De nye indikatorer for en fordeling af basismidler er en væsentlig forbedring af den eksisterende fordelingsnøgle (50-40-10 modellen). Udbygningen af kriterierne for at modtage basismidler er relevant, og det er positivt, at man nu også inddrager vidensdeling, deltagelse i den offentlige debat og samarbejde med erhvervslivet som væsentlige indsatsområder for universiteterne.

Det vil styrke en allerede positiv udvikling på de danske universiteter, så de bedre kan konkurrere på det globale universitetsmarked og bidrage til øget videndeling mellem vores videninstitutioner og erhvervsliv. Indikatormodellen giver dermed et langt mere relevant og nuanceret billede af universiteternes samlede aktivitet end den nuværende 50-40-10 model.

Faktorer bør overvejes 
Men der er en række faktorer, der bør overvejes i forbindelse med implementeringen af de nye indikatorer, og som kan få nogle utilsigtede konsekvenser.

En række områder, der ikke har stor appel til erhvervslivet eller offentligheden, kan miste bevillinger ad denne vej. Der kan her være tale om kulturbærende forskningsområder, der ikke scorer højt på indikatorerne, men det diskvalificerer ikke nødvendigvis om områderne som irrelevante.

De danske uddannelsesinstitutioner, som har stort fokus på samfundsvidenskab og humaniora, har ganske enkelt ikke samme muligheder som universiteter med en naturvidenskabelig og teknisk profil for at hente ekstern finansiering i EU-systemet.

Stina Vrang Elias, underdirektør & Mikkel Bülow Skovborg, chefkonsulent
Danmarks ErhvervsAkademi, DEA

Det er altid problematisk, eftersom forskningsområder, der ikke har stor betydning eller relevans i dag, kan få det i fremtiden. Fx var der ikke ret mange, der forudså, at antropologi ville få så stor betydning for erhvervslivet i forhold til brugerdreven innovation.

Men faktum er, at virksomhederne - private som offentlige - som arbejder seriøst med innovation, netop anvender metoder fra dette forskningsområde.

Pas på med at plukke de lavthængende frugter
Det er for så vidt positivt, at indikatorerne har fokus på områder med høj relevans og omtale - men man skal være varsom i udmøntningen.

I forslaget til udmøntning af basismidler vægtes evnen til at skaffe konkurrenceudsatte midler med hele 50 pct., hvor evnen til at skaffe både nationale og internationale konkurrenceudsatte midler bliver målt. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at de konkurrenceudsatte midler allerede for en stor dels vedkommende er prioriteret politisk.

Det gælder både de danske konkurrenceudsatte midler og de europæiske. Disse midler bliver i dag primært udmøntet gennem Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og EU's 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

Det er selvfølgelig væsentligt at prioritere vigtige og aktuelle samfundsmæssige udfordringer, men der skal være mulighed for, at universiteterne selv kan prioritere forskningsområder - noget, de i øvrigt har bestyrelser med bred samfundsmæssig indsigt og interessesammensætning til at hjælpe med.  

Den meget store vægt på 50 pct. af de konkurrenceudsatte midler kan derfor indsnævre universiteternes handlefelt, og vi vil sandsynligvis i høj grad se de politisk prioriterede forskningsområder afspejlet i universiteternes prioritering af basismidlerne. Der kan derfor med fordel ses på vægtningen af denne indikator.

Udenlandske forskningsindtægter
Det er positivt, at man belønner universiteterne for evnen til at skaffe udenlandske forskningsmidler til Danmark. Her er hovedkilden EU's forskningsmidler, hvor der er afsat næsten 400 mia. kr. frem til 2013. Her er det vigtigt, at man tager hensyn til, at EU's forskningsprogram har et meget stort fokus på naturvidenskab og teknisk videnskab.

Hele 9 ud af 10 af de politisk prioriterede områder i EU's forskningsprogram falder inden for naturvidenskab og teknik. Samfundsvidenskab og humanioras andel af disse midler udgør mindre end 2 pct.

Det bør der tages højde for i udmøntningen af indikatorerne. De danske uddannelsesinstitutioner, som har stort fokus på samfundsvidenskab og humaniora, har ganske enkelt ikke samme muligheder som universiteter med en naturvidenskabelig og teknisk profil for at hente ekstern finansiering i EU-systemet.

Uddannelse er ikke et prioriteret område
Uddannelse har derimod ikke så stort fokus i den forslåede model som tidligere, hvor denne del vægtede med ca. 50 pct. I den foreslåede model vægter studiegennemførelse kun med 15 pct. Det er til ugunst for de universiteter, som producerer mange kandidater, og som af historiske grunde allerede har en meget høj studenter-lærer ratio. Da uddannelse er en væsentlig vej til videnoverførsel til erhvervslivet - offentligt som privat - kan der være grund til at se på taxametrenes størrelse, hvis man tilfører færre midler til uddannelse via basisforskningsmidlerne.    

Tværfagligheden under pres
Et andet område, hvor der skal råbes vagt i gevær, er muligheden for at fremme den tværvidenskabelige forskning.

Den foreslåede model vil fremme en mere snæver enkeltfaglighed og lægge hindringer i vejen for tværfaglighed, idet man også vil udmønte midlerne efter forskningspublicering (bibliometri). Der er ikke aftalt en særlig vægt for denne indikator endnu, idet den først skal inddrages i 2010.

Hvis forskningen er foregået i et tværdisciplinært samarbejde, vil der være forskellige interesser og traditioner, når det gælder valg af tidsskrifter at publicere i. Da publikation er den vigtigste motivation for forskningssamarbejde, vil hindringer af denne type alt andet lige mindske motivationen for tværvidenskabeligt samarbejde - et område, der i øvrigt ønskes fremmet og har stor værdi. I en helt ny undersøgelse om tværfaglighed foretaget af DEA og FBE fremgår det, at de mest tværdisciplinære miljøer har et signifikant større eksternt samarbejde på tværs af grænser.

Afgørende for Danmark 
Den internationale videnhjemtagning er helt afgørende for et lille land som Danmark, idet vi kun står for ganske få procentdele af verdens samlede videnproduktion og derfor ikke selv kan producere al den viden, vi har brug for. Næsten 80 pct. af de såkaldte radikale tværdisciplinære miljøer har samarbejde med udenlandske videnmiljøer, mens tallet kun gælder for godt 40 pct. af de monodisciplinære miljøer. Samtidig viser tallene i undersøgelsen, at de tværdisciplinære miljøer henter flest forskningsmidler fra udenlandske kilder. I gennemsnit modtager de tværdisciplinære miljøer 67.000 kr. pr. forskningsårsværk mod i gennemsnit kun 34.000 kr. pr. forskningsårsværk i de monodisciplinære miljøer.

Derfor vil det være ærgerligt at lægge utilsigtede forhindringer i vejen for at fremme tværfagligheden på de danske universiteter.

Overordnet set bør der arbejdes for metoder, der sikrer, at forskningsområder, der falder uden for kategorierne, også bliver prioriteret fremover. Det kan bl.a. sikres ved at indføre paneler, der reviewer forskningen og derved supplerer de kvantitative mål, som man vil indføre. Det kan sikre, at tværfaglig forskning og områder, der ikke scorer højt på indikatorerne, fortsat tilgodeses. Sådan en model er blevet foreslået i en betænkning fra Sverige fra 2007.