Om  
Kasper Green Larsen

Aarhus Universitet udnævner ung professor i datalogi

35-årige Kasper Green Pedersen er ny professor i datalogi på Aarhus Universitet. I professoratet skal han forske i, hvordan man optimerer algoritmer og fortsætte sin jagt på den endegyldigt bedste algoritme.

Laura Bejder Jensen

Kasper Green Larsens plan var egentlig at bruge datalogien til praktisk programmering på arbejdsmarkedet, men han faldt for forskningen og datalogiens matematiske spørgsmål. Det ledte til en forskningskarriere og nu, som en af de yngste på Aarhus Universitet, en professortitel. 

I professoratet skal Kasper Green Larsen fortsætte sin internationalt anerkendte forskning i kunstig intelligens, algoritmer og grænsen for optimeringen af algoritmer og databaser.   

"Jeg er meget fascineret af at udvikle metoder og algoritmer til at analysere og behandle data hurtigere end det tidligere har været muligt. Og måske endnu mere af, at finde ud af, om det overhovedet kan gøres hurtigere og mere effektivt," forklarer Kasper Green Larsen. 

0:000:00