Debat

Dansk Erhverv: Forskningen bør være langt mere efterspørgselsstyret

DEBAT: Forskningspolitikken skal sikre samarbejde mellem forskningsmiljøer og erhvervslivet. Derfor bør man belønne de universiteter, der formår at øge samarbejdet med virksomheder, fonde og EU, skriver Mads Eriksen.

Der er behov for en samlet ny vision for offentlig og privat
forskning i Danmark, skriver Mads
Eriksen fra Dansk Erhverv.
Der er behov for en samlet ny vision for offentlig og privat forskning i Danmark, skriver Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.Foto: Dansk Erhverv/Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Det er efterhånden mange år siden, at Helge Sander bragede igennem med sloganet ’forskning til faktura’.

Det er præcis lige så længe siden, at vi havde en samlet vision for dansk forskning.

Målsætningen om at bruge en procent af BNP på offentlig forskning har snart 15 år på bagen, og ingen regering har siden villet lave en ny målsætning.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Forhadt forskningspolitik
Indimellem forstår man godt politikkerne. Fogh-regeringen lavede en historisk prioritering af forskning og uddannelse. De fastslog, at vi skulle nå en-procentsmålet og pumpede godt 43 milliarder kroner i en samlet globaliseringsstrategi.

Så kunne man jo tro, at der ville være ros og hyldesttaler fra universiteternes side, men tværtimod var Helge Sander den mest forhadte mand i dansk universitetspolitik.

Hvis vi lader efterspørgslen være mere styrende, så vil pengene gå til de områder, hvor der kan skabes udvikling og arbejdspladser. 

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Der var nærmest ingen grænser for den hån, universitetsverdenen havde for Sander og tankerne om, at forskning skulle give vækst. Bare giv os penge og vores forskningsfrihed.

Næppe en indstilling, der giver en til hver tid siddende statsminister lyst til at sige: Desværre fru Jensen, vi har prioriteret forskningen over hjemmeplejen.

Fra forskning til vækst
Forskning er afgørende for udviklingen af vores samfund – herunder som middel til at nå 70 procentmålsætningen. Det er også helt legitimt, at man fra politisk hold har ønsker til forskningen. Det er trods alt fællesskabet, der betaler for gildet.

Spørgsmålet er så, hvordan vi sikrer, at vi også får mest ud af forskningskronerne. Sagen er jo den, at Danmark har forskning i den absolutte internationale top, og at vi målt på publikationer og citationer er i verdenseliten.

Vi er dog mindre gode til at omsætte forskning til vækst og innovation.

Uanset om man går op i grøn omstilling, digitalisering eller noget helt tredje, så er det forskning omsat til reel CO2-reduktion, implementering af nye digitale teknologier osv., der for alvor er interessant. Her halter vi desværre bagefter.

Læs også

Politisk hopper vi fra den ene tue til den anden, og alle partier skal lige have en luns med, så de kan stå overfor journalistanden og rose netop deres fodaftryk i de årlige forskningsreserveforhandlinger.

Tre år er blot et øjeblik i opbygningen af et forskningsmiljø, mens det i politik er næsten en hel valgperiode.

Derfor er den politiske slingrekurs ikke ligefrem befordrende for at fremme yderligere verdensklasse på forskningsområdet, og det er langt fra sikkert, at det, vi rent faktisk lever af i Danmark, også bliver det, vi satser på forskningsmæssigt.

Et sådant eksempel er life science, der om nogen holder hånden under dansk økonomi her under corona. Forskning er forudsætningen for life science, og skal vi have fortsat succes der, så kræver det en solid offentlig forskningssatsning.  

Flere midler til forskning
I Dansk Erhverv ønsker vi en mere ambitiøs forskningspolitik. En politik der sikrer bedre samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. En politik hvor man belønner den gode ide, uanset hvem der har fået ideen, og hvilket område der forskes i.

Vi mener, at man bør belønne de universiteter, der formår at øge samarbejdet med virksomheder, fonde og EU.

Vi ønsker, at universiteterne får yderligere 50 øre for hver krone, de hjemtager. Vel at mærke 50 øre, der gives som frie basismidler.

Da vi får færre og færre forskningsaktive SMV’er, mener vi, at denne match funding skal være på én krone for hver krone, universiteterne tiltrækker fra virksomheder med færre end 250 ansatte.

Hvis vi lader efterspørgslen være mere styrende, så vil pengene gå til de områder, hvor der kan skabes udvikling og arbejdspladser. Det vil give frihed til forskerne, da der ikke er forudbestemte områder, og det vil give universiteterne flere af de basismidler, de så voldsomt tørster efter.

Vi mener, at der er behov for en samlet ny vision for offentlig og privat forskning i Danmark.

Lad os sigte imod, at Danmark i 2030 bruger fire procent af BNP på forskning. Det vil være en vision, der sikre både vækst, arbejdspladser og grøn omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2008)

0:000:00