Finanslovsmillioner til erhvervsuddannelser er ingen garanti for flere elever
Finanslovsudspillet vil rette op på efterslæb på erhvervsuddannelserne, men det er uvist, hvordan pengene skal udmøntes, og om de i sidste ende kan lokke flere elever ind på skolerne. Folkeskolen kan se frem til nye penge øremærket intensive læringsforløb, men må stadig frygte kommunale budgetbisser.
Signe Løntoft
RedaktørMinister efter minister har talt varmt om erhvervsuddannelserne, mens pengene er fosset ud af skolerne. Nu vejrer sektoren morgenluft ved udsigten til et løft på et trecifret millionbeløb.
Penge, der nok skal få ben at gå på ude på de institutioner, som uddanner den faglærte arbejdskraft, der er den nye valuta i dansk politik. Siden 2016 har omprioriteringsbidrag, faldende elevtal og stigende energi- og materialepriser udhulet økonomien, samtidig med at politikerne helt løsrevet fra virkeligheden har aftalt det ene måltal efter det andet for antallet af unge, der skal søge ind på en af de over 100 forskellige erhvervsuddannelser fra kok til klejnsmed.
Nu er pengene afsat i form af i alt cirka 900 millioner kroner årligt, der indfases løbende frem mod 2030. En del af dem kommer fra universitetsreformen og sætter en streg under den underliggende ideologiske linje i SVM-regeringens uddannelsespolitik.
Forskning
