Universiteter om udklædningsfester: Handler om respekt og hvordan vi møder andre

Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

I forbindelse med ét af Københavns Universitets over 100 rustursarrangementer for nye studerende meldte prodekanen på Jura, at tutorerne skulle tænke sig om en ekstra gang i forbindelse med udklædningstema.

Flere studerende havde klaget over, at det virkede nedgørende, og de følte sig ikke velkomne.

Københavns Universitet har dermed som landets andre universiteter signaleret, at det har et ansvar for og en holdning til, hvilke rammer der er passende, når nye studerende bydes velkommen.

Rygmarvsreaktionen fra en række meningsdannere og debattører var ret forudsigelig: Studenter får mundkurv og spændetrøje på, de korrekte meningers tyranni indtager universitetet, censur er på vej, og den frie akademiske tanke står for skud næste gang, lød det. Flere debattører mener, at vi er på vej mod amerikanske tilstande.

Jeg ville ønske, at det kunne stilles så enkelt op. Det ville være nemt, hvis det var det, sagen handlede om.

Ytringsfrihed er en kerneværdi. Men det fritager os ikke fra at vende vores kritiske, akademiske blik mod os selv, vores verdensbillede og (magt)positioner, før vi definerer, hvad der er sjovt, og hvem det er sjovt for.

Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

Hvis afsættet var, at forskeres, underviserers eller studerendes frihed til at diskutere en teori, fremsætte et upopulært argument eller forfægte en kontroversiel holdning var på spil, så var der god grund til at råbe vagt i gevær og forsvare den akademiske frihed. Og det ville universiteterne så sandelig også gøre.

En velkomst med omtanke
Men sagen her er en anden. Der er ingen universiteter i Danmark, hvor lederne udsender kataloger over forbudte eller farlige emner, man bør undgå at behandle.

Der er ingen amerikansk inspirerede safe spaces, hvor studerende kan fritages for pensum, der potentielt kunne krænke dem. Det er en misforstået fordrejning af debatten.

Fokus er på, hvordan de studerende får den bedste start på deres studier. Selvfølgelig er også temafester og udklædning til vores rusarrangementer et ansvar for de lokale studieledere.

Det handler om, hvordan vi omgås hinanden, særligt når vi mødes første gang. Om hvordan vi, som danske universiteter, byder vores studerende velkommen. Hvordan og med hvilket udsyn vi som universitet møder verden. Hvordan de nye studerende møder vores verden. Og det handler om noget så simpelt som omtanke og respekt for de studerende.

Grænser er efterspurgt
En god studiestart er ikke mindst at føle sig som en del af fællesskabet på universitetet.

Den velkomst, de nye studerende møder på universitetet, skal afspejle værdier som diversitet, inklusion og frihed til forskellighed. Og så må universitetets officielle arrangementer, herunder rusuger, introfester og fredagsbarer, gerne afspejle, at der ligger en tanke eller flere bag.  

Alle danske universiteter har gennem de seneste år arbejdet med, hvilket verdensbillede vi præsenterer for de nye studerende.

Vi har luget ud i druklege, øget det faglige og inkluderende indhold og over hele linjen forsøgt at hæve barren for, hvad et introarrangement på et dansk universitet er.

Vi har gjort det i tæt dialog med de studerende og ganske ofte, fordi omverdenen har efterspurgt holdninger og grænser fra universiteterne, ikke mindst i forbindelse med rusuger.

Det handler om respekt
At vi sammen tænker over, hvordan vi bedst gør dette, er ikke et spørgsmål om særlige hensyn over for overdrevent følsomme eller krænkelsesparate studerende. Det er et spørgsmål om respekt og om, hvilket niveau vi forventer af os selv, når vi møder andre mennesker.

Studiestartstiden skal være festlig, og der skal være plads til sjov og udfordringer, der ryster folk sammen. Men hvor går grænsen for, hvad der er sjovt, og hvad der er nedværdigende eller blot dumt stereotypt? Det er det svære spørgsmål.

De fleste vil næppe billige, hvis rusfestens tema var Ølstuekuppet i München og påklædningen var SA-uniformer. Men i mange tilfælde er det ikke let at se, hvornår noget er uskadelig humor for nogle og ydmygende og latterliggørende for andre.

Der findes ikke én facitliste. Universiteterne skal lytte, diskutere og have en tæt dialog med de studerende og med omverdenen. Og i sidste ende må de foretage et skøn.

Vi er ikke fritaget for et selvkritisk blik
Vi har et ansvar for, hvilket verdenssyn et moderne universitet møder sine studerende med. At sætte grænser, også når de er omdiskuterede.

Det betyder ikke, at vi skal pakke hinanden ind i vat. De studerende skal udfordres med idéer og værdier, som ikke alle er enige om. Det er med til at udvikle den enkelte.

Ytringsfrihed er en kerneværdi. Men det fritager os ikke fra at vende vores kritiske, akademiske blik mod os selv, vores verdensbillede og (magt)positioner, før vi definerer, hvad der er sjovt, og hvem det er sjovt for.

Frihed er også frihed til at tænke sig om og reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad det siger om os selv. Den eftertanke er også en kerneværdi for danske universiteter.