Lars Tvede: Universiteternes marcherende offerkultur gør os til skræmte dansebjørne

KOMMENTAR: Den tiltagende krænkelseskultur, der er ved at finde fodfæste på Københavns Universitet, er et destruktivt spil, hvor vi i stedet for at blive frie, ansvarlige og voksne mennesker vælger livslange far-mor-og-børn-forhold, skriver Lars Tvede.

Da jeg gik i skole, læste vi selvfølgelig George Orwells forrygende bog 1984. Hold op, den var fascinerende, men jeg fandt den også alarmerende. Her fortaltes nemlig om et fremtidigt samfund, som styredes af det såkaldte ”Ingsoc”-parti. Hvordan dette i øvrigt var kommet til magten, var for bogens hovedpersoner svært at afklare, da Ingsoc konstant omskrev historiebøgerne, så alt forsvandt i tågerne.

Disse omskrivninger foregik  i ”Ministeriet for Sandhed”, som også omdefinerede ords betydning og udviklede såkaldt "Nysprog”, som gjorde det sværere at tænke uortodokse tanker.

Bogens hovedpersoner, der i øvrigt arbejdede netop i Ministeriet for Sandhed, arresteres i bogen af ”tankepolitiet” for at have begået ”tankeforbrydelser”. Derefter bragtes de til afhøring i ”Ministeriet for Kærlighed” – efterfulgt af en meget ubehagelig genopdragelse.

Velkommen til Københavns Universitet, anno 2018.

Ah, OK, nu strammer jeg den nok lidt. Altså med KU. Men tænk lige over det; på KU har man nu officielt indført krænkelseskultur og opfordrer studerende til anonymt at angive enhver, de synes sårer, fornærmer eller krænker dem. 

Men hvad går dette egentlig ud på, ud over efter min mening at være temmelig Orwelliansk? For mig er det først og fremmest en institutionalisering af det, der kaldes Karpmans Dramatriangel: et spil, hvor folk selvorganiseres i et rollespil med tre deltagere:

- Krænkeren, som ses som den onde

- Offeret, som føler sig krænket

- Redderen, som beskytter offeret og derfor er helten

Karpman påviste, at mange dysfunktionelle rollespil i eksempelvis familier eller på arbejdspladser kunne generaliseres i netop dette krænker-offer-redder-spil. Når man først var havnet i spillet, sagde han, var det både svært at komme ud igen – og svært at komme rigtigt frem i livet.

Den nye krænkelseskultur, som nu tydeligvis har bredt sig fra USA til Europa, er for mig i det mindste Orwell-light eller 1984-lidt-senere. Men det er så sandelig også Karpmans dramatriangel for fuld udblæsning. Det er nemlig et destruktivt spil, hvor vi i stedet for at blive frie, ansvarlige og voksne mennesker vælger livslange far-mor-og-børn-forhold. ”Mor, Søren slog mig!” ”Nååh, lille pus, nu skal jeg trøste dig.”

Vi kan også skære den på en anden måde. Professor Covey – forfatteren til den globale bestseller "The 7 Habits of Highly Effective People" – studerede i mange år, hvordan ekstremt effektive og succesrige mennesker egentlig tænkte og handlede. Hans konklusioner, som bogen beskriver, omhandler blandt andet tre faser af menneskelig udvikling:  

Fase 1: Det uselvstændige du-menneske, der er afhængig af andre – sådan starter alle spædbørn.
Fase 2: Det selvstændige jeg-menneske, der tager vare på sit eget liv.
Fase 3: Det selvstændige vi-menneske,  der både tager vare på eget liv og har gensidigt frugtbart samarbejde med andre.

Ekstremt succesrige mennesker, sagde Covey så, har arbejdet sig frem til fase 2 og 3. Siden jeg forstod dette (det hjalp at læse bogen), har jeg altid i mit valg af forretningspartnere og medarbejdere skelet meget til, om de var Karpman-dramaqueens eller selvstændige, konstruktive individer.

Krænkelseskulturen fastholder folk i Coveys fase 1, det vil sige som du-mennesker. Og den kan efter min mening let reducere dem til skræmte dansebjørne, der konstant må vare på hvert et ord og hver en handling. Eller til små, forpjuskede mennesker, som konstant leder efter anledninger til at trække offerkortet.

