Professor: Glyphosat er meget mere end et ukrudtsmiddel, og et forbud vil have vidtrækkende konsekvenser

Intet andet pesticid tiltrækker sig så meget opmærksomhed i den offentlige debat som glyphosat. Da godkendelsen af glyphosat i EU i 2017 blev forlænget med fem år, var det efter en til tider nærmest kaotisk proces i EU-systemet.

Optakten til den fornyede godkendelse, som der skal tages stilling til, inden den nuværende godkendelse udløber 15. december i år, har indtil videre været mindre kaotisk.

Glyphosat har – modsat de fleste andre ukrudtsmidler – effekt på næsten alle plantearter og kan derfor ikke anvendes i afgrøder i vækst. Glyphosat anvendes derfor før såning/fremspiring, efter høst eller kort tid før høst i næsten modne afgrøder.

Især den sidstnævnte anvendelse har været populær blandt danske landmænd men er også den anvendelse, som har tiltrukket sig mest opmærksomhed i offentligheden, da mange finder det uetisk at sprøjte en mark kort tid før høst.

I andre EU-lande er før høst-anvendelse ikke tilladt, og i Danmark er det politisk besluttet, at praksissen fremover skal begrænses.

Har ændret landbruget

Fokus i glyphosatdebatten har primært været på de eventuelle negative miljø- og sundhedseffekter, glyphosat kunne have. Der har været mindre fokus på, hvad konsekvenserne af et eventuelt forbud imod glyphosat vil være for dansk landbrug.

Da glyphosat kom på markedet tilbage i 1970’erne, blev det anset for at være et specialprodukt imod den flerårige græsukrudtsart kvik, som på daværende tidspunkt var et af de største ukrudtsproblemer.

Tingene har siden ændret sig, og det er vigtigt at forstå, at glyphosat ikke længere bare er et ukrudtsmiddel men i vid udstrækning også forudsætningen for mange af de ændringer, der er sket i dyrkningspraksis over de seneste 20-30 år.

Man kan sige, at landbrugspraksis har tilpasset sig, at man har haft glyphosat, hvilket også er årsagen til, at konsekvenserne ved et forbud vil være vidtrækkende sammenlignet med andre ukrudtsmidler.  

Glyphosat belaster mindre

Et kig på forbruget af glyphosat i Danmark viser, at behandlingshyppigheden i 2021 var 0,46. Det vi sige, at cirka halvdelen af det samlede areal blev sprøjtet med glyphosat.

Konsekvenserne ved et forbud vil være vidtrækkende sammenlignet med andre ukrudtsmidler.

Per Kudsk

Glyphosat udgør cirka 20 procent af alle behandlinger med ukrudtsmidler, og Danmark har et af de højeste forbrug af glyphosat per hektar blandt EU-landene. Belastningen fra glyphosat udgjorde derimod kun 11 procent af den samlede belastning fra ukrudtsmidlerne.

Blandt årsagerne til det høje forbrug af glyphosat kan nævnes kravet om plantedække på markerne, som er indført for at mindske udvaskningen af kvælstof.

I praksis betyder det, at landmændene enten skal dyrke vinterafgrøder som eksempelvis vinterhvede eller etablere en efterafgrøde i de marker, hvor der skal sås en forårsafgrøde som eksempelvis vårbyg.

Alternativet til glyphosat overfor flerårigt ukrudt er mekanisk ukrudtsbekæmpelse – det vil sige bearbejdning af jorden – men det er i praksis ikke muligt, når kravene om plantedække samtidigt skal opfyldes.

Det er årsagen til, at ”før høst”-anvendelsen har været populær blandt danske landmænd.

Reduceret jordbearbejdning kræver glyphosat

Tilsvarende har der i de sidste mange år været en stigende interesse for reduceret jordbearbejdning og i de senere år specielt for det, som kaldes conservation agriculture, hvor man ikke laver nogen jordbearbejdning, og jorden er plantedækket året rundt.