Nøglen til GMO-fremtiden sidder i forskningsdøren

De seneste års prisudvikling har affødt fornyet opmærksomhed på genmodificerede afgrøder, til foder og biobrændstof, men bestemt også til fødevarer.

Ved bioteknologisk udbytteoptimering kan man forvente, at genmodificerede fødevarer (med tiden og i kraft af en koncentreret forsknings- og udviklingssatsning) vil kunne blive særdeles konkurrencedygtige i forhold til de konventionelle. Og der er en formodning om, at prisstigningerne på konventionelle fødevarer måske kan medføre et vendepunkt i den folkelige modvilje og skepsis over for genmodificerede fødevarer, som ellers har kendetegnet Europa.

Med tre års mellemrum undersøger EU-Kommissionen borgernes holdninger til moderne, kontroversielle teknologier. Omkring 30.000 europæere bliver interviewet om deres opfattelser af f.eks. nanoteknologi, atomkraft, stamcelleforskning, bioethanol og genetisk screening.

Undersøgelserne giver et vigtigt vidnesbyrd om tendenser i den offentlige opinion omkring nye teknologier og kortlægger forskellene mellem lande og mellem grupper af borgere. De viser, hvilke teknologier der opfattes som nyttige, moralsk acceptable, risikofyldte eller skræmmende, og de viser, hvilke forhold der betinger europæernes politiske holdninger og forbrugeradfærd.

Spænding om resultaterne 
Den næste undersøgelse gennemføres i efteråret 2008, og der er særlig spænding omkring resultaterne vedrørende genmodificerede afgrøder. Vil de stigende priser på konventionelle fødevarer betyde, at den offentlige opinion endelig vil bevæge sig i retning af større opbakning, og derved åbne op for nye europæiske produktsatsninger og innovationseventyr?

Et skred i holdningerne blandt borgerne vil også medføre, at politikerne tør sætte de europæiske godkendelsesprocedurer op i gear, så flere afgrøder kan dyrkes og markedsføres.

Holdninger har flyttet sig 
Det er sandsynligt, at europæernes holdninger til genmodificerede fødevarer har flyttet sig siden 2005, hvor den sidste undersøgelse blev gennemført. Men samtidig kan man på baggrund af 2005-undersøgelsen forsigtigt sige, at det nok ikke er prisen, der har den store betydning.

I 2005 blev europæerne spurgt, hvad der skal til for at få dem til at købe genmodificerede fødevarer. Svarene viser, at den vigtigste motivation for at acceptere genmodificerede fødevarer ikke er prisen, faktisk betyder prisen mindst for forbrugerne.

Sundhed og miljø betyder mere
Derimod betyder forhold omkring sundhed og miljø meget for europæerne. 56 pct. af borgerne ville afgjort eller sandsynligvis købe genmodificerede fødevarer, hvis de var sundere end andre fødevarer. Omkring hver anden europæer ville købe genmodificerede fødevarer, hvis de indeholdt færre pesticidrester eller blev dyrket på en mere miljøvenlig måde end andre fødevarer. Til sammenligning siger kun 36 pct. af respondenterne, at prisen ville kunne få dem til at købe genmodificerede fødevarer.

Hvis genmodificerede fødevarer skal betragtes som attraktive og nyttige, skal de altså ikke blot tilbyde sig som prisbilligt alternativ til konventionelle eller økologiske varer. Faktisk er det vigtigere for de europæiske forbrugere, at bioteknologisk produktion af fødevarer bidrager til at løse miljøproblemer og har sundhedsmæssige fordele.

Økonomiske rationaler og politiske rationaler sameksisterer, når europæerne afvejer deres holdninger til genmodificerede fødevarer. Der er ganske vist forskel på, hvad folk på den ene side siger i en interviewsituation, og hvordan de på den anden side faktisk handler.

Det betyder, at prisen på fødevarer måske nok har en lidt højere betydning i praksis, når europæerne vælger deres varer i køledisken eller på hylderne i supermarkedet. Men når de konfronteres med spørgsmålet om genmodificerede fødevarer uden for købssituationen, svarer de som "borgere" snarere end "forbrugere", og sender derved et klart signal til landbrug, fødevareindustri og politikere: "Vi er delte i spørgsmålet omkring genmodificerede fødevarer, men hvis projektet skal have gang på jord, skal det løse problemer, der ikke blot relaterer sig til vores pengepung."

Dokumentation er afgørende 
Det er vigtigt at få undersøgt, dokumenteret og kommunikeret effekterne - de positive og de negative - af genmodificerede afgrøder i forhold til klima- / miljøproblemer og sundhedsperspektiver. Det er i disse aspekter, snarere end i prisen, at nøglen til de genmodificerede fødevarers fremtid i Europa gemmer sig.