Forskningspolitikkens balancer

Jeg har fuld forståelse for, at rektorerne på RUC og SDU ønsker sig flere penge. Det under jeg dem gerne, men det bør ikke ske på bekostning af de konkurrenceudsatte midler.

Peter Munk Christiansen
Formand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse

Professor Peter Munk Christiansen
Formand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse

Forskningspolitik spiller ikke nogen rolle i den valgkamp, som nu er gået i gang. Partierne vinder ikke stemmer på forskningspolitik, til trods for at forskningspolitikken er vigtig – i nogle henseender afgørende – for fremtidens velfærd. Derfor hilses en debat om forskningspolitikken velkommen.

Debatten om basismidler kontra konkurrenceudsatte midler er en evergreen. Den er vigtig, fordi organiseringen og finansieringen af forskningspolitikken ikke er enten-eller, men snarere både-og. Et spørgsmål om balancer. Rektorerne fra RUC og SDU har for nylig i Altinget fremført det synspunkt, at de konkurrenceudsatte midler fylder for meget, og at man skal øge basismidlerne på bekostning af de konkurrenceudsatte midler. Præmissen synes at være, at de konkurrenceudsatte midler er vokset på bekostning af basismidlerne gennem de senere år. Denne præmis er forkert. Basismidlerne udgør i dag en større andel af de offentlige forskningsmidler end i 2004. Omvendt er de helt frie forskningsmidler til Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond faldet fra 9,8 til 7,5 procent af det samlede offentlige forskningsbudget.

Hvorfor konkurrenceudsatte midler?
Man kan spørge, hvorfor vi overhovedet skal have konkurrenceudsatte midler. Hvorfor skal universiteterne ikke have alle pengene? De ved vel bedst, hvor de kan bruges? Der er to grunde til, at der er behov for væsentlige midler, som uddeles i national konkurrence.

Den første grund er, at konkurrenceudsatte midler er med til at sikre en diversitet i forskningsemnerne, som universiteterne ikke kan honorere. Universiteter og rektorer har strategier, satsningsområder mv. Fremtidens vigtigste forskningsområder kan imidlertid ikke planlægges på rektorernes kontorer. De formes i laboratorier og ved forskernes skriveborde. Her tilbyder den konkurrenceudsatte forskningsstreng finansiering alene på basis af de mest innovative idéer og forskningens kvalitet.

Den anden grund er, at konkurrence på nationalt niveau – eksempelvis ved ansøgning til Det Frie Forskningsråd eller Danmarks Grundforskningsfond – sikrer stærkere konkurrence og dermed bedre forskning, end den konkurrence, som sker på universiteterne, hvor der er færre ”ansøgere”, og hvor der tages mange forskellige hensyn.
Skal Danmark klare sig i fremtidens benhårde globale konkurrence om forskningsresultater – og vi klarer os ikke så dårligt for nærværende – må vi nødvendigvis opretholde en konkurrencestreng af et vist volumen.

I år vil succesraten for Det Frie Forskningsråds midler nærme sig 10 procent. Det er for lavt og udtryk for en stigende efterspørgsel efter netop frie midler, som giver forskeren mulighed for at afprøve lige præcis de nye ideer, som han/hun finder vigtige, i takt med at de opstår. Jeg har fuld forståelse for, at rektorerne på RUC og SDU ønsker sig flere penge. Det under jeg dem gerne, men det bør ikke ske på bekostning af de konkurrenceudsatte midler.

Venstres skævert
Jeg indledte med at skrive, at forskningspolitikken synes politisk uvæsentlig, fordi den ikke spiller nogen rolle i kampen om vælgere. Det kan have den behagelige konsekvens, at forskningspolitikken så mest diskuteres blandt folk med forstand på den. Fraværet af politisk interesse kan imidlertid også have som konsekvens, at der kommer helt skæve synspunkter i debatten. Skæve synspunkter kan være gode, fordi de kan rokke ved etablerede og forældede meninger. De kan dog også være så skæve, at de lander helt uden for den almindelige debat.

Det sidste er Venstres forslag til finanslov 2015 på forskningsområdet et eksempel på. I følge det, vil partiet flytte midler væk fra den frie forskning over mod noget, der i stor udstrækning ligner erhvervsstøtte. Det er den helt gale vej, og vil være ødelæggende for dansk forsknings internationale konkurrencedygtighed.