Astrid Carøe
 svarer 
Mattias Tesfaye

Vil ministeren kommentere på, at drenge er kommet mere fagligt bagud i forhold til piger i uddannelsessystemet?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 942

Ministeren bedes svare på, hvorfor han mener, at de fagligt funderede anbefalinger fra ekspertgruppen om køn, er for identitetspolitiske til at kunne anvendes, når ekspertgruppens anbefalinger er funderet på forskning samt faglig og praktisk erfaring fra 20 forskellige eksperter og praktikere fra skoleområdet?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til den ekspertgruppe, som for to år siden blev nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet for at finde ud af, hvad samfundet skal stille op med, at drengene i snart 15 år er kommet mere og mere fagligt bagud i forhold til pigerne i uddannelsessystemet. Ekspertgruppen bestod af både praktikere, forskere, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, kønspolitiske interesse- og rettighedsorganisationer. Ekspertgruppen repræsenterer dermed et bredt udsnit af forskellige interesser og fagligheder på skoleområdet. Der henvises også til artiklen »DLF går i rette med Tesfaye: »Det handler om pædagogik og didaktik - ikke om identitetspolitik«« bragt i skolemonitor den 24. april 2024.

Svar fra mandag den 1. januar 1900

Tak for spørgsmålet. Jeg er optaget af, at vi får en skole, hvor alle børn af unge bevarer motivationen og lærer en masse og kommer godt videre i ungdomsuddannelse eller i job, både drenge og piger. Det er sådan set også afsættet for ekspertgruppens arbejde. Deres opgave var bl.a. at undersøge og kommer med anbefalinger til, hvordan vi får flere drenge godt gennem uddannelsessystemet.

En af deres konkrete anbefalinger er, at der skal være flere mænd i børnehaven. Det er jeg faktisk meget, meget enig i, og det har jeg også sagt offentligt, så det er ikke sådan, at jeg er totalt uenig i alt, hvad der foreslås. Der er også anbefalinger, som ikke er så konkrete, og som jeg har lidt sværere ved at se hvordan skulle få praktisk betydning for drengene i uddannelsessystemet.

Så er der også anbefalinger, jeg direkte er imod, f.eks. at ændre i folkeskolens formålsparagraf og begynde at skrive ind, man skal modarbejde kønsstereotype børnesyn. Det er jeg ikke tilhænger af. Jeg synes ikke, der er noget behov for at ændre formålsparagraffen.

0:000:00