Debat

DI: Internationale kompetencer er et must

DEBAT: Mere udenlandsk samarbejde og bedre fremmedsprogskompetencer skal klæde de danske studerende og undervisere bedre på til globaliseringen. Det er to af budskaberne fra underdirektør i DI Charlotte Rønhof.
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uddannelsesministeren har sat et mål om, at 50 procent skal læse i udlandet. DI mener, at målet skal højere op.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri
Fakta

Altinget | Forskning & Innovation sætter frem til februar 2013 fokus på internationalisering.

Vi har bedt en række aktører på forsknings- og uddannelsesområdet samt arbejdsmarkedets parter om at forholde sig konkret til to spørgsmål:

Hvordan kan vi styrke de internationale kompetencer blandt danske studerende, undervisere og uddannelsesinstitutioner? Hvordan kan Danmark i fremtiden tiltrække og fastholde internationale studerende og arbejdskraft?

Bland dig i debatten

Du er altid velkommen til at involvere dig i debatten! Send dit indlæg på 5-600 ord til enten [email protected] eller [email protected]

Af Charlotte Rønhøf
Underdirektør i Dansk Industri 

Forstil dig en fremtid, hvor du arbejder i en dansk global virksomhed med aktiviteter mange steder i verden. Du skal sælge produkter til kunder i Asien, USA og Europa.

Dine kollegaer er af mange forskellige nationaliteter - både dem i udlandet, men også dem i Danmark. Og du indgår i mange globale virtuelle netværk.

Eller hvor du arbejder i Danmark i en udenlandsk-ejet virksomhed, hvor mange af dine kollegaer ikke taler dansk, og engelsk er dit daglige arbejdssprog.

Spørgsmålet er, om uddannelserne er klar til den fremtid? Eller skulle vi sige nutid? For sådan en hverdag er der jo masser af mennesker, der allerede har.

Dansk eksport udgør mere end 50 pct. af BNP i Europa, og USA fylder meget i samhandlen, men der kommer stadig mere aktivitet rettet mod Asien og lande i Mellemøsten og Afrika.

Udenlandsk-ejede virksomheder beskæftiger allerede en femtedel af de privatansatte i Danmark. Vi er forpligtet til at ”klæde de unge på” til denne virkelighed – men hvad skal der til?

Mere udenlandsk samarbejde
Svaret er både mere ”internationalisering hjemme”, og at en større andel af de studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet.

Det er først, når de studerende opholder sig i et andet land, at sprog og kultur for alvor kommer ind under huden.

Uddannelsesministeren har allerede givet noget af svaret i sin handlingsplan for de videregående uddannelser: ”Øget indsigt gennem globalt udsyn”.

”Internationaliseringen hjemme” styrkes bl.a. ved at lægge større vægt på samarbejde med udenlandske venskabsskoler allerede i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne.

Et besøg hos venskabsklassen i Tyskland eller Frankrig er den helt rigtige måde at forbedre kompetencerne i tysk og fransk og ved selvsyn at konstatere, at deres jævnaldrende lever anderledes.

Projekter over nettet i samarbejde med venskabsklasser i Kina og USA og flere ’native speakers’ blandt sproglærerne vil også være vigtige bidrag.

Bedre sprogkompetencer
På de videregående uddannelser gælder det om at styrke de danske studerendes sprogkompetencer i engelsk, men også at vedligeholde og opdatere kundskaberne i de øvrige fremmedsprog.

Feedback på sprogmestringen, når der afleveres opgaver på engelsk, og mulighed for at styrke fagtermerne på f.eks. tysk og fransk er vigtigt.

De danske undervisere skal selvfølgelig også være klædt på til at undervise på engelsk. Sprogscreening og relevant efteruddannelse er nødvendigt.

Udsagn fra studerende og undervisere om, at niveauet på uddannelsen falder, når undervisningen foregår på engelsk, er meget uheldigt. Internationaliseringen må ikke ske på bekostning af den faglige kvalitet.

Tiltrækning af topkvalificerede udenlandske undervisere og studerende er også af stor betydning. For at nå det mål skal vi bl.a. ville ofre ressourcerne på at tiltrække de bedste udenlandske undervisere. Og vi skal have flere stipendier til højt kvalificerede studerende.

Flere danske studerende til udlandet
Men vigtigst er, at flere danske studerende kommer til udlandet i forbindelse med deres uddannelse.

I dag er det kun 17 procent af en årgang på de videregående uddannelser, der har et udlandsophold som en del af deres uddannelse. På universitetsuddannelserne er det 28 procent.

Uddannelsesministeren har sat et mål om, at 50 procent skal læse i udlandet. DI mener, at målet skal højere op.

Uddannelsesinstitutionerne bør forpligtes til, at der som minimum på universitetsuddannelserne indgår ét obligatorisk studieophold i udlandet.

De universitetsstuderende skal slet ikke overveje, om de skal tage et studieophold i udlandet. I stedet skal spørgsmålet være, hvor udlandsopholdet skal være.

Og her er det vigtigt, at universiteterne støtter op om, at flere tager på ophold på topuniversiteter i de lande, som virksomheder i Danmark arbejder sammen med i dag og i fremtiden.

Det er fint, at mange danske studerende tager på studieophold i Australien. Men måske er der mere fremtidsmusik i at prøve kræfter med Kina eller Sydkorea?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00