Kritik: Regeringen tegner idyllisk billede af SU-reform

93.400 kroner.

Så meget kan en omlægning af SU'en ende med at komme til at koste den enkelte studerende, lyder det fra Akademikerne. Det står i skarp kontrast til de mere overskuelige 19.700 regeringen, når frem til.

Det er en verden med nul procents ledighed, og det forudsætter, at du ikke kommer ud i den første måned med karensperioden, og ingen går ledige. Det er ikke noget, der sker i den virkelige verden.

Yasmin Davali
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Regeringens tal bygger på en mønsterstuderende, der går direkte i job. Akademikernes på en mere gennemsnitlig betragtning.

Akademikernerne er organisation for en række fagforbund, hvis medlemmer har lange videregående uddannelser. Og det er netop de studerende på lange uddannelser, der bliver ramt hårdest af omlægningen.

Det har selvfølgelig nogle betragtelige individuelle konsekvenser at have denne her indtægtstilbagegang, men jeg er faktisk lige så bekymret for konsekvenserne for vores samfund.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

”Det har selvfølgelig nogle betragtelige individuelle konsekvenser at have denne her indtægtstilbagegang, men jeg er faktisk lige så bekymret for konsekvenserne for vores samfund,” siger Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne.

”Regeringen holder kikkerten for det blinde øje og fokuserer meget ensporet på en omlægning,” siger Lars Qvistgaard.

Regeringens prisskilt: 20.000 kroner
En studerende, der tager en kandidatuddannelse, ifølge regeringen stå tilbage med en ekstraregning på 19.700 kroner tre år efter studiet er afsluttet, viser beregninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men den beregning er for idyllisk, lyder det fra Akademikerne.

Ekstraregningen beløber sig nærmere 100.000 kroner – når man indregner afskaffelsen af det sjette SU-år, en karensmåned for nyuddannede på dagpenge og en eventuel ledighedsperiode, hvis man ikke får arbejde umiddelbart efter, man er uddannet.

”Man burde have eksempler på, hvordan virkeligheden er i dag for en studerende, frem for det her idylliske eksempel,” siger Lars Qvistgaard.

Han savner også vurderinger af en lang række effekter af regeringens forslag, blandt andet i forhold til gennemførelsesrater og gennemførelsestid.

”Jeg savner simpelthen, at man beskriver, hvad man forventer kommer ud af det her,” siger Lars Qvistgaard.

Studerende: Excel-virkelighed
Hos Danske Studerendes Fællesråd, der repræsenterer studerende ved de videregående uddannelser, mener formand Yasmin Davali, at regeringen slet ikke forholder sig til den virkelige verden i beregningen.

”Det er en verden med nul procents ledighed, og det forudsætter, at du ikke kommer ud i den første måned med karensperioden, og ingen går ledige. Det er ikke noget, der sker i den virkelige verden,” siger Yasmin Davali.

Hun mener, at regeringen har haft en enøjet tilgang til beregningerne.

”De er meget symptomatiske for en reform, der kun fungerer i et regneark. De forholder sig til, hvad der måske kunne gå op i et regneark, og de sorterer en masse faktorer fra,” siger Yasmin Davali og peger på ledighed og dimittendledighed som afgørende.

Onsdag er uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) kaldt i samråd om regeringens forslag til en omlægning af SU'en.

Læs hele historien på Altinget: forskning eller tegn gratis prøveabonnement her: