Siden folketingsvalget sidste efterår har regeringen arbejdet hårdt på at indføre en læreruddannelse på universitetet, men forslaget er igen faldet til jorden.

For få dage siden afviste både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale på et møde med undervisningsministeren at bakke op om ideen.

På side 33 i regeringsgrundlaget står der ellers klart, at regeringen vil styrke lærerfaget ved at: "...der åbnes for, at professionshøjskoler og universiteter kan gå sammen om udviklingen af nye uddannelser på lærerområdet."

Tre udspil fra regeringen er afvist
Tre udspil har det seneste år været gennem forligskredsen, men alle er afvist, inklusive det seneste, hvor undervisningsminister Bertel Haarder (V) lagde et forslag på bordet, der lød på tre år på universitet og ét år på professionshøjskole. Så en læreruddannelse på universitetet bliver ikke til noget foreløbig, siger Martin Henriksen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

"Vi har den fornemmelse, at videnskabsministeren og undervisningsministeren bare vil indføre det død og pine, fordi det bare står i regeringsgrundlaget. Vi burde i stedet koncentrere os mere om at gøre den eksisterende læreruddannelse bedre end at lave nye læreruddannelser. Vi afviser ikke en forsøgsordning i fremtiden, men nu skal den nye læreruddannelse have tid og ro til at bevise, at den virker," siger Martin Henriksen.

Regeringens argumentation er trættende
Desuden mener han, at hele forslaget hviler på, at der er videreuddannelses-perspektiv i en uddannelse på universitetet.

Vi har den fornemmelse, at videnskabsministeren og undervisningsministeren bare vil indføre det død og pine, fordi det bare står i regeringsgrundlaget. Vi burde i stedet koncentrere os mere om at gøre den eksisterende læreruddannelse bedre end at lave nye læreruddannelser.

Martin Henriksen
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører

"Den argumentation er ved at trætte mig. Vi skal sige til de unge, at det er nok at uddanne sig til lærer, i stedet for at sige at de faktisk kan blive gymnasielærere, hvis de læser videre. Den tankegang er forkert," siger Martin Henriksen.

Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører, mener heller ikke, at det er brug for en læreruddannelse på universitet.

Lad samarbejdet gro fra neden
"Vi har lige ændret læreruddannelsen, så det bliver en professionsbacheloruddannelse. Vi har lige ændret meritlærer-ordningen, så det bliver lettere at bygge ovenpå med eksempelvis et par år på universitetet. Desuden er der godt gang i samarbejdet mellem blandt andre SDU og Professionshøjskolen Lillebælt og Professionshøjskolen i København og KU. Lad samarbejderne mellem universiteterne og professionshøjskolerne gro fra neden. Der er ganske enkelt ikke behov for en akademisk læreruddannelse," siger Christine Antorini, der også mener, at regeringen skæver for blindt til regeringsgrundlaget.

"Den eneste grund til, at regeringen bliver ved, er fordi Anders Fogh Rasmussen skal have et lille hak i sit regeringsgrundlag," siger Christine Antorini.

Lærer og gymnasielærer kan ikke samles
Marianne Jelved, uddannelsesordfører for De Radikale, mener heller ikke, det lyder interessant, at Bertel Haarder vil lave en treårig uddannelse, hvorefter man bestemmer sig for at være gymnasielærer eller folkeskolelærer.

"Jeg tror ikke, at man kan lave en uddannelse, som både fungerer som grundlaget for en gymnasielærer og en folkeskolelærer. Gymnasielæreren skal tage sig af elitens ungdom, mens en folkeskolelærer skal tage sig af alle børn og en meget mere kompleks opgave. Det er helt urealistisk og giver ikke mening, for det er to vidt forskellige opgaver, de skal løse. Man udjævner forskellene mellem uddannelsesinstitutionerne, og det er ikke godt," siger Marianne Jelved.

Det er så indlysende rigtigt
Men selv om de tre forligspartier stritter imod, vil undervisningsminister Bertel Haarder ikke lade sig stoppe.

"Jeg arbejder trøsteligt videre, fordi det er så indlysende fornuftigt at bane en lettere vej for det meget store antal potentielle lærerstuderende, som går på universiteterne. Når næsten 30 procent af alle lærerstuderende oprindeligt er startet på universitet, så siger det noget om, at vi kan øge lærerforsyningen, hvis vi skaber en lettere vej fra universitet til læreruddannelsen," siger Bertel Haarder, der understreger, at samarbejdet med universiteterne selvfølgelig skal være på professionshøjskolernes betingelser.

Men de argumenter bider åbenbart ikke på de andre partier i forligskredsen?

"Lad os nu se, lad os nu se," siger Bertel Haarder.