Debat

Professor til Dansk Erherv: Betal fuld pris for den forskning, I vil have udført

REPLIK: Dansk Erhverv skriver i Altinget, at forskning i højere grad skal være styret af efterspørgsel. Men det er fordummende, demotiverende og distraherende for forskere hele tiden kun at skulle høre pengenes tale fra jeres kant, skriver Heine Andersen.

Med et rent markedsstyret system ville vi aldrig have fået at vide, hvad for eksempel en virus eller en mutation er, skriver Heine Andersen.
Med et rent markedsstyret system ville vi aldrig have fået at vide, hvad for eksempel en virus eller en mutation er, skriver Heine Andersen.Foto: Stefan Wermuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Heine Andersen
Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Virksomheder vil kun betale for forskning, hvis de kan sikre sig eksklusive rettigheder til resultaterne, for eksempel gennem patenter.

Heine Andersen
Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Mads Eriksen fra Dansk Erhverv slår i sit indlæg om forskningspolitik 13. november til lyd for, at forskning i højere grad skal være styret af efterspørgsel. Indledningsvis vil jeg rose Mads Eriksen for to synspunkter: kortsigtede zig-zag bevillinger, også kaldet cigarkasser, hvor alle partierne lige vil have en luns øremærkede midler, skal afskaffes. Og: at man bør øge bevillingerne til forskning.

Til gengæld kan jeg ikke rose ideen om at overlade mere styring til efterspørgslen. Det er ikke gennemtænkt. Opfattet bogstaveligt skulle markedet alene styre forskningen. Demokratisk styret skatteyderfinansieret forskning skulle afskaffes.

Forskning på markedsvilkår
Enhver med elementært kendskab til markedsøkonomi ved, at det ikke kunne fungere. Virksomheder vil kun betale for forskning, hvis de kan sikre sig eksklusive rettigheder til resultaterne, for eksempel gennem patenter.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Med et rent markedsstyret system ville vi så aldrig have fået at vide, hvad for eksempel en virus eller en mutation er. De store grundvidenskabelige gennembrud ville ikke være blevet gjort.

Newtons gravitationsteori, Bohrs atommodel, viden om Tutankhamons grav, Dødehavsrullerne eller vikingernes handelsruter kan ikke patenteres. Hvis Eriksen anbefalede sine medlemmer i Dansk Erhverv at bevilge penge til denne type forskning, ville han muligvis møde en vis skepsis.

Når Eriksen taler om efterspørgselsstyring, er det dog heller ikke de frie markedsmekanismer, han vil slippe løs. Det er skatteydernes penge, han vil dirigere med. Og her dur demokrati åbenbart ikke ifølge Dansk Erhverv, og da frie markeder heller ikke rækker, må løsningen være pengenes mere direkte sprog: pengestærke eksterne bevillingsgivere får ganget deres indskud ekstra op på finansloven.

Det gør de godt nok i forvejen, jævnfør nedenfor, men åbenbart ikke nok. Det i forvejen forkælede erhvervsliv vil have mere magt, 50 skatteyderører for hver krone, universiteterne henter fra eksterne.

Hvad vil forslaget betyde? I 2018 udgjorde ekstern finansiering af offentlig forskning (universiteter med videre) godt 11 milliarder ud af deres samlede omkostninger på godt 23 milliarder.

Forslaget vil altså betyde, at de 11 milliarder skal toppes op med yderligere 5,5 milliarder. Formålet er, at universiteterne i endnu højere grad skal løbe efter forretningsmuligheder.

Men hvad er det så for kommandoer, dette pengeregime vil give? De pengestærke spillere er staten herunder forskningsråd med videre samt private fonde, kan man se af statistikken. Hvad staten angår, ja så er vi jo lige vidt.

De penge er stadig i sidste ende prisgivet til demokratiets kortsigtede skalten og valten, nu oven i købet med forstærker på. Så det risikerer at gøre ondt værre, målt med Dansk Erhvervs alen. Fonde udgør en meget blandet gruppe, med stadigt større og mere velpolstrede spillere, blandt andet takket være skattebegunstigelser.

