Lægeforeningen: Kommercielle interesser skaber ubalance i sundhedsforskningen

Det er problematisk, at man fra politisk side lægger øget vægt på, at offentligt finansiererede forskningsprojekter skal udvælges efter, om de har kommerciel interesse, skriver Sanne Marie Thysen.

Det er problematisk, at offentlige midler til klinisk forskning i stigende grad udmøntes via Innovationsfonden, skriver formanden for Lægeforeningens Forskningsudvalg.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Sanne Marie Thysen

Medlem af Lægeforeningens bestyrelse, fhv. formand, Lægeforeningen Hovedstaden, formand, Lægeforeningens Forskningsudvalg, læge, Klinisk Farmakologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad det være sagt med det samme. Danmark har en stærk lægemiddelindustri. Det giver landet muligheder for at forske i udvikling af nye teknologier, undersøgelser og behandlinger til gavn for først og fremmest patienterne, men også for sundhedssektoren, erhvervslivet og hele samfundet.

Langt den største del af sundhedsrelateret forskning i Danmark udføres i danske virksomheder for private penge. En væsentlig del af de offentlige institutioners forskning finansieres ved, at private fonde søges af forskere fra det offentlige.

Temadebat

Hvor er sundhedsforskningens blinde pletter?

I 2020 var de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling budgetteret til 24,2 milliarder kroner, men i Danmark løfter lægemiddelindustrien og private fonde store dele af sundhedsforskningen.

Hvad betyder det for forskningen - har det fordele og ulemper? Skævvrider de eksterne forskningsmidler prioriteringen af særlige forskningsområder, og hvem går det ud over?

Og hvordan kan politikere og sundhedsaktører sikre, at også private forskningsmidler kommer flest muligt patienter til gode? Er det muligt at motivere eller forpligte private fonde og medico-industrien til at forske i specifikke områder?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor en række sundhedsprofiler og forskningsaktører får lov at give deres syn på sundhedsforskningens blinde pletter.

Panelet består af:

Anders Perner, overlæge og professor i Intensiv Medicin ved Rigshospitalet
Anna-Marie Bloch Münster, forsker og lægelig direktør ved Sydvestjysk Sygehus
Kasper Iversen, overlæge, dr. med. og klinisk lektor ved Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet
Lasse Elbrønd Skovgaard, forsknings- og udviklingschef i Scleroseforeningen
Susanne Axelsen, overlæge og formand for Lægevidenskabelige Selskaber
Poul Videbech, overlæge, professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning
Anders Michael Tetens Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif
Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Torsten Bjørn Jacobsen, formand i Psykiatrifonden
Sanne Marie Thysen, formand for forskningsudvalget i Lægeforeningen
Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Det er godt, at vi har stærke virksomheder og fonde i landet, der er parate til at investere så markant i forskning og udvikling på sundhedsområdet - også indenfor den offentlige forskning. Det er til gavn for patienterne, når der gøres nye landvindinger indenfor sundhedsforskningen.

Så langt, så godt. Men vi skal også gøre os klart, at den privatfinansierede forskning, som virksomheder og fonde gør mulig, ikke kan stå alene.

Forskning skal gå på to ben
Helt naturligt har de indflydelse på, hvad der forskes i. Det kan være forskning lige netop indenfor de områder, hvor de har deres spidskompetence. De har selvfølgelig også kommercielle interesser, som er afgørende for, hvilke forskningsområder, der er værd at understøtte.

Så selvom det er positivt, at private midler bidrager til sundhedsforskningen, kan det skabe nogle blinde pletter, hvis der ikke samtidig investeres bredt for offentlige midler.

Det skaber en ubalance i dansk sundhedsforskning, når der er sygdomme og patientgrupper, som ikke oplever, at der udvikles og afprøves behandlinger til dem, fordi der ikke er kommercielle kilder til at finansiere den offentlige forskning.

Derfor er forskningen i Danmark nødt til at gå på to ben. Som samfund må vi opprioritere den forskning, som ikke nødvendigvis har kommerciel interesse, men som kan udvikle, forbedre eller luge ud i eksisterende behandlinger til gavn for en lang række patienter.

Som samfund må vi opprioritere den forskning, som ikke nødvendigvis har kommerciel interesse, men som kan udvikle, forbedre eller luge ud i eksisterende behandlinger.
Sanne Marie Thysen
Formand, Lægeforeningens Forskningsudvalg

Politisk mål om profit er problematisk
For der findes grupper af patienter, hvis sygdomme er sjældne eller så komplicerede, at forskning i ny behandling og bedre medicin til dem ikke har kommerciel interesse. Men der er også brug for at teste nogle af de eksisterende behandlinger, som allerede er taget i brug.

Ofte vil resultaterne ikke føre til opfindelser af nye teknologier eller ny medicin, som der kan tjenes penge på. Alligevel kan det være afgørende for eksempelvis at finde ud af, om en bestemt type medicin fortsat har en virkning, eller om den måske fungerer lige så godt, hvis man giver den i en mindre dosis.

Derfor er der brug for offentlige midler til den forskning, der ikke er drevet af kommercielle interesser. Dette er helt afgørende for, at vi kan udvikle de behandlinger, der ikke nødvendigvis er penge i for private virksomheder, men som helt konkret vil hjælpe patienter uanset.

Set i det lys er det derfor også problematisk, at man de seneste år har kunnet se, hvordan der fra politiske side lægges øget vægt på, at offentligt finansiererede forskningsprojekter skal udvælges efter, om de har kommerciel interesse.

Offentlige midler prioriteres skævt
For eksempel bruges Innovationsfonden i stigende grad som finansieringskanal. Det betyder, at offentlige midler målrettet til klinisk forskning udmøntes via en fond, der lægger vægt på, at kommercielle parter ser forskningsprojekterne som interessante.

Ligeledes virker det pudsigt, at man vælger at lægge midler til klinisk forskning som en del af life-science-strategien ind under Erhvervsministeriet.

Ligeledes virker det pudsigt, at man vælger at lægge midler til klinisk forskning som en del af life-science-strategien ind under Erhvervsministeriet.
Sanne Marie Thysen
Formand, Lægeforeningens Forskningsudvalg

Selvsagt burde det være lige omvendt. Offentlige midler skal støtte den forskning, som der netop ikke er kommerciel interesse i. Ikke for at modarbejde industrien, men tværtimod i forståelse og gensidig respekt for den arbejdsdeling, som er mellem private og offentlige finansieringskilder.

Lige nu mangler politikerne forståelse for, at offentlige forskningsinvesteringer i sundhed har en afgørende rolle i at understøtte den forskning, vi har brug for, men som private aktører ikke finansierer.

Her har forskningen lige præcis en blind plet, der skal kastes lys på. Som samfund skal vi sætte flere midler af til den sundhedsforskning, der ikke har kommerciel interesse, men som retter sig direkte mod patienternes behov. Det gælder både i finanslove og i regionernes budgetter, hvor netop udviklingen af patientbehandlingerne bør prioriteres højt.

Politik har aldrig været vigtigere