Minister: Regeringen har tillid til de studerende

Af Ulla Tørnæs (V)
Uddannelses- og forskningsminister

Regeringen har fremlagt et forslag til at omlægge SU’en, så vi ruster Danmark til fremtiden, og så vi også om 40 år har råd til gratis uddannelser og en SU til alle danske studerende.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard erklærer sig her på Altinget uenig i Uddannelses- og Forskningsministeriets beregning af, hvordan SU-omlægningen vil påvirke studerende inden for forskellige uddannelsestyper.

Akademikerne når frem til et svimlende beløb
Vores beregninger viser, at en kandidatstuderende, som har læst i fem år, og som har taget et rentefrit SU-lån under hele uddannelsen, efter omlægningen, vil have en ekstra gæld på ca. 20.000 kroner efter endt uddannelse. Vi tager udgangspunkt i, at de studerende tager et ekstra lån på 800 kroner, svarende til den reduktion af stipendiet på 800 kroner, som regeringen foreslår. På den måde opretholder de studerende samme levegrundlag som i dag.

Akademikerne regner sig derimod frem til, at omlægningen vil koste en kandidatstuderende 93.400 kroner. Akademikerne når frem til dette svimlende beløb, fordi de bl.a. tager udgangspunkt i, at den studerende i dag bruger hele det sjette SU-år og en eventuel ledighedsperiode.

Jeg og regeringen prøver ikke at tegne et idyllisk billede af SU-reformen. Vi tegner et realistisk billede, hvor vi viser tillid til de studerende. Den danske SU vil stadig efter omlægningen være en af verdens mest generøse

Ulla Tørnæs (V)
Uddannelses- og forskningsminister

Vis de studerende tillid
Jeg må ærligt tilstå, at jeg synes, det er trist, at Akademikerne, hvis fornemmeste opgave er at tale deres medlemmers sag op, argumenterer med, at de forventer, at de studerende ikke kan gennemføre studierne på normeret tid, og at de efter endt uddannelse må forvente en ledighedsperiode. Det er en ærgerlig tilgang. Jeg ville ønske, at vi – politikere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner – viser de studerende tillid og tro på, at de naturligvis kan blive færdige på normeret tid og finde job efter endt uddannelse.

Vi har ikke medtaget det sjette SU-år i vores beregning, da vi naturligvis tager udgangspunkt i, at studerende gennemfører deres uddannelse til den tid, den er normeret til. Det er også derfor, at vi i udspillet lægger op til, at studerende får SU til den normerede studietid. Sådan er det også i de andre nordiske lande.

Regeringen tegner ikke et idyllisk billede af reformen
Ved at begrænse SU’en til normeret studietid, forventer vi, at flere studerende vil blive hurtigere færdige og dermed komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det gælder især Lars Qvistgaards medlemmer, som typisk er dem, der er mest forsinkede. På den måde sender vi et klart signal til de unge om at blive færdige med deres studier på normeret tid. Det er op til studiestederne at tilrettelægge studierne, så de kan klares på normeret tid.

Jeg og regeringen prøver ikke at tegne et idyllisk billede af SU-reformen. Vi tegner et realistisk billede, hvor vi viser tillid til de studerende. Den danske SU vil stadig efter omlægningen være en af verdens mest generøse, og de danske studerende vil stadig have rigtig gode vilkår og have mulighed for at få samme levegrundlag som i dag.