Studerende til Lederne: Jeres SU-forslag er usympatisk og fejlbehæftet

REPLIK: Ledernes forslag om at gøre en del af SU’en på kandidatuddannelser til et lån er skadeligt og præget af fejlslutninger. Det skal ikke være forældrenes pengepung, der afgør ens uddannelse, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.

Af Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Thomas Christensen fra Lederne skrev 30. januar i Altinget med et forslag om, at kandidat-SU’en skal delvist afskaffes, og studerende skal tvinges til at tage lån i stedet.

Det synes vi, af åbenlyse grunde, er et rigtig skadeligt forslag.

Når indlægget samtidig er vedhæftet adskillige fejlslutninger viklet ind i flotte retoriske guirlander, mener vi, at det ikke kan stå uimodsagt hen.

Lederne forsøger at fremstå som en autoritet på SU i deres indlæg. Det vil mange nok, med rette, kunne sætte spørgsmålstegn ved.

Det er vi studerende derimod.

Vi studerende oplever hver dag, at den nuværende SU i grove træk ikke modsvarer de udgifter, vi har.

Men når vi nu alligevel er i gang med at skulle diskutere, hvorfor SU’en ikke bør sænkes på kandidatuddannelsen, så lad os have debatten på et oplyst grundlag.

Gammel vin på nye flasker
Ledernes forslag om, at 30 procent af kandidat-SU’en skal fjernes, udgør ikke et nybrud i debatten.

Faktisk minder forslaget overordentligt meget om nogle af de modeller, som den tidligere VLAK-regering fremlagde, da de, uden held, forsøgte at udhule SU-stipendiet og hæve lånerammen.

Fordi Ledernes forslag ikke afviger substantielt fra tidligere forslag, er det oplagt at huske, hvorfor tidligere forslag om reduktion af kandidat-SU’en ikke fik gang på jord.

Det gjorde de ikke, fordi det er veldokumenteret, at betydeligt færre unge, der ikke har akademikerforældre, vil tage en kandidatuddannelse, hvis stipendiet fjernes, og unge må tage lån i stedet.

Tal fra Akademikerne viser tydeligt, at denne gruppe af unge har større aversion imod at forgælde sig for at tage en uddannelse end deres medstuderende, der har forældre med lange uddannelser.

Lån vil ramme skævt
Det er også velunderbygget, at der er sammenhæng mellem stipendiets størrelse og studerendes trivsel og frafald.

En undersøgelse fra FTF (nu Fagbevægelsens Hovedorganisation), der regnede på VLAK-regeringens forslag, viste da også dengang, at en reduktion af SU-stipendiet ville medføre en kraftig stigning i frafald blandt studerende. Det samme viste tal fra AC-fagbevægelsen.

Når vi ved, at en reduktion af stipendiet vil betyde, at børn fra uddannelsesfremmede hjem vil få langt sværere ved at tage en uddannelse, er det oplagt, at Ledernes forslag vil have samme effekt.

Det kan godt være, at Ledernes børn vil klare sig, men for mere end to tredjedele af dem, der lige nu studerer på en kandidatuddannelse som de første i deres familie, vil det have den modsatte effekt.

Derfor er det værd at huske på, at Ledernes forslag vil modvirke, at den sociale mobilitet skal gøre sig gældende hele vejen gennem uddannelsesystemet.

Det håber vi aldrig bliver tilfældet, men hvis det gør, kan uddannelsesdanmark være sikre på, at vi vil være de første til at gå på gaden for at forhindre, at det bliver størrelsen på forældrenes bogreol og pengepung, der afgør, om man som ung kan få lov at tage den uddannelse, man drømmer om.

Fejlslutningen om SU-udgifter
For at legitimere Ledernes forslag hiver Thomas Christensen en gammel traver frem, nemlig at vi bruger flere penge på SU end på uddannelse, hvis man sammenligner selektivt nok.

Man kan, og bør, stille spørgsmål ved, om den graf ikke er lige lovligt hjemmestrikket til formålet – at sammenligne omkostninger til uddannelse og SU er nemlig som at sammenligne æbler og pærer.

