Universiteter: Oprettelse af internationale studiepladser må ikke kun handle om økonomi

Charlotte Lundblad og Niels Egelund fra Danske Erhvervsakademier argumenterer i deres kommentar 22. februar for det problematiske i at mindske antallet af internationale studerende i Danmark.

Det er vigtigt at interessere sig endnu mere for, hvad det betyder for kvaliteten af vores uddannelser, hvis man skærer i antallet af de internationale studerende i Danmark.

Politikere har tidligere fremhævet, at Danmark skulle have flere internationale studerende af økonomiske årsager, men det er vigtigt at understrege, at den egentlige grund til internationaliseringen er de studerendes faglighed og kompetencer.

Den økonomiske værdi
Der er ingen tvivl om at uddannelsesinstitutionerne kan få penge i kassen ved at rekruttere internationalt. Det er et argument, der er helt almindeligt i de dele af verden, hvor der betales for uddannelser. Og det ser vi også et ekko af i den danske debat.

Vigtigt for global dannelse er internationalt samarbejde, og det styrker vi igennem studiemiljøer, hvor danske og udenlandske studerende arbejder sammen om at løse fælles opgaver.

Anne Holmen, Peter Kragelund og Hanne Tange
Leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet, dekan for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet og forsker i internationalisering på Aalborg Universitet

Det er rent økonomisk fordelagtigt at prioritere international rekruttering inden for ingeniør- og naturvidenskab, hvor man kan få det høje taxametertilskud og således dobbelt indtægt i forhold til de fleste fag på Humaniora, Samfundsvidenskab og ’Business’.  

Men hov – betyder det så, at vi ikke længere kan have internationale studerende på fag som ’International Finance’, ’Advanced Migration Studies’ og ’International Politics and Governance’.

Ja, hvis man alene styrer internationalisering ud fra et økonomisk rationale, kunne det meget vel blive konsekvensen.

Det faglige argument
Netop fag som Global Handel og Internationale Relationer understreger, hvorfor vi er nødt til at tænke internationalisering som andet og mere end økonomi.

Et vigtigt mål med uddannelse er, at de studerende tilegner sig stærke faglige og sociale kompetencer. Universiteterne skal ikke mindst igennem vores uddannelser tage ansvar for den globale dagsorden og de store udfordringer, der for eksempel defineres i FN’s 17 verdensmål.

En sådan dagsorden kræver, at vi på de videregående uddannelser prioriterer global dannelse. Og det er lige præcis dét vi kan gøre igennem en fagligt motiveret internationalisering.

Vigtigt for global dannelse er internationalt samarbejde, og det styrker vi igennem studiemiljøer, hvor danske og udenlandske studerende arbejder sammen om at løse fælles opgaver.