DI: Alternative kostråd er ikke en økologisk bønne værd

DEBAT: Madtrends som vegetar, fleksitar og veganer er blevet en slags ekstremsport, som forvirrer og vildleder forbrugerne, mener Leif Nielsen. Politikerne har derfor en opgave i at ruste forbrugerne til at træffe deres madvalg på et oplyst grundlag.

Af Leif Nielsen
Branchedirektør i DI Fødevarer

Vegetar, fleksitar, veganer, raw food, low carb, glutenfri, laktosefri, stenalderkost eller palæo. Det er ikke få ting, som gennem tiderne har været på mode, når det kommer til danskernes tallerkener.

Men spis nu lige lidt fuldkornsbrød til.

For bare få år siden havde mange danskere helt naturligt en kødfri dag som en del af ugens madplan. I dag udråber folk sig selv til fleksitar, hvis de blot ikke rører kød en dag om ugen. Går man all in, er kun vegansk godt nok.

Madtrends er lidt i tiden som med sport. Der skal udføres en Ironman eller et maraton, ellers duer det ikke. Mad er blevet en slags ekstremsport.

Æg er lige så farlige som cigaretter
Det er i hvert fald det indtryk, man kan få i medierne, og især på de sociale medier. Her buldrer alternative kostråd frem, og mens den ene blogger nu har fundet meningen med livet gennem udelukkende at spise rå grøntsager, viser Netflix-”dokumentaren” What the Health, hvordan æg er lige så farlige som cigaretter.

Mange af disse råd, blogs eller ”shockumentaries” er ikke en økologisk bønne værd. For de er ikke baseret på videnskabelig fakta, men på individuelle oplevelser og pæne billeder med filter på Instagram. Det forvirrer og skaber uklarhed, så forbrugerne vildledes.

Resten af verden bliver ved med at forbruge kød
Er vi virkelige på vej til at blive ekstremsportsudøvere i måltidsdisciplinen? Nej, klap lige hesten engang. Selvom den danske detailhandel oplever vækst i efterspørgslen efter både vegetariske og veganske produkter, så er virkeligheden uden for Danmark noget andet.

Ifølge nyeste tal fra OECD-FAO er det globale kødforbrug stigende, fordi flere og flere mennesker i verden får adgang til kød. Og paradoksalt nok vil det kræve, at netop den ressourceeffektive danske produktion træder til.

Jeg siger ikke, at det direkte betyder, at forbrugerne vil komme til at spise mere kød, for det må forbrugerne helt selv om. Men politikerne har en opgave i at ruste forbrugerne til at træffe beslutningen om, hvad der skal være på deres tallerken på et oplyst grundlag.

Politikerne skal prioritere madkundskab
Vi skal som samfund klæde forbrugerne på til at træffe måltidsbeslutninger på et oplyst grundlag, og det kræver, at politikerne prioriterer madkundskab. De skal selvfølgelig ikke diktere danskernes madvaner – nej, de skal endelig holde fingrene fra min tallerken. Men der bliver nødt til at komme mere fokus på at uddanne befolkningen i mad.

Madkundskab burde være et obligatorisk fag på skemaet i folkeskolen, hvor der ikke bare undervises i madlavning, men hvor elever får indsigt i produktionsprocesser, bliver klædt på til at læse varedeklarationer, lærer om fødevarebevidsthed samt sundhed, så vi udvikler oplyste og kompetente forbrugere.

Kort sagt må og skal folk helt frit kunne vælge, hvad de vil have og ikke vil have på deres tallerken. Det er hverken politikernes eller industriens rolle at træffe de beslutninger.

Fødevareindustriens rolle er at efterkomme forbrugernes ønsker til produkter og kvalitet – om det er imiteret kød baseret på planter eller rigtigt oksekød. Det første og måske længstlevende officielle kostråd er trods alt at spise varieret.

Forrige artikel Vegetarforening: Vegetarisk levevis vil gavne menneskeheden Vegetarforening: Vegetarisk levevis vil gavne menneskeheden Næste artikel EL: Omlægning til vegetarkost kan ikke overlades til markedskræfterne alene EL: Omlægning til vegetarkost kan ikke overlades til markedskræfterne alene
  • Anmeld

    Bodil Nissen · Fødselshjælper for Bæredygtig Udvikling

    Det fri marked og den fri konkurrence er en illusion

    Enig i, at råd om mad på de sociale medier skal tages med en gran salt, og at madkundskab vil være en udmærket del af hjemkundskab, hvor det ikke allerede er det. MEN

