Professor til politikerne: Vis tillid til dansk ansvarlighed og sæt AI-forskning fri

Det er en kendt fortælling, at vi er godt med, når det kommer til kunstig intelligens i Danmark. Og vi er også godt med, sammenlignet med mange andre lande.

Men holder vi os selv op imod de lande, der virkelig rykker inden for kunstig intelligens, så er der nogle væsentlige erfaringer at hente.

AI vinder over mester
For at sætte tingene lidt i perspektiv starter vi lige med et eksempel, som de fleste sandsynligvis har hørt mere eller mindre om, nemlig AlphaGo; den kunstige intelligens der slog den førende – menneskelige – mester i ’Go’ (et spil, der minder om skak, bare meget mere kompliceret). 

Når de fleste sandsynligvis har hørt mere eller mindre om det, så er det fordi, at det var banebrydende inden for AI! Det var en milepæl, som vi inden for miljøet ikke regnede med, at man ville nå før flere år senere.

Selvom jeg forstår fristelsen til at pege forskningen i en bestemt retning, så havde vi aldrig set den udviklingen inden for kunstig intelligens, som vi så med AlphaGo, hvis ikke de havde fået lov til at prøve det af, selvom det ikke umiddelbart gav sorte tal på bundlinjen. 

Anders Kofod-Petersen
Professor i kunstig intelligens

Det, som udviklerne bag den kunstige intelligens lykkedes med, var ikke bare at træne modellen op på spil spillet af mennesker. De tog skridtet videre og lod den kunstige intelligens træne ved at spille mod sig selv.

Havde de kun trænet den ’på mennesker’, så havde den måske blandt andet efterlignet et menneskelig træk – nemlig, at vi har svært ved ikke at gå op i, hvor mange point vi samler sammen, selv hvis vi kan vinde med bare ét point i plus.

AlphaGo er ligeglad med point, bare den vinder. Det viste sig at være en fordel for den i spillet.

Overordnet så vi pludselig en meget stærkere kunstig intelligens, end vi før har haft – med dertilhørende nye, fantastiske muligheder.

Udvikling af kunstig intelligens koster
Men, hvad har det så kostet at udvikle den nye generation af AI? Et tab på omtrent 4 milliarder danske kroner for DeepMind, som er firmaet under Google, der står bag AlphaGo. Det fremgår af deres regnskab for 2019. 

Så har Google investeret i dem for deres blå øjnes skyld? Ingenlunde, hvis de var så altruistiske, så havde de næppe nedprioriteret ”don’t be evil” i deres værdisæt, hvilket de gjorde i 2018.

Næste artikel

Forsker: Staten skal bære ansvaret, når kunstig intelligens gør skade

De ved, at kunstig intelligens kommer til at spille en altafgørende rolle i vores fremtid, derfor investerer de i grundforskning i det – her ved at lade omtrent 200 ph.d.’ere i verdensklasse få tilsyneladende frie hænder til at skabe udvikling inden for kunstig intelligens.

Vis forskere tillid
I Danmark er vi også glade for ph.d.’ere, og vi betaler rask væk omkring 25 års skolegang for at få dem ud på den anden side som selvsamme.

Men når vi har lavet den investering, så lader vi dem ikke forske i det, de ved, vil være det klogeste at undersøge og udvikle. Nej vi lægger fra politisk side rammer ned over deres forskningsarbejde.

Selvom jeg forstår fristelsen til at pege forskningen i en bestemt retning, så havde vi aldrig set den udviklingen inden for kunstig intelligens, som vi så med AlphaGo, hvis ikke de havde fået lov til at prøve det af, selvom det ikke umiddelbart gav sorte tal på bundlinjen.

Og i Danmark er vi mange, der stadig går en hel del op i ”don’t be evil”-værdien, og derfor har vi nogle vigtige ansvarlige aspekter at byde ind med i forskningen.   

Vi bør vise større tillid til vores forskere. Vi har investeret i dem for, at de kan forske i det, vi skal leve af i fremtiden. Lad dem.