Skarp kritik af de videregående uddannelser
Mads Bang
JournalistDer uddannes for mange humanister. Kvaliteten af de danske uddannelser er for ringe. Og de studerende motiveres ikke til at søge uddannelser, som giver beskæftigelse og produktivitet.Hvis man skal være lidt bombastisk, så er en betydelig del af produktivitetsproblemet en pervers sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og uddannelserne.
Peter Birch Sørensen
Formand, Produktivitetskommissionen
Sådan lød den skarpe kritik fra Produktivitetskommissionen i dag, da formand for kommissionen Peter Birch Sørensen fremlagde en analyse af Danmarks uddannelses- og innovationssystem.
Analysen peger på store problemer fra folkeskole til universitetsniveau, som kommissionen mener kommer til udtryk i lavere produktivitet målt på, hvad den enkelte får i løn efter endt uddannelse.
"Hvis man skal være lidt bombastisk, så er en betydelig del af produktivitetsproblemet en pervers sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og uddannelserne," siger formanden med henvisning til, at analysen viser, at der konsekvent er blevet uddannet flere dimittender inden for fag med høj ledighed over en længere årrække.
Uddrag fra Produktivitetskommissionens delanalyse: "Uddannelse og innovation - Analyserapport 4"
1.4 Uddannelsesinstitutionerne: Styring, tilskyndelser og kvalitet
En hovedårsag til problemerne i uddannelsessystemet er efter Produktivitetskommissionens vurdering, at der er alt for svage tilskyndelser til at fokusere på kvalitet. De utilstrækkelige tilskyndelser gælder både for uddannelsesinstitutionerne og for de studerende. Det er her, der skal sættes markant ind for at vende udviklingen.
Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser udbydes som regel af selvejende institutioner, der langt hen ad vejen har frihed til selv at vælge, hvilke uddannelser de udbyder, størrelsen på optag, fagligt indhold osv. Det kan komplicere en central koordinering af uddannelsesindsatsen.
Samtidig er institutionerne finansieret ved hjælp af det såkaldte taxametersystem, der belønner dem for at uddanne mange studerende. Men det belønner dem ikke for, at de studerende efterfølgende opnår høj beskæftigelse og løn.
Kombinationen af selveje og taxametersystemet er uheldig. Det har formentlig medvirket til, at flere får en uddannelse, men også til at for mange dimittender står med dårlige jobmuligheder bagefter. Enten fordi det faglige niveau på uddannelsen har været lavt, fordi omfanget af undervisningen har været utilstrækkeligt, fordi pensum ikke giver kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, eller fordi arbejdsmarkedet simpelthen er mættet.
Produktivitetskommissionen anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne gives væsentligt stærkere tilskyndelser til at levere uddannelser, der indebærer høj studieintensitet og sikrer dimittenderne gode indtjeningsmuligheder. Det vil kræve en radikal gentænkning af styrings- og finansieringsmodellerne for de videregående uddannelser.
Forskning
