SF: Nyt bevillingssystem skal fremme trivsel og kvalitet

For SF vil det være helt afgørende, at vi får skabt et tilskudssystem, hvor uddannelserne i højere grad har et økonomisk incitament til at sikre god undervisning, høj faglighed, og hvor det ikke bare handler om at få de unge hurtigt igennem.

Jacob Mark (SF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Af Jacob Mark (SF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Først og fremmest vil jeg gerne rose regeringen for at åbne debatten om taxametersystemet i Danmark. Det er et meget omfattende projekt, men ikke desto mindre er det vigtigt, fordi systemet i dag har nogle helt åbenlyse svagheder.

Et eventuelt nyt bevillingssystem vil dog have en voldsomt svær fødsel, fordi man laver det i skyggen af de store milliardbesparelser, man har påført uddannelserne med finansloven for 2016. Man starter altså med at skære hårdt i uddannelsers økonomiske tilskud for efterfølgende at lave hele systemet om. Det giver naturligvis uro, og jeg frygter, at en debat om et nyt tilskudssystem vil blive overskygget af den altovervejende faktor, at uddannelsesvæsenet simpelthen er hårdt økonomisk spændt for i disse tider. Hvis vi ikke passer på, vil debatten om et nyt tilskudssystem derfor blive alles kamp mod alle.

Kvalitet i stedet for kvantitet
Da det er svært at sige præcis, hvad Regeringens udspil vil være, må den smarteste tilgang for debatten være at diskutere, hvilke pejlemærker vi har for et nyt tilskudssystem. Et af mine pejlemærker er, at vi skal have mere fokus på kvalitet end på kvantitet.

Venstres ordfører, Anni Matthiesen, skriver i sit debatindlæg fra sidste uge på Altinget, at der har været for meget fokus på at få så mange som muligt hurtigst muligt igennem uddannelserne. Det er jeg helt enig i, og man skal jo huske at rose, når man læser noget godt. Det store fokus på at få så mange som muligt igennem uddannelserne for at optjene en økonomisk gevinst kan have indflydelse på kvaliteten i undervisningen og på den faglighed, der eksisterer på uddannelserne.

For SF vil det være helt afgørende, at vi får skabt et tilskudssystem, hvor uddannelserne i højere grad har et økonomisk incitament til at sikre god undervisning, høj faglighed, og hvor det ikke bare handler om at få de unge hurtigt igennem.

Princippet om fri og lige uddannelse for alle
Et nyt bevillingssystem skal selvfølgelig også tage udgangspunkt i gratisprincippet – altså princippet om at alle har fri og lige adgang til uddannelserne i Danmark. Det er en af Danmarks største styrker, at alle unge mennesker har råd til at tage en uddannelse, frigøre sig og på et senere tidspunkt betale penge til fælleskassen igennem vores fælles skattesystem.

Princippet om fri og lige uddannelse for alle er et af SF’s kerneprincipper, når vi snakker uddannelse i Danmark. Det er det først og fremmest, fordi det mindsker betydningen af den sociale baggrund. Et fremtidigt tilskudssystem bør belønne uddannelser, der er dygtige til at mindske betydningen af de studerendes sociale baggrund og øge den sociale mobilitet i Danmark. Uddannelser, der målrettet arbejder og lykkes med at løfte unge mennesker fra socialt udsatte samfundslag, skal belønnes, fordi det fremtidigt vil betyde, at vi øger den sociale mobilitet i samfundet.

Et nyt tilskudssystem skal ikke reproducere samfund
Det er en løbende debat i uddannelsesverden at snakke om, hvordan vi bedst får de unge til at vælge lige præcis den beskæftigelse, som erhvervslivet efterspørger. Det lader til at nogle mener at vide, hvad erhvervslivet efterspørger nu og fremover. Derfor har man fra flere sider foreslået at lave et beskæftigelsestaxameter, der skal belønne de uddannelser, der lykkes med at få unge ud i en beskæftigelse.

Det vil jeg gerne advare imod. Først og fremmest er det helt basale argument imod forslaget, at det vil være voldsomt usikkert for uddannelserne at planlægge efter. En af styrkerne ved det nuværende system er, at det er så forudsigeligt, at uddannelserne kan planlægge mange år frem. Stabil budgetplanlægning giver øget kvalitet i uddannelserne, fordi man ved, hvad man har af økonomi og kan planlægge derefter.

Et system hvor uddannelserne ikke ved, hvad de får i fremtiden, vil kunne have den negative effekt, at uddannelserne bliver påpasselige med at bruge de midler, de får på kvalitet i uddannelsen, fordi de er nødt til at have penge på kistebunden til en senere negativ overraskelse.

Derudover er det mere principielle argument imod et beskæftigelsestaxameter, at jeg mener, det i højere grad vil være med til at reproducere nuværende samfund end til at producere nye og bedre samfund. Hvis vi alene fokuserer på at uddanne unge til brancher, der er brug for nu, hvordan sikrer vi så, at der fremtidigt vil være unge studerende, der efter uddannelsen skaber nye brancher, nye levemåder og nye smartere løsninger på de udfordringer, som Danmark står overfor.

Et fremtidigt tilskudssystem skal sikre, at pengene bliver brugt på kvalitet i uddannelsen, at vi øger den sociale mobilitet i Danmark, samt at vi uddanner innovative unge, der kan forandre samfundet.