Debat

Venstre: Et forbud mod glyphosat vil skade landbrugets grønne omstilling

Hvis vi forbyder glyphosat, vil det være et tilbageslag for den grønne udvikling af fødevareproduktionen, fordi ploven og mere miljøbelastende pesticider vil blive brugt i stedet, skriver Erling Bonnesen. 

Ukrudtsmidlet Roundup med aktivstoffet glyphosat er et meget vigtigt ukrudtsmiddel i dansk og europæisk fødevareproduktion, skriver Venstres miljøordfører Erling Bonnesen.
Ukrudtsmidlet Roundup med aktivstoffet glyphosat er et meget vigtigt ukrudtsmiddel i dansk og europæisk fødevareproduktion, skriver Venstres miljøordfører Erling Bonnesen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erling Bonnesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Om kort tid skal det afgøres i EU, om godkendelse af glyphosat skal forlænges. I Venstre mener vi, at det skal forlænges.

Det er undersøgt grundigt, og meldingen er, at det er forsvarligt at anvende. Det er fakta, så jeg forventer på det grundlag, at det godkendes og forlænges.

Ukrudtsmidlet Roundup med aktivstoffet glyphosat er et meget vigtigt ukrudtsmiddel i dansk og europæisk fødevareproduktion. Både danske og internationale undersøgelser har dokumenteret, hvordan et forbud vil have en række negative konsekvenser. Ikke blot for udbytter og økonomi, men også for miljø, klima og biodiversitet.

Temadebat

10 år mere med Roundup?

13. oktober skal EU’s medlemslande igen beslutte om glyphosat, der er aktivstoffet i det omstridte sprøjtemiddel, Roundup, fortsat skal være tilladt at bruge på europæiske landsbrugsjorder.

Men spørgsmålet er, om den danske regering skal stemme for eller imod glyphosat?

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Eksempelvis har det danske uafhængige videnscenter Seges Innovation i en række nyere rapporter fundet, at et forbud mod glyphosat i Danmark vil påføre udbyttetab og øgede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse, som vil lede til et årligt samlet økonomisk tab på 1,9 milliarder kroner.

I europæisk kontekst har studier fundet, at udbyttetab kan være mellem 3 til 18 procent for hvede og 8 til 19 procent for byg, og et samlet økonomisk årligt tab på EU-plan kan løbe op i 16 milliarder euro, eller hvad der svarer til 120 milliarder kroner.

Glyphosat er sikkert

Med en stadig stigende verdensbefolkning og en voksende middelklasse vil efterspørgslen på fødevarer stige. Samtidig skal vi producere mere, men uden at udvide landbrugsarealerne og uden at fortrænge skov og natur, så vi kan passe på biodiversiteten.

Derfor er det helt afgørende, at vi udnytter de nuværende arealer effektivt. Det kan glyphosat hjælpe med.

Udover faldende produktion og økonomiske tab viser undersøgelser, at det rent faktisk får negative konsekvenser for miljøet at forbyde glyphosat. I Danmark har Seges Innovation vurderet, at miljøbelastningen fra pesticider vil stige med 20 procent, fordi alternative pesticider med højere miljøbelastning vil blive anvendt i stedet.

De finder også, at kvælstofudvaskningen vil stige, hvilket vil skade havmiljøet, fordi landmændene vil øge jordbearbejdning med plov og harve. Det går direkte mod et andet vigtigt indsatsområde – nemlig et sundt havmiljø.

Samtidig med at glyphosat er et meget vigtigt middel i forhold til fødevareproduktion, så er det et af de mest skånsomme pesticider. Og for nylig har EU's fødevaremyndighed EFSA endnu en gang vurderet det som et forsvarligt pesticid.

Den overordnede konklusion lød, at glyfosat ikke udgør nogen alvorlig risiko for hverken mennesker eller dyr – "no critical areas of concern".

Gavner den grønne omstilling

I de senere år er det blevet mere og mere udbredt at dyrke jorden med såkaldte pløjefrie metoder. Det betyder, at man undgår at pløje og anvende andre landbrugsmaskiner, der roder i jorden. I 2022 var det cirka 22 procent af landbrugsarealet i Danmark, der blev dyrket pløjefrit.

Lige nu står vi med en stor udfordring med en grøn omstilling af landbruget. Hvis vi forbød glyphosat, ville det være et tilbageslag for den grønne udvikling af fødevareproduktionen.

Erling Bonnesen
MF (V)

Det er sund fornuft i mange tilfælde, fordi det blandt andet sparer diesel og er godt for landbrugsjorden. Det er positivt for landmandens økonomi, og det er også godt for klimaet, når der spares diesel.

De pløjefri dyrkningssystemer har også vist sig at være godt for biodiversitet i marken, som blandt andet professor Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet har bemærket i denne debat.

Lige nu står vi med en stor udfordring med en grøn omstilling af landbruget. Hvis vi forbød glyphosat, ville det være et tilbageslag for den grønne udvikling af fødevareproduktionen, fordi nye dyrkningssystemer som pløjefri dyrkning ville være langt vanskeligere eller tæt på umuligt at fortsætte.

Fakta og ikke symbolpolitik skal afgøre sagen. Når eksperter og EU's myndigheder på baggrund af fakta vurderer, at det er sikkert at anvende, så forventer jeg, at sagen bringes roligt på plads med en godkendelse. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erling Bonnesen

MF (V)
revisor (1989)

0:000:00