Opsamling på temadebat: Hvordan skal samarbejdet mellem de private fonde og forskningsmiljøerne være?

Flere aktører peger på, at selvom fondenes støtte til forskningen er uundværlig, så har den også medført en skævvridning mellem blandt andet natur- og humanvidenskabelig forskning. Her er det fulde overblik og de skarpeste kommentarer fra debatten.

Flere debattører peger på, at fondsmidlerne i
overvejende grad går til natur- og sundhedsvidenskabelig forskning, imens
eksempelvis humaniora og omsorgs- og plejeområdet bliver
forsømt.
Flere debattører peger på, at fondsmidlerne i overvejende grad går til natur- og sundhedsvidenskabelig forskning, imens eksempelvis humaniora og omsorgs- og plejeområdet bliver forsømt.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Jarl Viktor Schultz

En stor del af de danske forskningsmidler kommer fra private fonde. Det betyder, at der er private aktører som fonde og store virksomheder, der påvirker dele af forskningen i de danske forskningsmiljøer.

Altinget Digital spurgte politikere og interessenter, om hvad det betyder for forskningsmiljøerne, at private midler i stigende grad influerer forskningen i kraft af dække en stigende del af udgifterne til forskning.

I flere indlæg peges der på, hvordan fondenes støtte på den ene side er blevet uundværlig for forskerne, men også har medført en skævvridning mellem "populære" forskningsområder og områder, der generelt bliver overset af fondene.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00