Midt i awardshowets glamour blev idéen om et ligestillet Danmark punkteret: "Rwanda er nummer 12 på verdenslisten. Danmark er nummer 23"

Der var linet op til en glamourøs aften, da dansk erhvervsliv mødtes til Danish Diversity Awards for at fejre de personer og virksomheder, der går forrest i kampen for at styrke diversitet og inklusion på det danske arbejdsmarked. 

Ved indgangen til Industriens Hus blev gæsterne mødt af en lilla løber, hvor man kunne få taget sit billede. Længere inde i salen stod bartendere klar til at skænke vin i glasset. Og ved scenen sørgede en DJ for musik i salen, mens en trompetist gav dagens arrangement et drys af live-musik. 

Dagens vært Sara Bro var også trukket i festtøjet og trådte op på scenen i en diskokugle af en kjole, der funklede på tværs af rummet. Nu skulle festlighederne i gang. 

Men lige som man kunne frygte, at prisuddelingen arrangeret af Dansk Industri og Goodtalks ikke ville byde på meget andet end fine priser og flotte ord, tog Sara Bro bladet fra munden og italesatte elefanten i rummet. 

“Der er stadig flere topchefer, der hedder Lars eller Peter, end der er kvindelige topchefer. Og nej, det er ikke bare en metafor for, at der er flere mænd end kvinder. Der er flere, der rent faktisk hedder Lars eller Peter, som er topchefer, end der er kvindelige topchefer.” 

Herefter begyndte dagens vært at remse en række tal op. Tal, der viser, at Danmark sakker gevaldigt bagud på ligestillingsranglisten sammenlignet med vores nabolande, der ligger i top fem.

"Rwanda er nummer 12 på verdenslisten. Danmark er nummer 23," sagde Sara Bro.

“Vi skal løbe stærkere, hurtigere, hvis vi skal nå at få ligestilling før 2067. For hvis vi fortsætter i nuværende tempo, ser vi ud til først at være i mål til den tid. Det kunne være sjovere, hvis det blev lidt før."

En anledning til at fremhæve de gode eksempler 

Sara Bro var ikke den eneste, der pegede på der, hvor det gør ondt, når man snakker diversitet i dansk erhvervsliv. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen brugte også sin taletid til at understrege problemets omfang. 

“Der er folk, der påstår, at vi allerede har ligestilling. Men der er faktisk forskel i den måde, vi møder vores drenge og piger. Hvordan vi møder dem i skolen, på arbejdspladsen, i samfundet.” 

Men nytter det så overhovedet noget med et show som Danish Diversity Awards, der kun hylder de gode eksempler? 

Ja, lød svaret fra en “optimistisk” beskæftigelsesminister. 

“Jeg tror på, at vi er på vej et bedre sted hen. Arrangementer som det her er vigtige, for det er en anledning til at fremhæve alle de steder, hvor det går fremad. Hvor der faktisk er nogen virksomheder og chefer, der har sat sig for, at tingene skal være anderledes,” sagde ministeren. 

Og ifølge Dansk Industris rådgivningsdirektør, Kinga Szabo Christensen, der er en af værterne bag arrangementet, er pointen netop, at det ikke blot skal blive ved flotte ord, men lede til konkret handling, når virksomhederne går hjem fra prisuddelingen. 

“Vores vigtigste rolle i DI er skabe vidensdeling og vise nogle praksisnære erfaringer, som virksomhederne nemt kan tage til sig. Det kan virke som en meget stor dagsorden, der er svær at få greb om. Men ved at vise forskellige veje frem, kan vi hjælpe virksomhederne,” siger hun og tilføjer: 

“Vi vil gerne være ærlige omkring, at der stadig er dårlige eksempler derude. Men det her en mulighed for at give en platform til de gode eksempler.” 

Forventningsafstemning fra top til bund

De gode eksempler, der gik hjem med priser, gav da også håb for mangfoldigheden på fremtidens arbejdsmarked. 

Iblandt vinderne var Emilie Rath, der vandt prisen som årets medarbejder hos entrepenørvirksomheden Wicotec Kirkebjerg. Hun er som lærlingeansvarlig lykkedes med at få antallet af kvindelige lærlinge i virksomheden fra nul til 15 procent på blot et år. 

Hvordan? 

Ved at være ærlige med de unge lærlinge omkring, hvilken branche de bliver en del af, siger hun. 

“Man bliver nødt til at tage nogle samtaler med dem om både det gode og det dårlige ved branchen. Hvilke krav kan de stille, og hvad kan de forvente af os? Det skal vi klæde dem på til at vide,” siger Emilie Rath. 

Hun peger samtidig på, at det er afgørende med en forventningsafstemning i hele virksomheden om, hvordan man vil arbejde med diversiteten. 

“Man bliver nødt til at italesætte på tværs af hele virksomheden, hvad det er man arbejder mod, hvordan man vil måle det, og hvordan man reagerer, hvis der opstår en sag, så det ikke bare bliver opfundet i momentet,” siger hun. 

Vi skal løbe stærkere, hurtigere, hvis vi skal nå at få ligestilling før 2067. For hvis vi fortsætter i nuværende tempo, ser vi ud til først at være i mål til den tid.

Sara Bro
Journalist og podcastvært

Hos Dansk Industri peger Kinga Szabo Christensen også på opbakning fra topledelsen som den vigtigste vej til et mere mangfoldigt erhvervsliv. 

“Topledelsen skal tage det lige så seriøst som en salgsstrategi og alle hvilken anden opgave. Der skal lægges en klar plan med nogle målsætninger, som virksomhederne måler på. Så bliver det gjort konkret,” siger hun. 

Ifølge Emilie Rath er det netop gode råd og erfaringer som disse, der gør Danish Diversity Awards værd at afholde og møde op til som virksomhed. 

For ud over en dag i festens tegn, får selv de mest progressive virksomheder mulighed for at suge ny inspiration til sig, siger vinderen af årets medarbejder. 

“Når man er en virksomhed, der går forrest, kan det være svært at finde andre at hente inspiration fra, fordi folk kigger mod os. Men når man kommer til et arrangement som det her, finder man ud af, hvor mange der er i gang med gode initiativer, man kan drage inspiration fra,” siger hun. 

“Derfor synes jeg, det er helt på sin plads at fejre de virksomheder, der går forrest i dag. I virkeligheden burde man fejre dem hver eneste dag.”