Forstander: Erhvervsrettede professionsuddannelser skal ikke bøde for løftet af velfærdsuddannelserne

Universiteternes primære uddannelsesområde er selvfølgelig ordinære bachelor- og kandidatuddannelser, men på Københavns Universitet udbyder vi i regi af Skovskolen og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere både professionsbacheloruddannelser og erhvervsuddannelser. Dette skal også efter en reform kunne ske med den fornødne kvalitet.

Det vil være uheldigt, hvis et kvalitetsløft af uddannelserne på professionshøjskolerne, finansieres af kvalitative forringelser af professionsuddannelser udbudt af andre uddannelsesinstitutioner. 

Samfundsvitale uddannelser må ikke komme i klemme

Uddannelser inden for det grønne område på Skovskolen er dyre at drive, fordi deres praksis kræver værksteder, laboratorier, bilparker, maskinparker, ekskursioner og feltture. 

Dette behov bliver ikke mindre i fremtiden, og der er derfor god grund til at understøtte kvalitetsløftet med stigning i det aktivitetstaxameter, som knytter sig mest direkte til undervisningsudgifterne. Ellers kommer mindre, men samfundsvitale, uddannelser let i klemme.

En aftale bør tage højde for, at svaret på samfundets udfordringer ikke alene bor i uddannelsen af flere velfærdsprofessionelle og faglærte.

Rasmus Kjær
Forstander, Skovskolen

For det andet skal en aftale tage højde for, at svaret på samfundets udfordringer ikke alene bor i uddannelsen af flere velfærdsprofessionelle og faglærte. På mange af de brancherettede uddannelser på erhvervsakademierne, maskinmesterskolerne og brancheskoler som Skovskolen uddanner vi dem, der helt konkret skal lede, forvalte og planlægge Danmarks grønne omstilling.

Hvis vi i fremtiden skal erstatte energislugende materialer som beton, aluminium og stål i byggeriet, kræver det, at vi har visionære skov- og landskabsingeniører, der skaber bæredygtige og biogene træprodukter og også innovative konstruktører, der forstår at anvende dem.  

Hvis byerne skal rumme den fortsatte tilvækst af borgere, skal urbane landskabsingeniører og byplanlæggere sammen styre klimatilpassende løsninger, hvor hensynet til byfornyelse, befolkningstilvækst, klimatilpasning og biodiversitet går hånd i hånd.

Innovation kræver ressourcer

For det tredje skal der arbejdes for, at der i selve undervisningen er tid og ressourcer til at arbejde med innovative forsøgs- og udviklingsprojekter i samarbejde med de sektorer, uddannelserne forbereder de studerende på. Også i perioder hvor der er nedgang i optaget.

Det er ikke kun forudsætningen for at skabe et attraktivt undervisningsmiljø, men også for at de studerende allerede under deres studie møder og beskæftiger sig med aktuelle udfordringer i brancherne.

Det vil på den ene side kræve, at aktivitetstaxametret efterlader rum, tid og ressourcer til udvikling, og på den anden side at det private og offentlige erhvervsliv har økonomiske og faglige incitamenter til at samarbejde med uddannelserne om dette.

Reformarbejdet på uddannelsesområdet er vigtigt. For vigtigt til at overse de tværgående detaljer. En aftale skal derfor prioritere både velfærd og grøn omstilling, have øje for, at de samme typer af uddannelser udbydes af mange forskellige uddannelsesinstitutioner, og anerkende, at innovation og udvikling i undervisningen koster tid, bemanding og ressourcer.