I Danmark betyder dit uddannelsesvalg næsten alt for, hvad du kan beskæftige dig med senere i livet. Danske dimittender søger jobs ganske traditionelt. Danske virksomheder rekrutterer ganske traditionelt.

Sådan er det ikke i mange andre lande. I sidste uge var jeg f.eks. sammen med en filosof, som i mange år har været dekan ved det juridiske fakultet på Harvard. Og jeg kender mange, mange humanistiske kandidater, som har blændende karrierer i det private erhvervsliv inden for en meget bred vifte af brancher i USA. Det har vi også eksempler på i Danmark. Men den grundlæggende holdning er, at der findes forskellige arbejdsmarkeder til forskellige uddannelser - cand.polit.er arbejder i banker, og cand.mag.er er gymnasielærere.

Noget tyder på, at denne holdning leder til ganske dårlig udnyttelse af de evner, som en potentiel medarbejder ligger inde med. Ny forskning om fremtidens behov for højtuddannet arbejdskraft viser nemlig, at det ikke er den uddannelse, man har taget, men derimod de evner man besidder - også inden studiestart, som belønnes på det danske arbejdsmarked. Og her er det de logiske og matematiske evner, som aflønnes højest frem for mere 'bløde' evner som kreativitet, sprog og formidling. Med andre ord, hvis du har logiske og matematiske evner og vælger at læse retorik, så får du høj løn, uanset at du har læst en humanistisk uddannelse. Omvendt får du lavere løn, hvis du har humanistiske evner, selvom du vælger at læse til ingeniør.

Hvad kan vi bruge denne nye viden til?

Hvis du har logiske og matematiske evner og vælger at læse retorik, så får du høj løn.

Stina Vrang Elias
Underdirektør, DEA

For det første bør virksomheder i deres rekruttering være opmærksomme på at fokusere på evner frem for uddannelse og eksamensbevis. Hvis en virksomhed leder efter en medarbejder, der er god til at behandle tal og strukturer, kan det være farligt at screene alle cand.mag.er fra, da de potentielt kan være uhyggeligt skarpe logisk og matematisk. Billedet er mere selvfølgelig nuanceret end som så. Faktum er imidlertid, at eksempelvis servicebrancher og den rådgivende branche er i hastig udvikling, og her er det vigtigt, at traditionelle rekrutteringsmønstre ikke videreføres. Sker dette, risikerer virksomhederne at gå glip af både potentiale og talent.

For det andet bør vi være varsomme med at opfordre unge mennesker til at læse uddannelser, som de ikke umiddelbart har evner til. Selvom det kan se ud til at være en god idé at læse en teknisk eller økonomisk uddannelse, fordi det giver en høj løn - så er det altså kun en god idé, hvis du vitterligt har evnerne.

For det tredje må vi vel overveje, om der skal lægges mere vægt på de fag i grundskolen, som styrker logiske og matematiske evner, så flere børn får bedre muligheder for at opnå disse evner. Det vil jo være den rationelle beslutning, når arbejdsmarkedet i dag aflønner matematiske evner bedst.

Men før vi når så langt, skal der sættes gang i en debat om, hvorfor virksomheder belønner logiske og matematiske evner højere end humanistiske? Og om de logiske og matematiske evner også i fremtiden vil være de evner, der belønnes mest? Alt dette og mere til debatteres på en konference torsdag den 13. november 2008 kl. 14.00-17.00, hvor DEA offentliggør resultaterne af forskningsprojektet "Den fremtidige efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i Danmark", støttet af Tuborgfondet. Konferencen finder sted i Carlsbergs Akademi, Gl. Carlsbergvej 15, 2500 Valby.