I en verden, hvor mange opfatter sig selv som kroniske ofre, er det svært for normale mennesker at undgå stempling som krænkere, med mindre de i stedet kan fremstille sig som reddere. ”Red verden!” At leve i et sådant miljø er ikke sjovt.    

Bevarelse af ytringsfrihed er efter min opfattelse central for et pluralistisk demokrati, og problemet i de mange moderne forsøg på tankestyring er, at folk tror, man kan løse sociale problemer ved systematisk at censurere folk og gennemtvinge Orweliansk Nysprog. Projektet er både håbløst og meningsløst.

Tænk lige over det: Hvis danskere demonstrerer for Tibet, krænker det så ikke kineserne, hvorfor det så skal forbydes? Hvad med Donald Trump, ham må vi vel ikke krænke, for så krænker vi den halvdel af amerikanerne, der rent faktisk stemte på ham – ikke sandt? Og hvis vi virkelig – som krænkelseskulturen i stigende grad kræver – skal fjerne repræsentationer af enhver ting, vi synes er dårlige, skal vi vel også fjerne fremstilling af eksempelvis krig, slagsmål, kriminalitet, vold, latterliggørelse, undertrykkelse, tortur, selvmord, tvangsægteskaber, menneskehandel, diskrimination og Grisling?

Tja, man kan jo starte med at fjerne det fra alle vore film, alle vore bøger, hele internettet, hele vort ordvalg og fra vore standupkomikeres repertoire, vore teaterstykker, vore tegneserier, vore kunstværker, vor undervisning, vort TV … fra alt. Nåh ja, og husk også at forbyde film om 2. verdenskrig, som jo krænker tyskere og japanere. Væk med det. Det er krænkende.

Før Middelalderen havde Vesteuropa en meget udbredt krænkelseskultur, som ofte udmundede i endeløse serier af vendettaer imellem familier, klaner og undertiden nationer. Denne kultur aftog derefter gradvist, og vendettaer blev erstattet med dueller, som i det mindste havde den fordel, at de kunne afslutte en strid én gang for alle. Atter senere gik også dette i sig selv og blev afløst af dels de endnu mere fredelige retslige opgør, men tillige af en stigende brug af humor og herunder selvironi. Og det er ikke tilfældigt, at man stadig i dag snakker om en ”disarming sense of humour”, for det var lige det, den var: afvæbnende humor.

Så her er mit forslag: Skal vi ikke bare trække på den og grine ad den nye krænkelseskultur? Og så i øvrigt skide den en hatfuld.

-----------

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Kraka: Adgangskrav til gymnasiet rammer unge i ghettoområder Kraka: Adgangskrav til gymnasiet rammer unge i ghettoområder Næste artikel Kommentar: Til forsvar for det liberale demokrati og den civiliserede uenighed Kommentar: Til forsvar for det liberale demokrati og den civiliserede uenighed
  • Anmeld

    Christian X

    Det dysfunktionelle rollespil

    fik en opblomstring efter 68-oprøret og vi fik:

    Skilsmisse-eksplosion fordi det blev den andens skyld.
    Kvinder, der dresserede drenge og mænd til infantile bløddyr.
    RUC og KU m.fl. udviklede uddannelser ud fra marxistisk analyse, der spredte denne ånds-tyranni til medier, nye godhedsindustrier, seminarier og andre uddannelser.
    socialimport af alle verdens invasive elendigheder.
    Intenderede faglighed i stedet for faglighed.
    Børn og unge i dårligere fysisk og mental fatning end nogen sinde før,
    til gengæld er de blevet tykkere og mere medicineret end nogen sinde før
    etc.

  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Hvordan klæder man sig ud som middelmådig farsdreng eller -pige?

    Problemet med disse krænkelser er, at de er ensidige. Det ville hjælpe, hvis der var ligevægt i at krænke og blive krænket. Det ville alle lære meget af. Så spørgsmålet er egentligt bare, hvordan man klæder sig ud som middelmådig farsdreng eller -pige, så sådanne ville føle sig krænket?

  • Anmeld

    Carsten W.

