Danmarks Frie Forskningsfond: Rapport om diversitet vækker eftertanke

Debatter om diversitet i forskningen er ofte præget af polarisering og fastlåste politiske positioner frem for af oprigtig, gensidig stræben efter at blive klogere. Samtidig er der tendens til, at ensidigt fokus på køn overskygger andre diversitetsparametre.

I Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) er vi interesseret i at arbejde med et bredere og mere nuanceret billede af, hvad man kan forstå ved diversitet, og hvad det betyder for forskning.

Vores overordnede formål er at understøtte dansk forskning, og det gør vi bedst med udgangspunkt i et solidt videngrundlag. Derfor har vi i samarbejde med tænketanken DEA fået udarbejdet rapporten 'Diversitet i forskning og forskningsfinansiering', der belyser emnet i forhold til køn, alder, karrieretrin, nationalitet og fagområde. 

Overordnet ser det ud til at være afgørende, at der er systemisk og ledelsesmæssigt fokus på diversitet

Maja Horst
Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond

Systemisk fokus er afgørende
Analysen afspejler, at diversitet i forskningen er en kompleks problemstilling. Evidensen er i mange tilfælde blandet eller tvetydig.

Det er svært at få klare og entydige svar på alle de spørgsmål, som vi gerne så besvaret. En central konklusion er derfor, at der ikke er nogen enkeltstående quick fixes, når det kommer til at opnå en øget diversitet i forskningen. 

Overordnet ser det ud til at være afgørende, at der er systemisk og ledelsesmæssigt fokus på diversitet. Det gør sig eksempelvis gældende i den svenske universitetslov og i EU's krav om gender equality plans på universiteter fra 2022. 

Analysen tyder også på, at kulturen i forskningsverdenen bliver mere inkluderende for underrepræsenterede grupper, hvis man sørger for, at de opnår såkaldt "kritisk masse", selvom det kan være svært at bestemme præcist, hvor denne tærskel ligger. 

Suppler med kvalitative indikatorer
Transparens er afgørende for at skabe opmærksomhed omkring diversitet og mangel derpå. Det kan ske ved løbende at indsamle og offentliggøre data om forskellige aspekter af diversitet i fonde, institutioner og på nationalt niveau.

Det sker i det årlige Talentbarometer, som Uddannelses- og Forskningsministeriet udgiver med tal om mænd og kvinder på de danske universiteter.

I forbindelse med bedømmelse af forskningskvalitet bør brugen af kvantitative, bibliometriske indikatorer suppleres med kvalitative indikatorer for at understøtte fair sammenligning af forskere på forskellige karrierestadier, på tværs af køn og på tværs af fagområder med forskellige publikations- og citationstraditioner.

Der er også indikationer på, at excellencebegrebet favoriserer mandlige forskere frem for kvindelige

Maja Horst
Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond

I visse tilfælde kan biastræning i bedømmelses- og ansættelsesudvalg også have en effekt, om end sådanne tiltag ikke bør fjerne fokus fra eventuelle strukturelle barrierer for diversiteten.

Diversitet fremmer nybrud
Hvis man vil sætte skub i udviklingen, skal der er altså sættes ind bredt, langsigtet og på mangfoldige måder rundt om i de forskellige hjørner af forskningens økosystem. 

Men hvorfor overhovedet arbejde på at fremme diversitet? 

DEA's analyse viser, at der kan være en række gavnlige effekter i form af øget kreativitet og højere relevans. Diversitet i fagområder og integration på tværs af forskellige fagligheder kan løfte forskningen ved at bidrage til en mere effektiv videnskabelig problemløsning, facilitere udviklingen af nye fagområder samt fremme variation i forskningsspørgsmål og -tilgange.

I DFF tolker vi rapportens resultater således, at diversitet i forskning kan fremme de afgørende nybrud, som løbende skal gøre os klogere og hjælpe os med at forme fremtidens samfund.

For DFF er det en kerneværdi at støtte de bedste og mest originale idéer i forskningen, også når idéen er opstået i hovedet på en forsker, der bryder med konventionelle forestillinger om, hvad der bør karakterisere en forsker – eller et fagområde. Alene kvaliteten af forskningen bør stå i centrum, når der uddeles midler til den frie forskning. 

Excellencebegreb skævvrider systemet
Derfor vækker det også til eftertanke hos os, når analysen peger på, at det excellencebegreb, der spiller så stor en rolle ved uddeling af bevillinger, ikke bygger på objektive eller transparente kriterier.

Nogle steder peger litteraturen på, at excellencebegrebet skævvrider systemet til fordel for forskere, der arbejder med datadrevet forskning og publicerer inden for etablerede fagområder med mange store, anerkendte tidsskrifter. 

Der er også indikationer på, at excellencebegrebet favoriserer mandlige forskere frem for kvindelige. Det hænger blandt andet sammen med, at kvinder oftere har huller i publikationslisterne, og at kvindelige forskere har større tilbøjelighed til at arbejde kvalitativt og problemorienteret samt inden for fagområder med færre prestigefyldte tidsskrifter.

Der er dog også forskning, der tyder på, at mænd hyppigere bliver vurderet som "excellente", selv når mandlige og kvindelige forskere har tilsvarende præstationer. 

I DFF finder vi samlet set, at analysen giver rig anledning til at reflektere over, hvordan man bedst understøtter forskningens frie jagt på nye erkendelser til gavn for os alle.

Vi håber derfor, at den vil give anledning til gode og nuancerede debatter om, hvad diversitet betyder for forskningen og for samfundet.