For SU er også en investering i uddannelse, da den muliggør, at unge netop kan tage og gennemføre en uddannelse. Man kan helt sikkert finde en masse grelle sammenligninger, hvis man fisker længe nok.

Det relevante er altså ikke, om Ledernes gennemtæskede kliché af en sammenligning (der også blev brugt af VLAK i 2016), der, hvis man skruer nok på tallene, viser, hvad Lederne ønsker, men om det overhovedet er en relevant sammenligning.

Kan værdien af, at alle unge har fri og lige adgang til uddannelse, måles i statsstøtte? Kan det, at Danmark har et af verdens mest veluddannede befolkninger, gøres op i kroner og ører?

Det oplagte svar er et rungende nej.

SU følger ikke lønudviklingen
Noget andet, som Lederne, blandt andet på grund af deres gamle tal, belejligt glemmer at nævne, er, at der siden 2015, ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er blevet sparet 8,6 milliarder i vores uddannelsessystem.

Ligeledes har SU’en siden 2013 ikke fulgt med lønudviklingen i samfundet, og man har skruet gevaldigt op for hastigheden i uddannelsessystemet ved at indføre rigide fremdriftsmekanismer – med katastrofale konsekvenser som stress og mistrivsel til følge.

Hvis Lederne ønsker et bedre uddannelsessystem, vil det være oplagt i stedet at agitere for investeringer i uddannelse og mere lempelige fremdriftsregler.

Det bør være i alles interesse at sikre, at de dimittender, der kommer ud på den anden side af trædemøllen, kommer ud som hele mennesker med størst mulig faglig ballast.

A- og B-hold i vores uddannelsessystem
Sidst i Ledernes indlæg skriver de, at implementering af deres forslag vil “få flere unge til at overveje, om de nødvendigvis skal have en femårig universitetsuddannelse”, og heri ligger formentligt kimen af Ledernes ambitioner for vores uddannelsessystem.

Det handler nemlig ikke om at sikre fri og lige adgang eller bedst mulige uddannelser, men snarere om at tvinge unge til at tage arbejde efter kortere uddannelse.

Et forsigtigt bud er, at lønniveauet blandt dimittender vil falde betydeligt, hvilket næppe vil være til gene for Ledernes medlemmer.

Det er i vores optik dybt problematisk, at Lederne opfatter det som et legitimt arbejdsmarkedspolitisk redskab at skrue ned for en i forvejen meget lav SU-sats for at tvinge færre til at tage en kandidatuddannelse.

For der er ingen tvivl om, at der vil blive stor social forskel på, hvem der må nøjes med den kortere bacheloruddannelse, og hvem der har mulighederne for at tage en fuld kandidatuddannelse.

Uddannelse er en grundsten i velfærdssamfundet
Vi har i Danmark et SU-system, vi burde være stolte af. Alligevel er det med jævne mellemrum under angreb, denne gang fra Lederne.

Hvor ville det være klædeligt, hvis vi husker hinanden på, at fri og lige adgang til uddannelse er en af grundstenene i vores velfærdssamfund. Det er dét, der giver os unge muligheder for at udleve vores drømme, uagtet hvad vores forældres baggrund er.

I stedet for at hive skræmmebilleder og hjemmestrikkede tal frem for at vride penge ud af et allerede udsultet SU-system.

Et SU-system, der i forvejen har den laveste overførselsindkomst, der findes, og i forvejen ikke følger lønudviklingen (for slet ikke at nævne boligpriserne) i resten af samfundet.

Derfor ville det være oplagt, at Lederne passede deres egen butik i stedet for at forsøge at fattiggøre Danmarks ungdom og tvinge færre til at tage den uddannelse, de drømmer om.

...

Læs ledernes svar på denne replik her. 

Forrige artikel Ledernes svar til studerende: Vores SU-udspil har ikke en social slagside Ledernes svar til studerende: Vores SU-udspil har ikke en social slagside Næste artikel ATV: Dansk innovation har brug for en samlende mission ATV: Dansk innovation har brug for en samlende mission
Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

UDSPIL: Venstre foreslår i sit udspil til finansloven at beholde det forhøjede fradrag for virksomheders forskning og innovation. Partiet vil også have en handlingsplan for at få et nyt EU-forskningsagentur placeret i København