Hurtig proces samler innovationsideer

INNOVATION: Det første nye initiativ i regeringens nationale innovationsstrategi, INNO+, skal vende innovationsprocessen på hovedet. Behovet skal gå forud for løsningen. Ideindsamlingen går i gang i denne uge.
Uddannelsesminister Morten Østergaard har lanceret det første større initiativ i regeringens innovationsstrategi, INNO+, som skal skabe et prioriteret katalog over innovationsudfordringer.
Uddannelsesminister Morten Østergaard har lanceret det første større initiativ i regeringens innovationsstrategi, INNO+, som skal skabe et prioriteret katalog over innovationsudfordringer.Foto: Pernille Møller/Altinget.dk
Mads Bang
Innovationen i Danmark skal strømlines, så nye løsninger sigter mod at løse globale udfordringer som klimaforandringer, aldrende befolkninger og energibesparelser. Derfor vil uddannelsesminister Morten Østergaard (R) flytte rundt på innovationsmidlerne.

Uddannelsesministeren vil ikke sætte dato på, hvornår den nationale innovationsstrategi er klar, selv om den egentlig skulle præsenteres i år. Til gengæld har ministeren nu lanceret det første nye inititativ i strategien, det såkaldte INNO+.

INNO+ skal i løbet af det næste år skabe et katalog over innovationsprojekter, som adresserer samfundsmæssige udfordringer formuleret af de institutioner, der har brug for løsningerne.

Groft sagt vil ministeren vende processen på hovedet, så innovation sigter mod at løse problemer i stedet for at handle om tekniske løsninger, der leder efter problemer at løse.

Dokumentation

Kriterier for udvælgelse af INNO+-indsatser
Identifikationen og udvælgelsen af de INNO+-indsatser, som bliver udvalgt til at blive beskrevet mere fyldestgørende, vil i vid udstrækning tage afsæt i følgende kriterier:
 
1. Der skal være overbevisende argumenter for, at der er tale om en markant - og gerne global - samfundsudfordring eller mulighed, som kan være drivkraft for vækst i Danmark. 
 
2. Det skal sandsynliggøres - og gerne dokumenteres - at INNO+-indsatsen bygger på et efterspørgselstræk, som skal sikre, at de igangsatte innovations- og teknologiudviklingsprojekter bringes i konkret anvendelse i større skala på et marked og dermed udmunder i konkrete samfundsforandringer og ikke mindst vækst.
 
3. Det skal være sandsynliggjort, at en strategisk innovationsinvestering i INNO+-indsatsen vil have en væsentlig effekt i forhold til vækst i Danmark på kort til mellemlangt sigt.
 
4. Videnbaseret innovation og en offentligt initieret innovationsindsats skal være en afgørende forudsætning for at realisere det opstillede mål og udnytte erhvervspotentialerne. "Offentlig innovationsindsats" skal forstås bredt og omfatter således især paletten af innovationspolitiske virkemidler, men også offentlig regulering, offentlige indkøb, indsatser på videninstitutioner  mv.

5. Indsatsen skal så vidt muligt bygge på videnmæssige styrkepositioner.
 
6. Indsatsen skal så vidt muligt bygge på erhvervsmæssige styrkepositioner.
 
7. Indsatsen skal involvere tæt og forpligtende samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder - samt internationalt samarbejde i det omfang, det er relevant.

Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser  


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00