DI: Danmark bør skrue op for ambitionerne

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Det har været en sjælden og fascinerende oplevelse at følge med i Andreas Mogensens første rumrejse. Han har gjort et stort indtryk ved sit imødekommende væsen, sit engagement i teknik og videnskab og hans lyst til at begejstre børn og unge for rumteknologi. Andreas Mogensen har på imponerende vis dygtiggjort sig, kæmpet sig frem til dét, han gerne ville, og har sagt, at han er beæret over at være den første dansker i rummet. Hertil er kun at sige, at alle vi andre har grund til at være stolte af ham.

Vi har hørt om de vigtige og konkrete eksperimenter, som Andreas Mogensen skulle udføre, imens han var i rummet. Men det helt afgørende har været, at mange nu har fået øjnene op for de rumaktiviteter, som danske virksomheder, universiteter og myndigheder er involveret i. Dette har været en nyhed for de fleste og er for mig at se det vigtigste, som er kommet ud af missionen.

Der er væsentlige interesser på spil, og tiden må nu være inde til, at vi fra dansk side kommer op i samme gear som vores nabolande og høster af de store fordele ved at være aktive i rummet.

En rentabel investering
Udgangspunktet er, at vi fra dansk side bruger alt for lidt på rumforskning. Vi investerer kun godt 40 kr. om året pr. dansker. Sverige, Norge og Tyskland investerer 2-3 gange mere pr. indbygger, end vi gør.

Når Danmark og andre lande investerer i rumprojekter, skyldes det, at rummet er meget mere end månelandinger, studier af fjerne fænomener og søgen efter liv. Rummet er vigtigt af helt konkrete og jordnære årsager.

Udgangspunktet er, at vi fra dansk side bruger alt for lidt på rumforskning.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Hver gang Danmark bruger 1 krone på de europæiske rumprojekter (ESA), genererer det en omsætning på 4,5 kr. til danske virksomheder, fordi de kan videresælge de nye teknologier, som er udviklet gennem ESA-kontrakter. Det blev vist for Danmark i 2008 af Rambøll og svarer til erfaringerne fra Norge, som år efter år viser, at investeringer i ESA-projekter kommer 4,7 gange igen. Norge har til gengæld taget konsekvensen og investerer nu ca. 120 kr. pr. indbygger i rumprojekter.

Pointen er, at rumprojekterne udfordrer de teknologiske grænser, og når Danmark går med i et rumprojekt, så får danske virksomheder mulighed for at udvikle ny teknologi og bagefter afsætte nye produkter til andre rumprogrammer eller kunder over den ganske verden. Herved skabes der højteknologiske arbejdspladser – i Nørresundby, Hobro, Asnæs, Odense, Fredericia, Taastrup, Lystrup og Grenå.

Selve rumprojekterne drejer sig i høj grad også om vores dagligdag i på jorden. Hver eneste familie sparer plads, bøvl og skænderier, når de i dag bruger GPS til at orientere sig, og når vi løber i moderne løbetøj og lette løbesko eller ligger i friskrenset luft på hospitalernes intensivafdelinger, så er det konkrete eksempler på europæiske rumteknologier. Som endnu et eksempel, så har virksomheden Flux A/S ved Asnæs udviklet komponenter til satellitter og er i dag med i et demonstrationsprojekt om energilagring i Danmark.

En god forretning for hele Danmark
Alt dette sker i et tæt og produktivt samarbejde mellem danske universiteter og virksomheder primært inden for den tekniske forskning, hvor der i øvrigt er påtrængende grund til at øge de danske forskningsinvesteringer, fordi Danmark er sakket efter de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Det er et vigtigt perspektiv, at satellitter og instrumenter i rummet kan hjælpe os med at få stribevis af nye effektive værktøjer til at løse vigtige opgaver på jorden. Et par eksempler er overvågning af miljøudslip og redningsopgaver til søs. I de kommende år vil der også være brug for mere suverænitetshåndhævelse – ikke mindst i Nordatlanten. Det er alt sammen eksempler på opgaver, der kan løses langt mere effektivt med hjælp fra satellitter. Og det vil være rigtig kedeligt, hvis der skal en større miljøkatastrofe eller et forlis ved Grønland til, før vi beslutter os for at supplere hundeslæder og fregatter med oplagt rumteknologi.

Vi er fra DI’s side optaget af dansk deltagelse i rumprojekter, fordi investeringerne kommer flerfold tilbage, skaber højteknologiske arbejdspladser og kan være med til at løse de mange opgaver her på jorden på en smartere og mere effektiv måde.

Set ud fra Danmarks størrelse og vores jordnære interesse i at være med i rummet, så bør det samlede danske bidrag til den europæiske rumforskning fordobles fra det nuværende niveau på godt 200 mio. kr. til ca. 400 mio. kr. om året. For de penge vil vi kunne betale den obligatoriske entré på ca. 100 mio. kr. og komme på niveau med Sverige og Norge med ca. 300 mio. kr. til de konkrete rumprojekter, som er så perspektivrige.

Andreas Mogensen kæmpede sig frem til dét, han gerne ville. Nu er det politikernes tur til at kæmpe og give ham ekstra god grund til at være en stolt dansk astronaut. Det vil være en god forretning for hele Danmark.