Fotokunst udsmykker udvalgsværelse

FOTOKUNST PÅ BORGEN: Christiansborg åbner murene for fotokunst i skikkelse af Per Bak Jensen.
Trafik- og videnskabspolitikerne kan drømme sig ud gennem Per Bak Jensens fotos, hvis møderne bliver for kedelige.
Trafik- og videnskabspolitikerne kan drømme sig ud gennem Per Bak Jensens fotos, hvis møderne bliver for kedelige.Foto: Folketinget
Rasmus Nielsen

Folketingets lokale for Trafikudvalget og Videnskabsudvalget er netop blevet udsmykket med tre store fotografier (180x252 cm) af fotografen Per Bak Jensen.

Udsmykningen er den første store rumudsmykning i Folketinget med fotografisk kunst. Samtidig er vægfarven ændret, så den passer til den nye udsmykning.

Titlerne på de tre fotografier er "Himmel", "Vej" og "Sten". Tre små ord, der kan sættes sammen på mange måder og give vidt forskellige associationer til det, man ser på billederne. Noget af det særegne ved Per Bak Jensens fotografier er dobbeltydigheden. Fotografiet har to sider - det er både et billede af noget helt konkret og samtidig et billede på noget - en idé, et symbol eller en association.

0:000:00