Forsker: Nogle gange er viden faktisk et synspunkt

Viden er ikke altid et synspunkt. På nogle områder er der udbredt videnskabelig konsensus. Det er således problematisk, at hævde at jorden er flad. Det vil kræve en næsten konspirationsteoretisk tilgang til eksisterende data.

I andre videnskabelige problemstillinger er fortolkningen af data til diskussion – man kan sige, at der er betydelige strukturelle usikkerheder.

Baggrunden for at forskellige forskere når frem til forskellige fortolkninger af tilgængelige data og anden information er dybt kompliceret, men det har blandt andet noget at gøre med personlig erfaring, at man fokuserer mere på nogle typer af data end andre, og hvilken faglig tradition man tilhører.

Forskellige forskere kan derfor have forskellige synspunkter

Christian Damgaard
Professor, Aarhus Universitet

Forskellige fortolkninger kan medføre, at den accepterede viden om et fænomen afhænger af, hvilken forsker man spøger, og forskellige forskere kan derfor have forskellige synspunkter og holdninger til hvilke faktorer, som er de vigtigste til at forklare et observeret mønster i naturen.

Videnskabelig uenighed gennem tiden

Thyco Brahe var datidens autoritet på himmellegemernes bevægelser. Han havde i sin forskning, gennem uhørt præcise målinger, opbygget en position som en af dem som vidste allermest om emnet.

Når diskussionen gik på om jorden bevægede sig rundt om solen, kunne han afvise denne hypotese, idet dette i givet fald måtte betyde, at stjernernes parallakse ændrede sig over året – hvilket hans målinger ikke viste.

Man kan også lidt mere populært sige, at han havde det synspunkt, at solen bevægede sig rundt om jorden, og at dette evidensbaserede synspunkt var solidt forankret i den bedst mulige forskning og viden.

Det er vigtigt, at dominerende fraktioner af det videnskabelige samfund ikke monopoliserer debatten.

Christian Damgaard
Professor, Aarhus Universitet

På stort set samme tid var der dog også andre anerkendte forskere, som lagde vægt på andre typer af data og ræsonnementer, hvilket ledte dem frem til det modsatte synspunkt, nemlig at jorden bevægede sig rundt om solen.

Der findes talrige andre eksempler på, at anerkendte forskere har haft forskellige synspunkter om et naturfænomen, og det virker derfor underligt, at afvise at nutidens viden ligeledes kan være til diskussion. Specielt da det vel aldrig har været sværere at få et overblik over den eksisterende viden.

Ikke al viden er hugget i sten

Bayesiansk statistik er en type statistisk analyse som er i kraftig vækst i disse år, og som er tæt forbundet med videnskabelig logik og almindelig sund fornuft.

Når man anvender Bayesiansk statistik, er det simpelthen nødvendigt at specificere ens synspunkt vedrørende en given problemstilling, før man begynder at indsamle data ved at opstille en prior sandsynlighedsfordeling.