Direktør og professor vinder innovations- og entreprenørskabspris
Danish Society for Education and Business (DSEB) overrækker Innovations- og Entreprenørskabspris på 100.000 kr. til SDU-professor Torben Bager og IDEA Entrepreneurship Centre-direktør Ivan Tyrsted.
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentDanish Society for Education and Business (DSEB) uddeler årligt Innovations- og Entreprenørskabsprisen, og priskomiteen har i år fundet, at prisen skal gå til Torben Bager, professor ved SDU og Ivan Tyrsted, IDEA Entrepreneurship Centre-direktør, lyder det i en pressemeddelelse fra DSEB.
Begrundelsen bag tildelingen af prisen til Torben Bager og Ivan Tyrsted tilskrives deres mangeårige indsats med at fremme innovations- og entreprenørskabsaktiviteter, således at studenteriværksættere i højere grad får omsat deres forretningsideer til konkret virkelighed.