Akkrediteringsråd kritiserer 18 uni-uddannelser

AKKREDITERING: Fem uddannelser får mellem et og to år til at rette op, og 13 uddannelser får tre år. For lange studietider og manglende planer for efteruddannelse af undervisere er nogle af anklagepunkterne.
37 universitetsuddannelser er netop blevet akkrediteret på ny. Fem af dem - heraf to på KU - betinget.
37 universitetsuddannelser er netop blevet akkrediteret på ny. Fem af dem - heraf to på KU - betinget.Foto: Julie Charlotte Christensen/Altinget.dk
Uffe Laursen

Vi er glade for, at kritikken ikke går på vores fysikuddannelse som sådan.

Henning Salling-Olesen
Konstitueret rektor, RUC
Akkrediteringsrådet har for første gang gennemgået 37 danske universitetsuddannelser spredt ud over samtlige otte danske universiteter. Hovedbudskabet er, at de danske universitetsuddannelser overordnet set har det godt. Alle 37 er godkendt til at fortsætte, men nogle er mere godkendt end andre.

19 af uddannelserne fungerer godt og har fået en akkreditering til at fortsætte de næste seks år. 13 har fået en eller flere anmærkninger og har kun fået akkrediteringer i tre år, og fem har fået såkaldt betingede akkrediteringer med et eller to år til at rette op på de problematiske forhold. De fem betingede findes på Københavns Universitet, Aalborg Universitet og RUC. 

RUC tager kritik til efterretning
Rådet skriver om RUC's kandidatuddannelse, der kombinerer fysik med et valgfrit fag: "at de væsentligste kriterier for uddannelsens relevans og kvalitet samlet set er opfyldt, men at uddannelsen ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering". Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes blandt andet i, at:

"Det er problematisk, at de studerende ikke med valg af alle kombinationsfag er sikret et niveau af fagspecifikke kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik, der modsvarer uddannelsens egen beskrivelse af kompetencer for fysikfaget."

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00