    Pointen

    Lars Tvede har helt klart fat i den lange ende og har fanget pointen i denne sag, og jeg tilslutter mig fuldt ud de sidste to linjer.
    Lad os slippe for alle de "rigtige" meninger og "nøjes" med at følge lovgivningen f.eks. mht. ytringsfriheden. Det skal ikke være sådan, at når man går ind i en bygning (institution) først skal gennemlæse et regelkodeks om hvordan man må tale og agere.
    Jeg stiller stort spørgsmåltegn ved, om krænkelserne er ensidige, som "Professoren" skriver, vi kender jo utallige eksempler på, hvordan en anden part nedgør vores måde at leve, tale og klæde os på. (ludere, vantro, racister etc.)

  • Anmeld

    Peter Lind

    Vejledning for krænkede

    For mange år siden indvandrede jeg til Kbh. fra Jylland. Det skete ofte, at jeg blev udsat for klichéen om jyder som et folkefærd af bonderøve og bøvede hillbillies. Det blev efterhånden irriterende. Dengang hed det noget andet, men oversat til 2018-sprog blev jeg mikro-krænket.
    En dag kom jeg på løsningen. I stedet for at ”forsvare” mig og hårdnakket hævde, at sådan var det ikke i Jylland, gjorde jeg det omvendte. Jeg fortalte om tørvehytten, hvor jeg voksede op, og synet af røgen, der sivede op gennem taget, når jeg kom hjem efter at have vogtet fårene hele dagen. Og hvordan jeg næsten blev gift, men så havde hendes far ikke råd til medgiften osv. osv. Og vips, så var der ikke længere tale om krænkelse, der var pludselig ikke længere noget, der føltes ubehageligt. Situationen blev omdefineret til fælles beskrivelse af den kliché, som alle alligevel vidste eksisterede.
    Når jeg fortæller den historie, er det som regel indlysende for alle, at ja, naturligvis vil den strategi virke. Man skal som krænket bare gå med og helst overhale. Det virker hver eneste gang. Det fungerer lige så effektivt som forbud overhovedet ikke gør.
    Jeg tror sgu egentlig, at man kan stramme den til, at det i virkeligheden er objektet for mikrokrænkelser, der bestemmer, om der overhovedet sker en krænkelse eller bare noget helt andet og harmløst. Hvis jeg giver mig til at modargumentere eller kræve, at der laves regler, så skaber jeg et problem – ofte endda et, som i udgangspunktet overhovedet ikke eksisterede.
    P.S. Der findes også rigtige overgreb. Det er en helt anden sag.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    George Orwell var socialist, og ikke fascist?

    Så lidt af en ommer..

    George Orwell støttet op om humanisme?

    Fx. mente han at der aldrig burde være større forskel en 1/10 fra rigeste overfor fattigste? Og mente som en start?

    Dit vrøvl om KU, drejer sig naturligvis kun om blå bloks interesse i at få nedlagt humaniore, som de -i- allerede har beskåret med 50%?

    I ønsker altså et rent plutokrati økonomi..

    Nej tak!

    Smid nu liberalistungerne på møddingen DK. Retur til Danske værdier. Stem rød ved næste valg.

    End dette 20 årige helvede siden 2001!

    Folket retur til magten!

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Peter Lind

    Borgerlige jyder har fuldstændigt smadret sjællandsk kultur.

    I er ikke velkommen. Tag hjem!

    Uden jyder, ingen blå regering. Fast grænse mellem Jylland og øerne, tak!

    Røde jyde skal få fripas.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Til Peter Lind

    Du har en klar pointe.
    Er selv "indvandret" fra det sydligste sydsjælland til en københavnsk forstad.
    Ankom som nyuddannet lærer med en grundig dialekt.
    Når man bliver ivrig, slår man over i dialekten. Børnene standsede mig af og til: " Sig det lige een gang til....! Hvad sagde du?". Det kom der megen god snak ud af om dialekt osv. Nogle havde jo selv djærve jyder i familien, andre 'syngende' fynboere eller lollikere.
    Til jul læste jeg Ole Lund Kirkegårds "Mig og Bedstefar - og så Nisse Pok" for dem,.. og lod bedstefar tale flydende sydsjællandsk. Ungerne spidsede ørerne, og øjnene var kuglerunde. Oplevelsen blev intens og medlevende. Herlig oplevelse. Det blev ren råhygge.