Det mener aktørerne om finanslovsforslaget

FINANSLOV: Aktørernes modtagelse af finanslovsudspillet bærer præg af bekymringer for forskningsområdet. Læs her et udpluk af deres reaktioner.

Flere af de centrale aktører på uddannelses- og forskningsområderne er lunkne over for regeringens finanslovsudspil. De kalder udspillet for forudsigeligt og ærgrer sig særligt over, at forskningsområdet ikke får bevilliget flere midler.

Akademikerne
De højtuddannedes interesseorganisation, Akademikerne, er ikke overvejende begejstret for finanslovsudspillet. Organisationen kalder udspillet for forudsigeligt og en genudsendelse af forslaget fra 2014. Akademikerne mener, at forslaget endnu en gang bærer præg af kvantitet frem for kvalitet på uddannelses- og forskningsområdet.

Formand for Akademikerne, Finn R. Larsen, siger i en pressemeddelelse: ”Vi savner et øget ambitionsniveau for forskningsinvesteringerne og ikke mindst for kvaliteten i uddannelserne. Der skal ikke bare flere studerende igennem systemet – de skal også have et job bagefter”.

Akademikerne opfordrer blandt andet regeringen og oppositionen til at arbejde sammen om en vækstindsats målrettet det private erhvervsliv. En vækstindsats, som skal skabe jobåbninger for unge akademikere.

”Nu må politikerne med finansloven vise, at de tager de unges fremtidsudsigter alvorligt. Det er ganske enkelt uholdbart, at der er så lidt vilje fra regeringens side til at få skabt vækst i det private erhvervsliv og jobåbninger for unge akademikere,” siger Finn R. Larsen.

Særligt forskningsområdet behøver et ambitionsløft, hvis dette skal lykkes, fastslår organisationen.

IDA
Ingeniørernes interesseorganisation IDA beklager også, at midlerne til forskningsområdet endnu en gang er faldet i forhold til BNP.

"Hvis vi som nation skal sikre hjemlige produktionsarbejdspladser og udnytte og udvikle det potentiale, der er i de mange små og mellemstore virksomheder, er det uomgængeligt, at den tekniske forskning skal opprioriteres, hvis Danmark skal have en fremtid som højteknologisk produktionsland," siger ingeniørforeningens formand Frida Frost.

IDA godkender regeringens vækstudspil, men efterlyser at visionerne realiseres. Organisationen finder, at et fald i midlerne til den offentlige forskning kan have en negativ indflydelse på Danmarks fremtidige vækst. Endvidere udtrykker IDA en bekymring for, at Danmark risikerer at gå glip af de varige job, hvis forskningsmidlerne ikke opprioriteres i finansloven.

ATV
Akademiet for de Tekniske uddannelser (ATV) udtrykker ligeledes en skuffelse over, at der ikke afsættes flere midler til forskningsområdet i finanslovsforslaget.

Ifølge Lia Leffland, akademidirektør i ATV, bærer forslaget præg af hurtige ”her-og-nu”-løsninger på velfærdsområdet, og det medfører, at de områder, der skal finansiere fremtidens velfærd, forsømmes.

”ATV så gerne en langsigtet og øget satsning på især den tekniske og naturvidenskabelige forskning, da den udgør fundamentet for Danmarks fremtidige vækstmotor og er nøglen til at skabe fremtidens produktionsarbejdspladser i Danmark,” siger Lia Leffland.

Dog er der også en positiv reaktion på finanslovsforslaget fra akademidirektøren. Hun glæder sig over en højere bevilling til uddannelsesområdet samt det ekstra kapitalindskud til Danmarks Grundforskningsfond.

Dansk Erhverv
Hos Dansk Erhverv mener man, at forslaget fokuserer for lidt på betingelserne for den økonomiske vækst, som i fremtiden skal finansiere og løfte velfærdsområdet.

”Der skal holdes fokus på at forbedre virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Det er helt afgørende for virksomhederne, at finanslovsforhandlingerne ikke ender i en pakkeleg, som der ikke er penge til,” siger adm. direktør Jens Klarskov.

Dansk Erhverv opfordrer på baggrund heraf regeringen til i højere grad at lade de private aktører løse flere af velfærdsopgaverne.

”For at imødekomme efterspørgslen efter mere velfærd, er der brug for åbenhed over for konkurrenceudsættelse, og for at der sættes mere tryk på digitaliseringen af den offentlige sektor,” siger adm. direktør Jens Klarskov. 

FTF
FTF, hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte, bekymrer sig imidlertid mere end de andre organisationer om fordelingen af forskningsmidlerne mellem de videregående uddannelser. Organisationen beklager, at regeringen i finanslovsforslaget fordeler midlerne til forskning og videnudvikling ”ekstremt skævt”.

Ifølge FTF står universiteterne til at få 96 procent af det samlede beløb til forskning og videnudvikling på de videregående uddannelser. Det efterlader blot fire procent til de korte og mellemlange videregående uddannelser, til trods for at disse uddanner flere.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger i en pressemeddelelse: ”Forskning handler ikke bare om ny teknologi til industrien eller videnskabelige afhandlinger. Ny viden skal ind i uddannelserne. Det handler også om, hvordan vi får uddannet dygtige pædagoger, bioanalytikere, sygeplejersker, konstruktører og finansansatte - det er selve grundlaget for at kunne modernisere den offentlige sektor og skabe vækst og produktivitet i den private sektor, som regeringen jo mener, vi skal. Så må den også handle på det i praksis.”

FTF opfordrer som følge af dette regeringen til at fordele forskningsmidlerne mere jævnt blandt de videregående uddannelser, således at de korte og mellemlange uddannelser også får bedre muligheder for at forske og udvikle ny viden.

”Fra FTF’s side opfordrer vi til, at der gives et ekstra skub til forskning og videnudvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler,” siger Bente Sorgenfrey.

 

Login