DSF: Nej, kandidatuddannelser er ikke forskeruddannelser

Hvis man følger regeringens argumentation, kunne man let komme til at tro, at universiteternes forskningsbaserede uddannelser er reelle forskeruddannelser. Men det er de slet ikke, og det er en dybt forfejlet opfattelse, der desværre præger store dele af den offentlige debat.

Studerende på landets universiteter kommer i berøring med forskning, og det giver os kompetencer, der i særlig grad gør kandidatuddannelserne erhvervsrettede.

Kandidatuddannelserne handler om meget andet end at læse gamle, tunge og tykke bøger. Som studerende på en kandidatuddannelse får du en masse træning i at sætte dig ind i nye teorier og metoder, og bruge dem til at løse virkelighedens problemer.

Vi lærer at gribe opgaven rigtigt an, sætte os ind i komplekse problemstillinger, belyse problemerne fra forskellige vinkler, og sidst men ikke mindst at udvikle og implementere fornuftige løsninger.

Det er egenskaber som disse, der er brug for, hvis vi også i fremtiden skal kunne udvikle landets virksomheder og vores alle sammens samfund. Den vækst og velstand det bidrager med, ifølge Det Økonomiske Råd mellem 7 og 14 milliarder årligt, er det vi går glip af ved at forkorte vores uddannelser. 

Det er fattigt og forældet at tro, at forskningsbasererede uddannelser kun forbereder os til at være forskere, for det er slet ikke det, vi lærer på kandidatuddannelserne

Esben Bjørn Salmonsen
Forperson, Danske Studerendes Fællesråd

Frit Forum er milevidt fra virkeligheden

Lige nu er det de færreste, der skriver videnskabelige artikler i tidsskrifter på deres kandidat.

Derfor er det helt virkelighedsfjernt, når Frit Forum i København tænker, at man på en toårig kandidatuddannelse skal kunne skrive to videnskabelige artikler om året.

Det tyder på en grundlæggende misforståelse af det arbejde og den fordybelse, der skal til for at publicere. Men også en misforståelse af, at kandidatuddannelserne bidrager med værdi til samfundet i kraft af at være forskningsbaserede, ikke fordi alle dimittender skal være forskere. Det er en dybt forældet måde at tænke universitetet.

En erhvervsrettet 1-årig kandidat er en professionsuddannelse. Men de uddannelser bliver allerede udbudt på blandt andet professionshøjskolerne, og kandidatuddannelserne giver en markant anderledes kompetenceprofil. Det giver diversitet i vores evner og kundskaber, og den diversitet er der brug for, hvis vi fortsat skal kunne udvikle vores samfund.

Kompetenceprofilen på universitetsuddannelserne rammer ofte lidt bredere end den gør på professionsuddannelserne. Det gør den særligt, fordi vi på kandidatuddannelserne bliver trænet i at blive ved med at tilegne os ny viden resten af livet – for at vi kan blive ved med at løse virkelighedens problemer.

Fattigt og forældet forslag

Vi vil gerne styrke erhvervstilknytningen på universitetsuddannelserne. For det er afgørende, at studerende får stiftet bekendtskab til arbejdsmarkedet i en faglig kontekst, inden de forlader uddannelserne.