Professionshøjskoler: På trods af gode takter i nyt udspil spiller karakterer fortsat en for stor rolle

Regeringens udspil ændrer ikke på, at uddannelser med høje adgangskvotienter fortsat vil blive sidestillet med prestige og kvalitet, skriver Camilla Wang.

Frem for at være universitetsforberedende, bør fremtidens vejledning indeholde viden og information om alle mulighederne i uddannelsessystemet, skriver Camilla Wang. — Frem for at være universitetsforberedende, bør fremtidens vejledning indeholde viden og information om alle mulighederne i uddannelsessystemet, skriver Camilla Wang.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Camilla Wang

Forkvinde, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tirsdag i denne uge fremlagde regeringen deres forslag til, hvordan vi får et mere gennemskueligt og retfærdigt optagelsessystem til de videregående uddannelser, som samtidig mindsker præstationspresset hos de unge.

I Danske Professionshøjskoler har vi længe ønsket os et optagelsessystem, som gør op med prestigekampen mellem uddannelserne.

Vi ønsker ansøgere vælger uddannelse efter interesse og motivation frem for karaktergennemsnit, og hvor uddannelsen kan bruge udvælgelseskriterier, der styrker matchet mellem ansøger og uddannelse.

Karakterfokus skævvrider uddannelsesvalget

Ét af problemerne i dag er, at karakterer har for stor betydning. Evalueringen af optagelsessystemet fra 2018 konkluderede, at karaktergennemsnittet har afgørende betydning for ansøgernes valg.

Udspillet adresserer slet ikke, at der i højere grad skal uddannes til samfundets behov.
Camilla Wang
Forkvinde, Danske Professionshøjskoler

Hver sjette ansøger til videregående uddannelser angav i et forsøg, at de ville ændre deres uddannelsesvalg til en uddannelse med høj adgangskvotient, da de fandt ud af, at der var frit optag på den uddannelse, de først havde sat kryds ved.

Det er en kæmpe samfundsudfordring, at den høje adgangskvotient opfattes som udtryk for høj kvalitet og prestige, og i sig selv bliver afgørende for den enkeltes uddannelsesvalg.

Det sker på bekostning af faglig interesse og personlig motivation, som bør være de styrende parametre i de unges uddannelsesvalg.

Ydermere bliver en række af landets største videregående uddannelser og afgørende professioner for velfærdssamfundet – pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelserne – opfattet som uddannelser med lav kvalitet og prestige.

Det sker fordi der som resultat af et stort antal uddannelsespladser, er lave eller slet ingen adgangskvotienter. Det svækker både matchet mellem ansøger og uddannelse og uddannelse og arbejdsmarked.

Flere gode forslag

Set fra Danske Professionshøjskolers side indeholder regeringens udspil flere gode forslag.

For det første forslaget om bedre adgang til videregående uddannelse uden en gymnasial uddannelse, men til gengæld med relevant erhvervserfaring, og så længe man kan opfylde de faglige adgangskrav til uddannelsen.

Det giver rigtig god mening, at personer, som i deres ungdom gik andre veje end gymnasiet, nu får åbnet døren for at søge ind på en videregående uddannelse.

Læs også

Studenterforening: Optagelsessystemet skal genetablere karakterernes funktion

Debat

Regeringen skal også roses for forslaget om at fremme et mere reflekteret uddannelsesvalg, som kan hjælpe flere unge med at træffe et så oplyst og velovervejet uddannelsesvalg som muligt.

Her bliver det afgørende, at en ny og styrket vejledningsindsats formår at gøre op med forestillingen om, at en universitetsuddannelse er det naturlige uddannelsesvalg efter især STX, som omkring 60 procent af en ungdomsårgang går på.

De 'gode hoveder' vælger universitetet

En undersøgelse fra Danske Professionshøjskoler viser, at flere unge ser en akademisk uddannelse på universitetet som det naturlige valg efter gymnasiet – især for de ‘gode hoveder’ med høje snit. Ikke mindst fordi underviserne på gymnasiet, ifølge de unge, taler mest om universitetet.

Frem for at være universitetsforberedende, bør fremtidens vejledning indeholde viden og information om alle mulighederne i uddannelsessystemet – således også på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Regeringens udspil løser næppe de udfordringer med, at vi ikke understøtter det rigtige match mellem ansøger og uddannelse.
Camilla Wang
Forkvinde, Danske Professionshøjskoler

Målet må være, at dem, der måske ikke skulle have fulgt strømmen mod universitetet, i højere grad sikres et bedre match i første forsøg.

Et tredje godt forslag i udspillet er ideen om en mere gennemskuelig og retfærdig adgang via kvote to, som skal ske gennem et nationalt optagelseskatalog og afskaffelse af socialt skæve udvælgelseskriterier.

I dag skal de unge sætte sig ind i mange og vidt forskellige optageregler og kriterier på tværs af uddannelserne.

Derfor kan kvote to fremstå helt uigennemskueligt for mange unge. Det er langt fra hensigtsmæssigt, og det kan vi som uddannelsessystem gøre bedre.

Flere initiativer efterlyses

Til trods for de gode initiativer løser regeringens udspil næppe de nuværende udfordringer med, at vi ikke understøtter det rigtige match mellem ansøger og uddannelse.

Uddannelser med høje adgangskvotienter vil fortsat blive opfattet som uddannelser med høj prestige og kvalitet, og uddannelser med lave adgangskvotienter vil fortsat blive opfattet som uddannelser med lav kvalitet og prestige.

Den opfattelse risikerer sågar at blive reproduceret i kvote to med den nye nationale optagelsesprøve, der ligeledes måler faglighed og vil give adgang til forskellige uddannelser afhængigt af, hvor godt prøven klares.

Samtidig adresserer udspillet slet ikke, at der i højere grad skal uddannes til samfundets behov fremover med faldende ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft i flere brancher.

Alt i alt er der flere gode takter i regeringens udspil, som er et skridt på vejen, og vi ser frem til at bidrage til udviklingsarbejdet, så vi kan komme helt i mål med et nyt optagelsessystem.

Politik har aldrig været vigtigere