Læs også

Med deres årlige milliarder gør de gode gerninger, men de er meget lukkede og uigennemsigtige, med styreformer og principper, der generelt hverken garanterer samfundsnytte, neutralitet, kvalitet eller relevans.

Det er svært at se en begrundelse for at deres markedsmagt skulle pumpes op med yderligere 50 procent.

Pengene bestemmer
Hvad så med efterspørgsel fra medlemmer af Dansk Erhverv? Samlet betalte private virksomheder i 2018 kun 666 millioner, svarende til under tre procent af de samlede omkostninger. Det var oven i købet en faldende andel, i 2007 var den det dobbelte. Jeres medlemmer, Eriksen, må altså helt anderledes til lommerne, når jeres forslag bliver gennemført, hvis de skal gøre sig gældende via efterspørgsel.

Her kommer vi afslutningsvis til det aspekt, som Eriksen helt forbigår. Hvor meget styrer ”efterspørgsel”, det vil sige eksterne bevillinger i øjeblikket? Kort fortalt: 1) Knap halvdelen af forskningen finansieres eksternt. Dem der kommer med pengene bestemmer.

2) Der gives i forvejen allerede bonus over finansloven for at hjemtage eksterne bevillinger. 3) De eksterne penge dækker overhovedet ikke omkostningerne. For hver krone universitetet modtager, skal det i de fleste tilfælde finde mellem 50 og 150 ører i overhead.

Når Novo således for eksempel kommer med en donation til et center på KU på en milliard, skal KU typisk finde en milliard i eget budget for at kunne drive centret. Det kan kun lade sig gøre ved at skære ned på andre områder, typisk dem, der ikke er så rentable. 

Det vides desværre ikke hvor meget dette underskud betyder samlet, men lad os som et slag på tasken lavt sat sige fem milliarder. De skal tages ud af de midler, som ellers var beregnet til fri forskning.

Universiteternes basismidler til forskning udgjorde i 2018 godt ni milliarder kroner. Heraf går altså mindst halvdelen til at dække manglende overhead fra eksterne bevillinger.

Det kaldes krydsfinansiering, og er i virkeligheden noget, Rigsrevisionen skulle se på. Dertil kommer ”frivillig” medfinansiering i form af professorers og andre forskeres arbejdsindsats, som også er betalt over universitetets basismidler.

Pengeregimet giver skævvridning
Det er klart, at dette pengeregime giver en voldsom skævvridning, som ikke blot går ud over grundforskning, men også over de områder, hvor der ikke er pengestærke bevillingsgivere og forretningsmuligheder.

Herunder hører områder af helt vital betydning for samfundets overlevelse og funktionsevne, for eksempel inden for klimaforskning, epidemiologi, miljø (herunder arbejdsmiljø) og demokratiforskning. Men også grundvidenskabelige områder som er vigtige for almindelig oplysning og opretholdelse og udvikling af en levende og udogmatisk kultur.

Altså: Dansk Erhverv, start med selv at lade jeres efterspørgsel tale ved at betale fuld pris for den forskning, I vil have udført, og forlang af andre at de gør det samme, så der ikke sker konkurrenceforvridning.

Hold op med at forlange mere magt over skatteydernes penge til forskning, og kom i stedet med nogle gode historier om, hvor spændende og relevant den forskning er, som jeres virksomheder efterspørger.

Det er fordummende, demotiverende og distraherende for forskere hele tiden kun at skulle høre pengenes tale fra jeres kant. Mange forskere synes faktisk det er sjovt og relevant at arbejde sammen med eksterne og erfare, at deres resultater kan bruges.

På mit eget institut, Sociologisk Institut, har FAOS i årtier forsket i arbejdsmarkedsforhold, og leveret værdsat viden til arbejdsmarkedets parter, til politikere og offentlighed. Stort set udelukkende finansieret ved eksterne bevillinger.

Et nystartet projekt sammen med tænketanken Concito handler om ”klimavenlig kost”, for blot at nævne et par eksempler. Man vil finde tilsvarende eksempler på langt de fleste institutter. When money speaks, truth keeps silent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Heine Andersen

Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
mag.scient.soc. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00