Karen Hækkerup: Vegetardebatten er domineret af følelser

Af Karen Hækkerup
Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer

Flere kostretninger går desværre ud på at udelukke en eller flere fødevaregrupper fra kosten. Desto mere restriktiv en diæt er, desto flere udfordringer opstår der rent ernæringsmæssigt. Udelades eksempelvis kød i kosten, skal man være mere opmærksom på at få de næringsstoffer, som kødet normalt bidrager med – for eksempel jern og vitamin B12, og det kan gøre det mere besværligt at lave mad.

Netop nu er det in at skære ned på kødet, hvilket ofte begrundes med, at det er bedre for sundheden. Og ja, visse grupper vil ganske givet have gavn af at skære ned på kødet til fordel for mere grønt. Der er dog også grupper, som netop har gavn af at spise lidt mere kød, for eksempel kvinder i den fødedygtige alder.

Det at udelade kød i kosten er altså ikke ensbetydende med øget sundhed. Det kommer an på den enkeltes udgangspunkt.

Hvem og hvad skal man tro?
Når sundhed bruges som argument for vegetar-valget, går der ofte såkaldt ’cherry picking’ i fakta-udvælgelsen: Et studie, der bakker op om "troen" bruges vidt og bredt, mens videnskabelige undersøgelser, der ikke matcher overbevisningen, forkastes som værende dårlige og utroværdige.

Det giver et yderst skævt billede af virkeligheden. For skal der siges noget konkret om en kostretning, bør vi se på den samlede evidens, og her er der altså ingen sundhedsmæssig forskel på, om kosten indeholder animalske produkter eller ej; heller ikke i forhold til det ultimative resultat, som er risikoen for tidlig død.

Fødevarestyrelsen rådgiver danskerne om mad via de officielle kostråd. Det er råd, der beror på den samlede tilgængelige evidens for vores ernæring. Desværre viser Landbrug & Fødevarers undersøgelser, at kun omtrent halvdelen af danskerne tror, at man kan regne med rigtigheden af de officielle kostråd.

Landbrug & Fødevarers undersøgelser viser, at kun omtrent halvdelen af danskerne tror, at man kan regne med rigtigheden af de officielle kostråd. Samtidig ser vi et kraftigt fald i troen på autoriteter, såsom læger og andet sundhedsfagligt personale.

Karen Hækkerup
Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer

Samtidig ser vi et kraftigt fald i troen på autoriteter, såsom læger og andet sundhedsfagligt personale. En trist tendens, der gør, at sundhedsrådgivningen i dag minder lidt om det vilde vesten.

Vegetarkost er ikke lig slankekost
Ingen fødevarer i sig selv er sunde eller usunde, det handler om mængder og sammensætning. Vegetarkost kan – som mange andre kostformer – smage himmelsk, men kan også indeholde for meget tilsat sukker, salt, fedt og forarbejdede produkter, ligesom den kan mangle variation og en fornuftig fordeling af makronæringsstofferne.

Vegetarkost er heller ikke lig med slankekost. Magert kød bidrager med let optageligt protein, der mætter og indeholder mindre energi end tilsvarende vegetabilske proteinkilder. Du kan altså sagtens tabe dig, også når kød indgår i din kost. Ligesom du naturligvis også kan tabe dig på en diæt uden kød. Vægttab handler i bund og grund om mængden af kalorier - og ikke om, hvor kalorierne kommer fra.

Om du vælger at være vegetar, veganer, paleo-tilhænger eller noget helt fjerde er naturligvis helt op til dig. Det vigtigste er, at valget træffes på et oplyst grundlag. Derfor ærgrer det mig, at tonen i ernæringsdebatten er blevet så hård og unuanceret.

I Landbrug & Fødevarer ønsker vi at lytte, forstå og nuancere debatten ud fra et faktuelt og dokumenteret grundlag – i en ordentlig tone. Det er ikke sort/hvidt eller sundt/usundt, når vi snakker vegetarisk versus varieret kost inklusiv kød. Sundhed er netop balance og variation.