Aktør: Vi skal satse mere på praksisnær forskning

DEBAT: Langt de fleste forskningsmidler lander hos universiteterne. Men professionshøjskolerne har meget at byde på med praksisnær forskning, og vi bør se på prioriteringen af midlerne, mener UCL.

Af Gry Høngsmark Knudsen, Per Kjær, Thomas Illum Hansen, Ulla Viskum og Poul Skov Dahl
Hhv. forskningschefer og direktør for forskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Erhvervsakademier og professionshøjskoler i Danmark har siden 2013 gennemført praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med omverdenen.

Formålet er at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer for de erhverv og professioner, vores uddannelser retter sig mod.

Det gør vi faktisk godt!

En omfattende evaluering af sektorernes forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 2019 viser, at Erhvervsakademier og Professionshøjskoler leverer gode resultater, når man for eksempel ser på parametre som publicering og samarbejde med omverdenen.

Det er vi selvfølgelig stolte af, og ministeren har da også udtrykt stor tilfredshed.

Men vi vil mere end det!

Samarbejde med omverdenen
På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har vi netop lanceret en ny ambitiøs samarbejdsmodel for, hvordan praksisnær forskning kan udfolde sig på tværs af professionsfelter.

Med modellen har vi enestående mulighed for at bidrage med anvendelig viden, indsigter, teorier og refleksionsmodeller.

Et væsentligt element i modellen er vores stærke samarbejde med det erhvervsliv og de velfærdsområder, der ansætter vore dimittender. Det er grundlæggende for forskning i UCL, at vi samarbejder med omverdenen om at udvikle viden gennem vores forskning.

Via tværfaglige samarbejder får vi glæde af pædagogiske og sundhedsfaglige såvel som erhvervsrettede kompetencer.

Det ser vi som en fordel i forhold til at kunne levere holdbare løsninger på konkrete samfundsmæssige udfordringer og samtidig bidrage til at udvikle de professioner, vi uddanner til.

Derfor arbejder vi med en model, hvor fundamentet for problemforståelse og løsning er samarbejde mellem forskere og undervisere på tværs af områder, sundheds- og velfærdsansatte og erhvervsliv, studerende og (for)brugere.

Rationalet for modellen er, at vi sammen skaber en bedre og mere helhedsorienteret problemforståelse og dermed kan skabe løsninger, som ikke kun tager højde for en del af et problem. Tværfaglige samarbejder gør det muligt at se problemer på nye måder og derved bibringe nye perspektiver og muligheder.

App til forebyggende indsats
Vi giver her et konkret eksempel på et tværfagligt perspektiv på en praksisnær problemstilling.

Det handler om velfærdsteknologi og nye tekniske løsninger til håndtering af udfordringer for brugere af sundhedsvæsnet. En sådan udfordring er forebyggelse af livsstilssygdomme hos gravide.

I ph.d.-projektet MomIt blev der udviklet en app, hvor kvinder, der lige har født, får vejledning i at komme i gang med træning og foretage sunde valg i deres hverdag.

Projektet er et eksempel på en forebyggende indsats, hvor markedsføringsteknikker, ny teknologi, viden om målgrupper og ansatte i sundhedssektoren og sundhedsfaglig viden tilsammen giver en ny løsning på et eksisterende problem – nemlig at flere og flere kvinder får graviditetsrelateret livsstilssygdomme.

Projektet inddrager viden om sundhed, kost og motion og udvikler nye typer af kommunikation til brugerne.

For at undgå informations-overload (en velkendt problemstilling, når brugere får al information på én gang) har en del af projektet været at designe en app, som brugerne kan anvende løbende.

Brugerne er inddraget i design og kommunikationsformer, så de får relevant viden om sundhed på en måde, der er passer ind i deres hverdag.

Der er udviklet en række podcasts, som brugerne kan lytte til, når de alligevel er ude at gå med barnevognen.

Samtidig gør opsætningen af appen brug af viden om nudging-teknikker – altså at brugere med udgangspunkt i deres levede liv kan hjælpes til adfærdsændringer, der udgør en positiv forandring – appen giver derfor brugerne push-notifikationer, så de ikke glemmer appen eller deres nye sunde vaner over tid.

Endelig leverer appen indhold, som ikke repræsenterer løftede pegefingre, men derimod giver positive muligheder for at ændre vaner i det små.   

Tværfagligheden giver udfordringer
På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er vi glade for MomIt projektet – og alle andre projekter, der skaber konkret værdi i et tværfagligt perspektiv. Når det er sagt, oplever vi, at praksisnære, tværfaglige projekter møder en række udfordringer.

For eksempel er det nødvendigt at kunne oversætte sin viden til et sprog som andre faggrupper forstår. Tværfaglige projekter kræver en særlig organisatorisk forståelse og indsigt, fordi løsninger skal have en bredere anvendelse og udbredelse.

For alle deltagere fordrer tværfaglige projekter fleksibilitet, åbenhed og nytænkning – fordi pointen med projekterne netop er at gå udover gængse tænkemåder og løsningsmodeller.

Derudover skal praksisnære tværfaglige projekter leve op til samme høje akademiske standarder, som andre typer af forskningsprojekter. Selvfølgelig! Vi vil dog pege på, at der også her ligger en udfordring.

Det kan være vanskeligt at gemenføre tværfaglige projekter med det formål at udvikle løsninger og indsigter, der kan bruges til gavn for borgerne i deres dagligdag, samtidig med at der sigtes på publicering i gode tidsskrifter.

Det er ikke altid let at publicere fra projekter, der ikke tydeligt falder indenfor bestemte faglige discipliner, fordi videnskabelige tidsskrifter traditionelt er rodfæstet i bestemte fagligheder.

Forskningsmidler går til universiteterne
Yderligere er finansiering af sådanne forskningsprojekter et problem. Vi mener, at der skal mere samfundsmæssig bevågenhed på den type forskning, vi beskriver ovenfor.

I Danmark går langt de fleste offentlige forskningsmidler til forskning på universiteterne og mindre grad til tværfaglig og anvendelsesorienteret forskning i Professionshøjskoleregi. Det samme gælder i alt overvejende grad midler fra private fonde.

Vi kunne ønske lidt mere samfundsmæssig interesse for praksisnær, anvendelsesorienteret og tværfaglig forskning til gavn for vækst og velfærd i vores samfund. Vi taler ikke for en omfattende omfordeling af midlerne, men vi gør på prioriteringerne.  

Vi piver ikke. Vi bidrager gerne – også via samarbejde med universiteterne.

Vi mener, at vi har rigtig meget at byde på, og at vi gennem de senere år har bevist, at vi kan og vil levere varen.

Forrige artikel De studerende: Fremdrift må ikke stå i vejen for faglighed under coronakrisen De studerende: Fremdrift må ikke stå i vejen for faglighed under coronakrisen Næste artikel Djøf: Digitalisering skal øge studerendes trivsel Djøf: Digitalisering skal øge studerendes trivsel
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.