Debat

Camilla Gregersen: Fondene skal dække de reelle udgifter til forskning

Der er stadig udfordringer for universiteternes mulighed for at lægge en langsigtet forskningsstrategi, fordi alle reelle udgifter til for eksempel bygning og HR ikke dækkes, når fonde støtter forskning. Der skal tages affære i det politisk nedsatte udvalg Forum for Forskningsfinansiering, skriver Camilla Gregersen.

Det er
nødvendigt, at fondene i højere grad dækker de reelle omkostninger, skriver Camilla Gregersen.
Det er nødvendigt, at fondene i højere grad dækker de reelle omkostninger, skriver Camilla Gregersen.Foto: Jacob Nielsen
Camilla Gregersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er fantastisk, at vi i Danmark har samfundsengagerede fonde, der vil understøtte forskningen i Danmark.

De er med til at sikre en stærk forskningssektor på højeste internationale niveau. Men de private fondes stigende engagement i dansk forskning gør også, at vi skal se på stabilitet i forskningsmiljøerne og sikre forskningsfriheden.

Stadig udfordringer med forskningsfriheden
Der er for nylig kommet en række anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde udarbejdet af Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Midlerne fra de private fonde og de øvrige konkurrenceudsatte midler udgør en meget stor og stigende andel af universiteternes budgetter. Det er et problem for institutionernes stabilitet og mulighed for at ansætte i faste stillinger.

Camilla Gregersen
Formand, DM
I DM mener vi, det er godt, at der nu er kommet klarere principper for det eksterne forskningssamarbejde. Det kan gøre det lettere for forskere at agere i disse samarbejder, hvor man kan støde på et krydsfelt af interesser.

Derfor er det et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål, for der er stadig udfordringer for forskningsfriheden og for universiteternes mulighed for at lægge en langsigtet forskningsstrategi.

Midlerne fra de private fonde og de øvrige konkurrenceudsatte midler udgør en meget stor og stigende andel af universiteternes budgetter. Det er et problem for institutionernes stabilitet og mulighed for at ansætte i faste stillinger.

Derfor er vi nødt til at se på, hvordan der kan skabes økonomisk stabilitet og planlægningsmulighed for universiteterne og derigennem sikre muligheden for faste stillinger, også når en stor del af midlerne kommer fra fonde med mere.

Dæk de reelle omkostninger
Som situationen er i dag, dækker de eksterne bevillinger ikke de reelle omkostninger ved de støttede projekter. Det gælder i særlig grad de fonde, der ikke giver overhead.

Det betyder, i runde tal, at når universitetet eksempelvis får en million kroner, så skal de i realiteten selv dække følgeudgifter på over en halv million kroner til bygninger, HR-funktion, arbejdsmiljø, administrativ understøttelse og mange andre ting, der er nødvendige for at drive en moderne organisation.

Det betyder et indhug i universiteternes basisbevillinger, og mulighederne for at sikre stabilitet og langsigtet planlægning undermineres yderligere.

Det er nødvendigt, at fondene i højere grad dækker de reelle omkostninger, og derfor bør der tages affære i det politisk nedsatte udvalg ’forum for forskningsfinansiering’. 

Der er virkelig behov for en kickstart af dette arbejde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00