DEA og FBE fordrejer sandheden

Af Charlotte Rønhof,
Forskningspolitisk chef, DI

Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) og Forum for Business Education (FBE) har i både debatindlæg og artikel her på Altinget argumenteret for, at de officielle forskningsstatistikker risikerer at skævvride den politiske fordeling af forskningsmidlerne.

Men frustrationer over metodemæssige besværligheder i forskningsstatistikken - som jeg for så vidt deler - bruges desværre til at manipulere med fakta og dermed drage fejlagtige konklusioner.

Lægger æbler og pærer sammen
DEA og FBE henviser til en undersøgelse, der påstår, at virksomheder i fremstillings- og videnservicesektorerne forsker og udvikler i stort set samme omfang pr. ansat.

Dette sammenholder man så med tal fra Danmarks Statistik, som viser, at mens der er ca. 400.000 ansatte i fremstillingsindustrien, så er der 325.000 ansatte i forretningsservice.

Den omtalte undersøgelse, der er foretaget for Videnskabsministeriet, er baseret på en snævert defineret gruppe fra den samlede servicesektor, som har en langt større FoU-aktivitet end den samlede gruppe.

Gruppen er yderligere afgrænset ved, at virksomheder med under 10 ansatte er valgt fra. Tilbage er 2.174 virksomheder, hvoraf 732 deltog i undersøgelsen.

Problemet er derfor, at DEA og FBE uden nærmere tanke for, at man ikke kan lægge pærer og bananer sammen, udlægger ovenstående oplysninger til, at sektorerne er meget mere sammenlignelige på forskning og udviklingsområdet end hidtil antaget. Interessant - men forkert.

Klar kortslutning 
Det er en klar kortslutningsfejl, når DEA og FBE henviser til, at denne særdeles forskningsaktive gruppe af virksomheder skulle have noget at gøre med de 325.000 af nutidens ansatte i forretningsservice, som nævnes i artiklen.

Med andre ord, så har man i Videnskabsministeriets undersøgelse udvalgt få meget FoU-aktive servicevirksomheder, og som herefter sammenlignes med gennemsnittet af ALLE - ikke blot de forskningsaktive - virksomheder i fremstillingssektoren (dette er i sig selv betænkeligt).

Derefter konstaterer man, at disse to ukurante størrelser forsker lige meget.

Når den konklusion så er draget, så vender DEA og FBE det hele på hovedet igen og ekstrapolerer sammenligningen til hele forretningsservicesektoren. Dermed har man med et snuptag krediteret samtlige virksomheder inden for forretningsservice for at forske lige så meget som de mest forskningsaktive virksomheder i sektoren og som fremstillingssektoren i det hele taget.

Morlille er en sten 
Den anvendte logik leder tankerne hen på en af Holbergs klassikere: "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten".

DI ønsker, der skal stå respekt om DEA og FBE's arbejde. Selvom nogle af data i opgørelsen er hentet fra en rapport i Videnskabsministeriet, burde DEA og FBE holde sig for gode til den slags manøvrer. Når det så oven i købet bruges til at forsøge at påvirke de politiske forhandlinger, så bliver det stærkt kritisabelt.

Det er naturligvis både urimeligt og urigtigt at bruge ovenstående talgymnastik til at fordreje aktuelle politiske forhandlinger, der har betydning for Danmarks fremtidige konkurrenceevne.

Vi kan kun håbe, at øvelsen ikke lykkedes, inden der blev ryddet op i fup og fakta.