IDA: Regeringens begravelse af Teknologipagten er et selvmål af dimensioner

Set i lyset af de seneste reduktioner og udflytninger af uddannelsespladser og den planlagte bisættelse af Teknologipagten, peger det mest af alt på, at tingene desværre går den forkerte vej.

I Danmark og over hele verden spiller ny teknologi og naturfaglig viden allerede i dag en enorm rolle, og der er på ingen måde tegn på, at den udvikling bliver mindre – tværtimod.

Udviklingen på den teknologiske front sker med en hidtil uset stor hastighed og spiller en stadig større rolle på flere og flere typer arbejdspladser og i dagligdagen for alle danskere.

Det stiller uomtvisteligt nye og store krav til danskernes kompetencer, ikke mindst til unge på vej ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det udtryk for ekstremt dårligt købmandskab, hvis ikke politikerne som minimum sikrer, at flere at de vitale indsatser, Teknologipagten har varetaget, bliver videreført.

Mangel på grønne og digitale uddannelser er et gigantisk selvmål

Teknologipagten har været et forpligtende samarbejde på tværs af erhvervsliv, uddannelser og den offentlige sektor, og har netop været med til at sikre større fokus på naturvidenskabelige og teknologiske kompetencer og få flere unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi og it. Det arbejde er vigtigere end nogensinde før.

Der er nemlig allerede i dag desværre en meget stor afstand imellem de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, og de kompetencer, som vi uddanner til.

Hvis politikerne fortsat vil bruge vendinger som ”grøn vindernation” og ”digitalisering i verdensklasse”, skal der også sættes ind på den lange bane

Laura Klitgaard
Formand, IDA

Faktisk vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it.

Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser en mismatch-analyse udarbejdet for IDA af Iris Group og HBS Economics.

Set i lyset af den grønne omstilling og en øget digitalisering, risikerer vi derfor kun at skade virksomhedernes vækstpotentiale og dermed også fremtidens velfærd yderligere.

Hvis ikke den truende mangel bliver imødegået med både opkvalificering og efteruddannelse, og ikke mindst et øget optag på de uddannelser, hvor efterspørgslen vil stige, ender det med et selvmål af dimensioner. Ingeniører, it-specialister og faglærte med teknik og it-kvalifikationer er med til at sikre, at danske virksomheder fastholder og udbygger vores stærke førerpositioner med løsninger på blandt andet klimaudfordringen og øget digitalisering af samfundet.

Når nu regeringen allerede har bestilt bedemand og bårebuket til Teknologipagten, bør den i det mindste sikre, at helt vitale dele af pagtens arbejde sikres fremadrettet. Alt andet vil være i direkte strid med sund fornuft.

Interessen for STEM-fag bør starte lokalt

Der er stadig et udtalt behov for, at politikerne fastholder den forpligtende målsætning om at 20 procent flere fuldfører en STEM-uddannelse på både erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Set i lyset af de seneste reduktioner og udflytninger af uddannelsespladser og den planlagte bisættelse af Teknologipagten, peger det mest af alt på, at tingene desværre går den forkerte vej.

En fastholdelse af målsætningerne vil også være med til at legitimere, at flere af de store danske fonde fortsat afsætter midler til STEM-området og støtte levedygtige projekter, der arbejder for at få flere interesseret i STEM-fagene.