sundhedsmæssig forskel på, om kosten indeholder animalske produkter eller ej”. Men der er solid videnskabelig evidens for, at en vegetarisk kost reducerer risikoen for en række sygdomme, blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse former for kræft. Det har både de danske, svenske og norske myndigheder da også anerkendt eksplicit i årevis på deres vejledningssider om vegetarisk kost.

I stedet for at lege ekspert i vegetarisk ernæring vil vi næste gang foreslå, at Hækkerup spørger os, eftersom vi har arbejdet med emnet, lige siden vi blev grundlagt af læger i 1896.

Sundhed er balance og variation, skriver Hækkerup til sidst i sit indlæg. Det er fuldstændig rigtigt, og det gælder for alle. Men der er typisk mere variation og balance i en vegetarisk kost. Og hvis en kost med kød skal være balanceret for både en selv og omverdenen, indebærer det højst 1-2 dage om ugen med kød, eftersom et bæredygtigt kødforbrug er cirka en syvendedel af det nuværende danske forbrug.

Den reelle ekstremsport i dag er ikke plantebaseret kost, men derimod danskernes kødforbrug, som er tårnhøjt både historisk og internationalt set.

Rune-Christoffer Dragsdahl
Antropolog og generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Dansk kødforbrug er ekstremsport
Leif Nielsen fra DI Fødevarer varetager i sit indlæg ikke just interesser for de af DI's medlemmer, som har investeret millioner i den plantebaserede fremtid. Leif Nielsen mener således, at vegetarisk og vegansk kost er ”på mode” og sammenligner det med ”ekstremsport”.

Men den reelle ekstremsport i dag er ikke plantebaseret kost, men derimod danskernes kødforbrug, som er tårnhøjt både historisk og internationalt set. Og ligesom andre former for ekstremsport er danskernes høje kødforbrug farligt – for både folkesundhed, klima, miljø og dyr.

Madkundskab burde være et obligatorisk fag på skemaet i folkeskolen, hvor der ikke bare undervises i madlavning, foreslår Leif Nielsen. Faktum er imidlertid, at madkundskab allerede er både et obligatorisk fag - og et fag, hvor der undervises i meget mere end bare madlavning. Flere og flere steder involverer det også plantebaseret madlavning og naturvidenskabelig undervisning om, hvor miljøbelastende kødforbruget er.

Leif Nielsen henviser til FAO's forventninger om, at det globale kødforbrug vil stige. Men FAO glemmer i deres scenarier, at det ikke lader sig gøre at producere det bæredygtigt. De glemmer desuden, at den kinesiske regering har et officielt mål om at halvere landets kødforbrug inden 2030 af sundhedsmæssige årsager. Og i Indien har befolkningen stadig en stor forkærlighed for vegetarisk mad, som betyder, at kødforbruget stadig kun er cirka 5 kilo om året per borger.

Så er der argumentet om, at det er bedre, at Danmark imødekommer efterspørgslen på kød, end at andre gør det. Men den type argumenter anvender vi jo ikke om produktion af narkotika, overfiskning eller forurening af verdenshavene.

Efterfølgende har Leif Nielsen skrevet et nyt indlæg, som er en anelse mere konstruktivt. Men det ændrer ikke på billedet af, at ledelsen i Dansk Industri vist trænger til lidt madkundskab anno 2018.

Ideologisk forblændelse
L&F og DI Fødevarer kan tilsyneladende ikke se planterne for bare grise og køer. Men hvad med gartnerierne og andre producenter af vegetabilske fødevarer? Hvad med overvejelser om miljøbelastning, rentabilitet og gæld?

Måske Landbrug & Fødevarer bør skifte navn til Kød & Mælk. Og DI Fødevarer til DI Kød & Mælk. Det kan forhåbentlig give tiltrængt plads til nye, kompetente og visionære aktører fra det danske fødevareerhverv.

For det er en katastrofe for dansk landbrug og dansk fødevareindustri, at deres ledere er åbenlyst ideologisk forblændede af animalske fødevarer og nægter at erkende og videreformidle den barske virkelighed: At Danmarks massive fokus på animalske fødevarer skader miljø, folkesundhed og dyr og tilhører fortiden – og at fremtiden er plantebaseret.