Kommunalt nej til kæmpe vindmøller

Der skal træffes en klar beslutning fra Folketinget om, at vi vil satse på vedvarende energi, og så må kommunerne finde de steder, der skal til – og hvis det ikke kan lade sig gøre ad frivillighedens vej, må vi tvinge det igennem.

Mette Gjerskov (S)
Energiordfører

En undersøgelse foretaget af Politiken viser, at blandt de kommuner, hvor blæsten er stærkest, er der manglede villighed til at sætte flere kæmpe vindmøller op. Ud af 28 kommuner, svarede 24 nej til at sætte det antal vindmøller, som det er nødvendigt for, at regeringen kan nå sine for udbygning af vindkraft på den billigste måde. Det kræver i gennemsnit 35 kæmpevindmøller i de mest vindrige kommuner inden 2025.

Dermed kan regeringen blive nødt til at bruge tvang over for kommunerne - eller acceptere, at møllerne ryger op steder i landet, hvor det ikke er nær så rentabelt. De kommuner i landet, hvor det blæser mest, ligger i Nord- og Vestjylland, hvor vestenvinden fra Nordsøen er stærk. Den politiske og folkelige modstand mod at være nabo til de høje møller er dog specielt stor i dette område.

"Jeg tror, at de 60.000 mennesker, der bor i kommunen, vil tage til København og protestere, hvis der skal sættes 35 store vindmøller op her. Det er fuldstændig urealistisk«, siger formand for plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune," John Christensen (V) til Politiken.

Ifølge det regeringsnedsatte Planlægningsudvalg for Vindmøller på Land, skal de 28 mest vindrige kommuner stille 90 procent af fremtidens vindmøller op, hvis regeringen billigst muligt skal fordoble vindkraften i energiforsyningen i 2025 - et mål, som regeringen arbejder med i sin energistrategi fra 2007.