Danske Erhvervsakademier: Brug uddannelsesreformen til at skabe attraktive uddannelser til erhvervslivet

Det private erhvervsliv finansierer velfærdsstaten. Derfor skal udvikling af attraktive og efterspurgte uddannelser til virksomhederne stå centralt i regeringens kommende reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.  

Fleksible uddannelser med gode muligheder for videreuddannelse er afgørende for at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og de faldende ungdomsårgange.

Erhvervsakademiuddannelsernes attraktivitet skal øges til fordel for både samfundet og de studerende, hvis uddannelserne fortsat skal forsyne erhvervslivet med kompetent arbejdskraft. 

Vi skal opretholde muligheden for at få en 2-årig eller 2,5-årig uddannelse, der hurtigt og kompetent sender kvalificerede dimittender ud i virksomhederne.

Charlotte Lundblad og Steen Kildesgaard
Hhv. formand for bestyrelsen og formand for rektorkollegiet, Danske Erhvervsakademier

Reformen skal sætte fokus på tydelige veje igennem uddannelsen, der sikrer kvalificeret arbejdskraft i hele landet og ret til videreuddannelse, styrke det praksisnære vidensgrundlag og forløse potentialet i de grønne uddannelser på erhvervsakademierne.

Klare veje til virksomhederne i hele landet og ret til videreuddannelse

Erhvervsakademiernes opgave har altid været at dække behovet for tekniske og merkantile uddannelser til det regionale arbejdsmarked, og flertallet af erhvervsakademiernes dimittender finder arbejde tæt ved, hvor de har studeret. 

Erhvervsakademiernes korte, intensive uddannelser er efterspurgte i det private erhvervsliv, og vi skal opretholde muligheden for at få en 2-årig eller 2,5-årig uddannelse, der hurtigt og kompetent sender kvalificerede dimittender ud i virksomhederne.

Men vi skal se på systemet med de studerendes øjne, og for dem handler det om at holde muligheder åbne. Så selvom erhvervsakademiuddannelser i øjeblikket kan løftes til professionsbachelorniveau med en top-up-overbygning, er det næsten halvdelen af kvalificerede studerende, som ikke får den ønskede plads på en top-up-overbygning. De studerende skal kunne se en klar vej til professionsbachelorniveauet og videre

Internationale studerende bør ses som en ressource der, hvor ungdomsårgangene er smallest, men også på de uddannelsesområder, der er mest efterspurgt – for eksempel på mangeluddannelser inden for IT og STEM, hvor der anslås at mangle 7.000 dimittender fra erhvervsakademiernes it-uddannelser allerede i 2030.

Det er vores anbefaling, at en reform både fastholder den hurtige vej til arbejdsmarkedet via korte videregående uddannelser og samtidig giver flere og tydeligere veje til professionsbachelorniveauet.

Lad os sikre, at der i fremtiden er det rette antal kvalificerede dimittender de rette steder i landet, så manglen på arbejdskraft reduceres og ikke koster danske virksomheder vækst og indtjening.