Fra Forskning til Fælles Fremtid

Det overrasker mig, hvor ofte jeg støder på nogen, der udtrykker undren over, at Nobelkomitéen kunne finde på at tildele FN's klimapanel, IPCC, en andel i Nobels Fredspris.

Flere vestlige lande, herunder USA, England og Tyskland, har for nylig udgivet omfattende rapporter, som beskriver de potentielle sikkerhedstrusler, der er forbundet med dramatiske klimaforandringer, og disse rapporter udgør vitterligt hårrejsende læsning.

Derfor virker det for mig logisk, at Fredsprisen tildeles en gruppe forskere, som arbejder for at tilvejebringe den viden, som samfundet har behov for til at kunne forhindre eller afbøde katastrofale klimaforandringer.

Naturvidenskaben rolle reetableres 
Men jeg jubler også over tildelingen af Fredsprisen til IPCC af en helt anden grund.

Det er på mange måder en ny, anderledes og meget spændende opgave for universitetsforskere at kaste sig over.

Kathrine Richardson
Dekan, Københavns Universitet

Ved at overrække den fornemme pris til en gruppe af hovedsageligt naturvidenskabelige forskere (herunder flere fra Danmark) er man med til at reetablere naturvidenskabens naturlige rolle i samfundet.

Naturvidenskabelige erkendelser er en bærende del af vores samfund og af udviklingen på godt og ondt, og dermed også en væsentlig del af vores kultur. Den kendsgerning anskueliggøres måske bedst ved at lægge mærke til, at stort set alle børn stifter kendskab med museumsverdenen på naturhistoriske museer, hvor de får deres første bekendtskab med kulturformidling via naturvidenskab.

Bliver som deres forældre 
Desværre sker der som regel det, når disse børn kommer i skolealderen og derved bliver store nok til at opfatte (og kopiere) den voksne del af samfundets gængse opfattelse af naturvidenskab, at de mister forståelsen af naturvidenskab som en integreret del af deres liv og hverdag.

I stedet begynder de at betragte naturvidenskab som de fleste af deres forældre - som noget "nørdet", der måske nok er nødvendigt for at sikre produktudvikling og økonomisk vækst (som det udtrykkes i det moderne mantra Fra forskning til Faktura), men som ellers ikke spiller nogen større rolle i samfundsudviklingen. I den proces omdannes naturvidenskab fra at være en integreret del af barnets livsopfattelse til noget, der ligger meget perifert i bevidstheden hos de fleste voksne.

Ved at tildele IPCC Fredsprisen minder Nobelkomitéen os om, at naturvidenskab per se ikke kun er af perifer interesse for vores samfund, men at en fortsat eksistens og udvikling af samfundet, som vi kender og ønsker det, er dybt afhængig af en bedre forståelse af de naturvidenskabelige processer.

Vidensamfund giver ny mening 
Med den erkendelse får en anden kendt vending - vidensamfundet - en helt ny og mere betydningsfuld mening end hidtil. Efter i mange år - og langt hen ad vejen for døve øren - at have gjort opmærksom på de sandsynlige konsekvenser for klimaet ved et fortsat stort udslip af drivhusgasser, er naturvidenskaben med tildelingen af fredsprisen til IPCC blevet anderledes "stueren", og det tror jeg spiller en stor rolle for de politiske beslutningstagere, som i stadigt højere grad efterlyser ny viden om klimaforandringer og de potentielle trusler, de udgør for vort samfund.

Som eksempel på dette har arrangørerne af det store FN-klimatopmøde, som finder sted i København i november-december 2009, bedt Københavns Universitet sammen med IARU (International Alliance of Research Universities) om at invitere flere tusinde af verdens førende forskere inden for klimaspørgsmål til København i marts 2009. Formålet med martsmødet er at opsummere den nyeste og vigtigste viden inden for klimaforskning, herunder ikke mindst muligheder for at påvirke udviklingen i klimaet. Mødets vigtigste resultater vil indgå i det officielle materiale, som danner udgangspunkt for de forhandlinger, der senere skal finde sted på FN's klimatopmøde.

Ny opgave for universitetsforskere 
Det er på mange måder en ny, anderledes og meget spændende opgave for universitetsforskere at kaste sig over. Det er unægteligt også en stor udfordring, men man kan håbe på, at tildelingen af den slags opgaver markerer begyndelsen på en ny æra, hvor vi som et ægte vidensamfund anerkender, at den naturvidenskabelige - såvel som alle andre typer forskning - udgør en central og bærende del af vores samfund og kultur.

"Fra forskning til faktura" udtrykker uden tvivl en vigtig facet af forskningens betydning for samfundet, men det har aldrig været dækkende for forskningens samfundsmæssige betydning. Er det ikke på tide at skifte det ud? Jeg ville foretrække "Fra forskning til fælles fremtid".