DI: Alternative kostråd er ikke en økologisk bønne værd

Af Leif Nielsen
Branchedirektør i DI Fødevarer

Vegetar, fleksitar, veganer, raw food, low carb, glutenfri, laktosefri, stenalderkost eller palæo. Det er ikke få ting, som gennem tiderne har været på mode, når det kommer til danskernes tallerkener.

Men spis nu lige lidt fuldkornsbrød til.

For bare få år siden havde mange danskere helt naturligt en kødfri dag som en del af ugens madplan. I dag udråber folk sig selv til fleksitar, hvis de blot ikke rører kød en dag om ugen. Går man all in, er kun vegansk godt nok.

For bare få år siden havde mange danskere helt naturligt en kødfri dag som en del af ugens madplan. I dag udråber folk sig selv til fleksitar, hvis de blot ikke rører kød en dag om ugen.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Madtrends er lidt i tiden som med sport. Der skal udføres en Ironman eller et maraton, ellers duer det ikke. Mad er blevet en slags ekstremsport.

Æg er lige så farlige som cigaretter
Det er i hvert fald det indtryk, man kan få i medierne, og især på de sociale medier. Her buldrer alternative kostråd frem, og mens den ene blogger nu har fundet meningen med livet gennem udelukkende at spise rå grøntsager, viser Netflix-”dokumentaren” What the Health, hvordan æg er lige så farlige som cigaretter.

Politikerne skal ikke diktere danskernes madvaner – nej, de skal endelig holde fingrene fra min tallerken. Men der bliver nødt til at komme mere fokus på at uddanne befolkningen i mad.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Mange af disse råd, blogs eller ”shockumentaries” er ikke en økologisk bønne værd. For de er ikke baseret på videnskabelig fakta, men på individuelle oplevelser og pæne billeder med filter på Instagram. Det forvirrer og skaber uklarhed, så forbrugerne vildledes.

Resten af verden bliver ved med at forbruge kød
Er vi virkelige på vej til at blive ekstremsportsudøvere i måltidsdisciplinen? Nej, klap lige hesten engang. Selvom den danske detailhandel oplever vækst i efterspørgslen efter både vegetariske og veganske produkter, så er virkeligheden uden for Danmark noget andet.

Ifølge nyeste tal fra OECD-FAO er det globale kødforbrug stigende, fordi flere og flere mennesker i verden får adgang til kød. Og paradoksalt nok vil det kræve, at netop den ressourceeffektive danske produktion træder til.

Jeg siger ikke, at det direkte betyder, at forbrugerne vil komme til at spise mere kød, for det må forbrugerne helt selv om. Men politikerne har en opgave i at ruste forbrugerne til at træffe beslutningen om, hvad der skal være på deres tallerken på et oplyst grundlag.

Politikerne skal prioritere madkundskab
Vi skal som samfund klæde forbrugerne på til at træffe måltidsbeslutninger på et oplyst grundlag, og det kræver, at politikerne prioriterer madkundskab. De skal selvfølgelig ikke diktere danskernes madvaner – nej, de skal endelig holde fingrene fra min tallerken. Men der bliver nødt til at komme mere fokus på at uddanne befolkningen i mad.

Madkundskab burde være et obligatorisk fag på skemaet i folkeskolen, hvor der ikke bare undervises i madlavning, men hvor elever får indsigt i produktionsprocesser, bliver klædt på til at læse varedeklarationer, lærer om fødevarebevidsthed samt sundhed, så vi udvikler oplyste og kompetente forbrugere.

Kort sagt må og skal folk helt frit kunne vælge, hvad de vil have og ikke vil have på deres tallerken. Det er hverken politikernes eller industriens rolle at træffe de beslutninger.

Fødevareindustriens rolle er at efterkomme forbrugernes ønsker til produkter og kvalitet – om det er imiteret kød baseret på planter eller rigtigt oksekød. Det første og måske længstlevende officielle kostråd er trods alt at spise varieret.