Debat

Ville du tage et fly, der med 10 pct. sikkerhed når frem?

DEBAT: Forskere, som tvivler på truslen i menneskeskabte klimaforandringer, kan have ret, men kan vi tillade os at løbe risikoen, spørger ugens debattør Kathrine Richardson, pro-dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis du tager til lufthavnen og får at vide, at det fly, vi skal med, har mindre end 10 pct. chance for at nå sikkert frem til vores destination, tager du så med?

Det er et relevant spørgsmål at stille i den nuværende klimadebat i medierne, hvor vi dagligt bombarderes med historier, som handler om klimaforandringer og som stritter i alle mulige retninger. Senest har en russer ifølge Jyllands-Posten spået en ny istid i midten af det 21. århundrede.

For et par uger siden kunne man læse, at NASA i USA har opdaget, at isen ved Antarktis smelter hurtigere end hidtil antaget. Det betyder, at omfanget af de vandstandsstigninger, som verden kan forvente at se inden det 21. århundrede, kan blive langt større, end FN's klimapanel (IPCC) forudsiger.

Ugen forinden kunne man i fjernsynet se, at en dansk forsker mener, at betydningen af solens aktivitet er undervurderet i IPCC's forudsigelse om klimaforandringer. Hvis han har ret, kan det betyde, at vores udledning af drivhusgasser ikke er så vigtig for klimaudviklingen, som de fleste klimaforskere mener.

Man vil altid kunne finde en håndfuld forskere, som er uenige i den forståelse, som hovedparten af forskerne har. Man kan sågar stadig finde forskere, der ikke mener, at rygning er skadeligt for helbredet!

Kathrine Richardson
Pro-dekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU

Forkert indgang
Dette tilfældige udpluk fra de danske medier over de sidste par uger viser tydeligt, at vi i dag betragter truslen om menneskeskabte klimaforandringer som et forudsigelsesproblem - hvor sikre er vi egentlig på, at menneskenes aktiviteter bidrager væsentligt til de klimaforandringer, vi oplever i dag? Men det er den helt forkerte indgang! Truslen om klimaforandringer er en risiko og ikke et forudsigelsesproblem.

Man hører tit - som ovenfor omtalt ofte med henvisning til artikler i dagspressen - det argument imod iværksættelse af CO2-reducerende initiativer, at forskerne ikke engang er "helt sikre" på klimaforandringer. Lad os slå fast med det samme: Man kan aldrig være 100 pct. sikker på noget som helst!

Enhver ved inderst inde, at det ikke engang er 100 pct. sikkert, at man kommer til at vågne op i morgen! Mediernes håndtering af klimaforandringer underbygger blot den kendsgerning, at intet er 100 pct. sikkert.

Vigtigt med skeptikere
Man vil altid kunne finde en håndfuld forskere, som er uenige i den forståelse, som hovedparten af forskerne har. Man kan sågar stadig finde forskere, der ikke mener, at rygning er skadeligt for helbredet! Det er også vigtigt for den videnskabelige proces, at disse "skeptikere" findes, for man kan aldrig være 100 pct. sikker på, at en af disse forskere ikke har opfundet de vises sten.

Men at tilhøre et holdnings-mindretal betyder ikke nødvendigvis, at man har ret! Det virker til tider som om, når man følger klimadebatten i medierne, at det faktum bliver glemt. God journalistik er kendetegnet ved, at den belyser alle sider af en historie, og "Davids" historie har langt mere menneskelig appel end "Goliats".

Derfor ser man ofte den enkelte forsker, hvis holdninger er i strid med de gængse, fremstillet som en helt. Forskeren har lettere ved at få spalteplads end forskere med mere "kendte" holdninger, netop fordi vedkommende præsenterer en ny "vinkel" på en gammel historie.

Derfor kan det være svært for dem, der udelukkende følger klimadiskussionen gennem medierne at få øje på, at langt de fleste klimaforskere er overbeviste om alvoren i klimaforandringerne, samt at vi mennesker har et væsentligt ansvar for disse forandringer.

Hvad bør vi gøre?
Frem for at behandle truslen om klimaforandringer som et forudsigelsesproblem, som de danske medier gør i dag, bør samfundet betragte dem som et risikoproblem. Hvor stor en risiko er samfundet villig til at tage i forhold til evt. menneskeskabte klimaforandringer?

Normalt er vi i vores samfund, når der er noget, som vil have katastrofale konsekvenser for samfundet, villige til at betale meget for at forhindre at det sker, selv hvis risikoen er lille (hvor stor er risikoen egentlig for, at Al-Qaeda slår til i Tirstrup Lufthavn?).

Intet er som sagt 100 pct. sikkert. Imidlertid vurderer FN's klimapanel, som består af over 2500 forskere fra hele verden, og som ikke kun baserer deres udtalelser på deres egne, men også på forskningsresultater fra flere tusinde andre forskere, at der er mindst 90 pct. sikkerhed for, at menneskenes aktiviteter er hovedårsagen til den globale opvarmning.

Med andre ord er der mindre end 10 pct. chance for, at de ændringer, som vi ser i vores klima i dag, ikke skyldes vores egne aktiviteter. Og for at svare på spørgsmålet som indledte mit debatindlæg: Ville du tage med et fly, hvis du får at vide, at det har mindre end 10 pct. chance for at nå sikkert frem? Selvfølgelig ikke!

Det hører til den videnskabelige proces, at man ikke kan udelukke, at de (forholdsvis få) forskere, som tvivler på alvoren i truslen om menneskeskabte klimaforandringer, kan have ret, men kan vi tillade os på vores efterkommers vegne at løbe den risiko?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i biologisk oceanografi, Globe Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)

0:000:00