    Det bekymrer mig, når man fra DI fødevarer skriver: “Fødevareindustriens rolle er at efterkomme forbrugernes ønsker til produkter og kvalitet – om det er imiteret kød baseret på planter eller rigtigt oksekød.” Det er nemlig - af to årsager - at fraskrive sig et medansvar for en bæredygtig udvikling:
    1) Man giver det udseende af, at det ene og alene er forbrugernes ønsker og den fri konkurrence, der styrer markedet. Sådan er det som bekendt ikke. Tilbage i industrialiseringens spæde begyndelse var der opfindsomme bagere, der fandt på at spare på det dyre mel ved at putte kridt og alun i brødet istedet. Det havde forbrugerne ikke godt af, og det havde de ikke efterspurgt. Det blev da heldigvis også forbudt. Forbrugere går ofte efter den laveste pris, men det er ikke ensbetydende med, at de efterspørger tilsætningsstoffer og sprøjtemidler. Det gør til gengæld producenterne i forsøg på at gøre sig konkurrencedygtige, og historien har gentagne gange vist, at staten er nødt til at lave restriktioner for, hvad og hvor meget kemi, producenterne må bruge, for at det ikke skal blive alt for stor en belastning for mennesker og natur.
    At der kun produceres, hvad kunderne efterspørger er en illusion. Man forsøger i lige så høj grad at sælge, hvad man nu kan finde på at producere med overskud. Producenterne bruger store summer på både at udvikle og markedsføre de produkter, som de mener, de bedst kan tjene penge på. Alle de meget fede og sukkerholdige fast food produkter har forbrugerne jo ikke selv fundet på, men producenterne har udviklet og markedsført dem med viden om, at menneskekroppen biologisk betinget går efter sødt, fedt og salt. EU-tilskud og regulering har også stor betydning. ARLA har lige proklameret et mia.-fremstød for bl.a. mælkepulver, fordi EU har fjernet mælkeloftet og man aner en konkurrencefordel på verdensmarkedet. Da vi med EU-tilskud havde fået smørbjerge, havde vi Karolinepiger og tv-kokke, der skulle få os til at spise rigeligt smør, og man kan spørge sig selv om råd sund kost fra fødevareindustrien er mere saglig end al det sludder om sund kost man kan finde på sociale medier. I dag bruger Landbrug og Fødevarer kongefamilien til at markedsføre dansk kød i udlandet, fordi vi producerer overskud af kød, og fordi staldsystemerne nu engang er her og har en meget lang tilbagebetalingstid. Selv hvis en landman skulle få lyst til at lægge om, er det ikke noget han bare lige kan gøre. Hans bank bestemmer i høj grad også over produktionen.
    2) Når dansk fødevareindustri massivt markedsfører billigt svinekød til en voksende kinesist middelklasse, som ikke før har spist (ret meget)kød. Så er dansk fødevareindustri med til at SKABE et behov og en efterspørgsel, som absolut ikke er det, menneskeheden har behov for i den nuværende klima- og biodiversitetskrise. Hvis verdens mange vegetarer lokkes til at spise kød, vil det ødelægge vores bestræbelser på at undgå endnu mere ekstremt vejr. Vores ekstremt store kødproduktion i Danmark er ikke bæredygtig al den stund den forurener grundvand, søer og have og ødelægger biodiversiteten ikke bare i Danmark men også i Sydamerika og Indonesien, hvorfra vi importerer store mængder soya og palmeolie til grisefoder. Vi danskere bruger omregnet til jordens befolkning “tre kloder” til vores forbrug.
    HVIS dansk fødevareindustri ville tage ansvar, så brugte I ikke kun det massive EU-tilskud - herunder mine skattekroner - på reklamekampagner for øget vækst og indtjening til jer selv. Så brugte I dem også på at finde ud af, hvordan vi kan nedbringe produktionen til et bæredygtigt niveau, der kan holdes på én klode. For vi har kun én.

  • Anmeld

    Leif Nielsen · Branchedirektør, DI Fødevarer

    Dansk fødevareindustri tager stort ansvar for bæredygtighed

    Tak for din kommentar. Det globale fødevareforbrug udvikler sig i mange retninger på samme tid, og der tager den danske fødevareindustri et stort ansvar ved at anvende verdens mest bæredygtige produktionsmetoder til at møde efterspørgslen så godt som muligt - uanset om det så gælder lavt klimaaftryk, lavt madspild eller social ansvarlighed.

  • Anmeld

    Jacob Gregersen

    Sikke en omgang sludder og vrøvl.

    Det er fint at man, som direktør dit og dat, kan sidde og hælde sådan en omgang vand ud af ørerne og beskylde alle andre for at komme med uvidenskabelige indlæg i en kulturelt skævvredet debat, uden at have undersøgt tingene til bunds. Det er en billig omgang at sidde i sit elfenbenstårn og slå om sig med floskler, som man tydeligvis ikke har forstået en dyt af. Dette lugter langt væk af at være endnu et indlæg i et stadigt igangværende forsøg på social kontrol overfor en voksende gruppe mennesker der tør tænke selv.

  • Anmeld

    Inger Skamriis · Bondekone og økonoma

    Kostrådene set fra landet

    Jeg kan ikke beskyldes for at have mange titler, men jeg ved noget om fødevarer fordi jeg er bondekone og er tæt på fødevarernes produktionssted, desuden er jeg økonoma og diætist og har arbejdet med ældres måltider og måltidsvaner i snart 40 år.
    Kostrådene er skrivebordsarbejde – velmente og videnskabelige i orden og er gode anbefalinger for størstedelen af danskerne – og rådene kan sagtens fortolkes som anbefaling om 1 – 2 kødfrie dage om ugen.
    Den praktiske virkelighed med kost til ældre har sine egne spilleregler.
    Jeg har brugt megen tid på at gå til konferencer og høre om kostrådenes udvikling. Den faglige viden er blevet ajourført – så vi selv ude i udkanten har været rustet til at udvikle og ændre kosten til de ældre. Det fulde overblik i kostrådene har til alle tider været: Spis varieret – og min erfaring er madglæden er en god følgesvend, den stimulerer livsappetitten på alle felter.
    De kødløse dage kunne være økonomisk fornuftige i storkøkkener, men det ender altid med, at de ældres ønsker vejer tungere end anbefalinger.
    Det er nemt nok at have værdibaserede holdninger på andres vegne - jeg har altid i min planlægning af kostplanen taget hensyn til at måltiderne skulle være i tråd med de ældres traditioner og skulle give de ældre borgere noget så fundamentalt som madglæde i fred og ro – det er dem knap nok forundt i disse tider.

  • Anmeld

    Bettina Jessen

    Kald ikke fornuftige valg for mode eller trends!

    Vegansk levevis er hverken en madtrend eller en ekstremsport- men ganske enkelt empati og sund fornuft!!