Rasmus Ejrnæs: Roundup er ikke skyld i biodiversitetskrisen

Årsagen til biodiversitetskrisen er, at vi mennesker har udnyttet naturressourcerne til egne formål, og her er Roundup blot et værktøj ligesom ploven. Det er formålet med brugen af sprøjtemidlet, den er gal med, skriver Rasmus Ejrnæs.

Glem værktøjet, og tænk på hensigten. Normalt bruges Roundup til at fortrænge
biodiversitet, men det modsatte er tilfældet, hvis giften fortrænger ploven
eller kulturgræsset, skriver Rasmus Ejrnæs. — Glem værktøjet, og tænk på hensigten. Normalt bruges Roundup til at fortrænge biodiversitet, men det modsatte er tilfældet, hvis giften fortrænger ploven eller kulturgræsset, skriver Rasmus Ejrnæs.

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg må hellere starte med en disclaimer: Mit debatindlæg handler ikke om sundhedsproblemer ved anvendelsen af Roundup, kun om effekten på biodiversiteten.

Temadebat:

10 år mere med Roundup?

13. oktober skal EU’s medlemslande igen beslutte om glyphosat, der er aktivstoffet i det omstridte sprøjtemiddel, Roundup, fortsat skal være tilladt at bruge på europæiske landsbrugsjorder.

Men spørgsmålet er, om den danske regering skal stemme for eller imod glyphosat?

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Jeg burde egentlig være for klog til endnu engang at sætte røven i klaskehøjde ved at udtale mig om Roundup og natur, men jeg kan ikke dy mig.

Jeg spiser selv udelukkende økologisk og har gjort det, så længe jeg kan huske. Ikke for at redde biodiversiteten, men fordi jeg ikke forstår, hvorfor man bruger sprøjtegifte, når man kan dyrke glimrende fødevarer uden.

Jeg kan bare ikke udstå alle de politiske aktivister, som iklæder sig biodiversitetens uegennyttige etos, men i virkeligheden aldrig har interesseret sig oprigtigt for naturens tilstand.

Så lad mig forklare, hvorfor Roundup ikke er årsagen til biodiversitetskrisen i Danmark og et forbud ikke løsningen.

Plovens indtog

Helt kort skyldes biodiversitetskrisen, at vi mennesker har udnyttet naturresurserne til egne formål i et omfang, hvor der ikke længere er plads til mange af de vilde dyr, planter og svampe.

Det startede med, at vi udryddede de store dyr som jægere og samlere, men i dag er udnyttelsen mere knyttet til vores anvendelse af arealer til landbrug, skovbrug, fiskeri, industri og bosætning.

Det er her, Roundup kommer på banen som et alternativ til den mekaniske ukrudtsbekæmpelse
Rasmus Ejrnæs
Professor, Institut for Ecoscience på AU

For at dyrke vores afgrøder i landbrug og skovbrug indretter vi økosystemerne, så mest muligt lys, vand og næring ender som korn, kød og kævler.

I naturlige økosystemer er der ingen, som pløjer, høster og sår. Her indretter arterne sig gennem interaktioner med hinanden i komplicerede fødenet, og så udsættes naturlige økosystemer for naturlige forstyrrelser i form af oversvømmelser, erosion, sandflugt, brand og store græssende dyr.

I kulturlandskabet har vi erstattet de naturlige forstyrrelser med hakkejern, greb, spade, rive, motorsav, ørnenæb, hækkesaks, planteske, fræser og så videre. Vi bruger forstyrrelserne til at dræbe uønskede planter og sikre optimale vilkår for afgrøderne.

Det er her, Roundup kommer på banen som et alternativ til den mekaniske ukrudtsbekæmpelse, og det er effektivt, så hvorfor ikke bare glæde os over det?

Roundup som skånsom forstyrrelse

På visse punkter kan man sige, at Roundup er en skånsom forstyrrelse. I hvert fald hvis sprøjtningen medfører, at man undlader at pløje.

Sådan fungerer det i den form for landbrug, som hedder Conservation Agriculture. Her forstyrres jordbundens liv af smådyr, bakterier og svampe ikke med plov og harve, men til gengæld anvendes Roundup til at sprøjte ukrudtet væk.

Forskningen tyder på, at det medvirker til et rigere liv i og oven på jordbunden.

Læs også

EU-Kommissionen vil tillade udskældt sprøjtemiddel de næste ti år

Roundup er dog ingen genvej til paradis, for der er også forskning, som har vist, at afdriften af sprøjtegift påvirker blomstring og frøsætning negativt i nabobiotoperne til marken – markskel, grøfter og levende hegn.

Overordnet viser forskningen, at biodiversiteten er 30 procent højere i økologiske landbrug end i konventionelle landbrug.

Det lyder jo lovende, men her er man nødt til at tilføje, at det er 30 procent af næsten ingenting, fordi de truede arter i den danske natur ikke trives med hverken den ene eller anden form for landbrug.

Og så bruger man også mere plads i økologisk jordbrug på at producere samme fødemængde, og naturen mangler plads.

Fred for landbruget

Vi tror, at det er ondskaben selv, der er på færde, når individer bliver slået ihjel, men det er ikke i sig selv et problem, for i naturen er den enes død den andens brød. Problemet opstår, når Roundup bruges til at dræbe vilde planter for at begunstige en afgrøde.

Man kunne såmænd bruge Roundup til at fremme biodiversiteten
Rasmus Ejrnæs
Professor, Institut for Ecoscience på AU

Giften er bare et værktøj til at opnå dette formål – ligesom ploven – og det er intentionen med værktøjet, der er biodiversitetens problem.

Man kunne såmænd bruge Roundup til at fremme biodiversiteten, hvis man ønskede det.

Man kunne eksempelvis sprøjte sin græsplæne eller kulturgræsmark. Det ville skabe plads til fremspiring af blomstrende urter og stigning i biodiversiteten.

Biodiversitetskrisen skal først og fremmest løses ved, at vi som samfund beslutter, hvor naturen skal have fred for landbrug og skovbrug. Ikke ved at skændes om hvilken slags landbrug og skovbrug, der er bedst.

I stedet for at gøre det, sidder vi og piller os i navlen.

Politik har aldrig været vigtigere