Debat

Novo Nordisk Fonden: Vi sætter både retning og værner om forskningsfriheden

Vi arbejdet med at understøtte udvalgte forskningsområder og er her med til at sætte en overordnet tematisk retning. Det ændrer ikke på, at forskere, der modtager vores støtte har de samme frihedsgrader som ellers, skriver Birgitte Nauntofte.

Respekten for forskningsfriheden udelukker heller ikke, at vi som fond kan følge med i, hvad der kommer ud af den forskning, vi støtter, skriver Birgitte Nauntofte.
Respekten for forskningsfriheden udelukker heller ikke, at vi som fond kan følge med i, hvad der kommer ud af den forskning, vi støtter, skriver Birgitte Nauntofte.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Novo Nordisk Fonden værner vi om forskernes ret til selv at idegenerere og udvikle nye spændende forskningsprojekter med hypoteser, de ønsker at afprøve.

Vi værner også om forskernes frihed til at vælge teori og metode og ikke mindst retten til frit og uden begrænsninger at kunne publicere og udtale sig om sine forskningsresultater.

De principper er grundsten i Novo Nordisk Fondens arbejde.

Vi vil værne om forskningsfriheden
Når man taler om støtte til forskning, er det vigtigt at skelne mellem kontraktforskning på den ene side og støttet forskning på den anden.

Uanset om der er tale om forskerinitierede projekter inden for et tema eller i åbne opslag, så deler vi ud til fri forskning, hvor det er kvalitetskriteriet og -potentialet i projekterne, der er det afgørende for os.

Birgitte Nauntofte
Fhv. direktør, Novo Nordisk Fonden
Ved kontraktforskning bliver der af en ekstern part rekvireret et bestemt stykke forskningsarbejde fra forskeren – nærmest en konsulentydelse. Støttet forskning, derimod – for eksempel fra en privat fond som Novo Nordisk Fonden – er alene en aftale med forskeren om, at den af ansøgeren foreslåede forskning udføres, og fonden stiller ikke modkrav i forhold til resultaterne, ej heller om hvordan eller hvornår forskeren publicerer resultaterne.

Dette skyldes, at vi ønsker at værne om forskningsfriheden for forskeren i forhold til det udviklede projekt, som fonden har kvalitetsbedømt gennem brug af fagfællebedømmere, og som dermed er kommet gennem det nåleøje, som indebærer, at det støttes økonomisk med en bevilling fra fonden.  

Ingen af de virksomheder, vi som erhvervsdrivende fond har ejerskab i, har fortrinsret til de resultater, der skabes på baggrund af fondens uddelinger, og der er ingen krav om modydelser knyttet til vores bevillinger.

Vi støtter forskning indenfor udvalgte områder
Ejerskabet og publikationsretten ligger alene hos de offentlige videninstitutioner og forskere, der modtager støtte, og resultaterne kommer således hele samfundet til gavn.

Vi har gennem mange år arbejdet med at understøtte udvalgte forskningsområder, hvor vi som fond er med til at sætte en overordnet tematisk retning og sige ”her sætter vi stort ind”. Det ændrer ikke på, at forskerne har de samme frihedsgrader som ellers.

Respekten for forskningsfriheden udelukker heller ikke, at vi som fond kan følge med i, hvad der kommer ud af den forskning, vi støtter.

Læs også

Alle vores støttemodtagere skal løbende rapportere deres aktiviteter ind til fonden som et led i vores ”Impact Assessment”. Det kan for eksempel være nye forskningsartikler, uddannelsesaktiviteter, nye partnerskaber eller andre milepæle, der er opnået.

Det sikrer, at vi kan måle effekterne af fondens støtte, og at vi kan følge med i, at forskerne udfører den opgave, de har fået støtte til.

Bundet af vores formål
Som privat fond er vi bundet af vores formål – vores fundats. Den indkredser, hvad vi kan støtte, og vi har som fond et ansvar i forhold til at fortolke vedtægten. I Novo Nordisk Fonden støtter vi – inden for rammerne af vores formål – derfor mange forskellige forskningsområder.

Vi støtter blandt andet forskning, der kan hjælpe med at forstå sundhed og sygdomme og medvirke til bedre behandlingsformer og forebyggelse. Vi støtter også forskning, der skal skabe nye løsninger og produkter, som er til gavn for den grønne omstilling.

Det kan for eksempel være bioteknologisk forskning, der sigter mod at erstatte skadelige kemikalier med mikrobiologiske alternativer i landbruget, i den industrielle produktion eller udvikling af afgrøder til en stigende verdensbefolkning.

Vi støtter også grundforskning og interdisciplinær forskning i for eksempel datavidenskab, som kan være med til at udvikle forskningsdiscipliner som fx sundheds- og naturvidenskabelig forskning, og som løfter hele forskningssektoren.

Vi arbejder også med at bygge bro mellem forskningen, innovationen og erhvervslivet, så der kommer flere startup-virksomheder, som kan føre forskernes gode ideer og opfindelser ud i livet.

Vi deler ud til fri forskning med kvalitet
Vi støtter både store og mindre forskningsprogrammer og giver støtte til forskere på alle de forskellige karrieretrin. Dertil kommer de områder, som ligger uden for forskningen, hvor vi blandt andet støtter uddannelsesinitiativer samt sociale og humanitære formål.

Uanset om der er tale om forskerinitierede projekter inden for et tema eller i åbne opslag, så deler vi ud til fri forskning, hvor det er kvalitetskriteriet og -potentialet i projekterne, der er det afgørende for os – selvfølgelig inden for rammerne af vores vedtægt.

Respekt, kvalitet og engagement er de tre hjørnestene i fondens arbejde. Al vores støtte bliver givet med udgangspunkt i de tre værdier.

Det er derfor vores grundlæggende holdning, at vi har tillid til forskerne og respekt for deres stræben efter, at forskningens resultater kan komme til gavn for mennesker og samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Dissing Nauntofte

Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet, professor
cand.odont. (Københavns Tandlægehøjskole 1982), dr.odont. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00